SEETEL Pommersche Hof ligger centralt i den populære ferie- og badeby, Heringsdorf, på Tysklands største ø, Usedom. Her bor I i smukke og historiske rammer med de lækre sandstrande indenfor kort gåafstand, og kan nyde et ophold med skøn wellness, god mad og masser af varierede oplevelser i det nordøstlige hjørne af Tyskland.
Hotellet er indrettet i en smuk historisk bygning fra 1865, som senere er blevet nænsomt renoveret, og i dag tilbyder et moderne og komfortabelt interiør.
Den maleriske strandpromenade som kendertegner Heringsdorf, ligger indenfor en kort gåtur, og I har også mulighed for at leje cykler, så I lettere kommer rundt omkring. Opholdet inkluderer gratis cykelleje for en dag.
På hotellet kan I slappe af i det lækre orientalsk-inspirerede wellnessområde, Sherazade, som omfatter hele 1.200 m² fordelt på to etager. Her finder I både indendørs swimmingpool, saunalandskab, dampbad, Jacuzzi og fitnessområde.
Både morgen og aften kan I nyde lækre måltider i den indbydende restaurant ”Wintergarten”, med tilhørende bar. Der findes også en hyggelig café, som serverer kaffe fra hotellets eget risteri, og derudover råder hotellet også over sit eget mikrobryggeri, som tilbyder fire forskellige ølvarianter.
Der tilbydes parkering ved hotellet mod et gebyr, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
SEETEL Pommerscher Hof har 95 moderne værelser, og der er både enkeltværelser og dobbeltværelser til rådighed. Nogle værelser har udsigt eller balkon, og der kan tilføjes en ekstra opredning på dobbeltværelserne.
Alle værelserne er indrettet med eget badeværelse med bruser, og udstyret med behagelige senge, sikkerhedsboks, hårtørrer, telefon og fladskærms-TV.
Se flere billeder
Bliver nogle restriktioner mod forventning genindført gør vi opmærksom på at hotellernes drift og faciliteter kan blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.