Miniferie til Hundested Kro & Hotel

Betaling

Betaling

Gavekort

Hundested Kro & Hotel

Miniferie i Nordsjælland tæt på stranden og det livlige havneliv.

  • Restaurant
  • Bar
  • Hund
  • Gratis parkering
  • Gratis internet

Hotellet

Hundested Kro & Hotel ligger nede ved havnen i Hundested i Nordsjælland. Tæt på vandet og den friske duft af hav. Lige uden for hotellet ligger Hundested havn, der har sit helt eget liv med fiskebutikker, restauranter og minsandten også sit eget bryghus! Havnen er det perfekte sted for en skøn spadsertur, især ved solnedgang. Nordsjælland byder på mange oplevelser og Hundested Kro & Hotel er et oplagt sted at spendere sin ferie, hvis I vil opleve det smukke område og de dejlige strande i Nordsjælland. 

Hotellet tilbyder

Kroens restaurant  har en rar atmosfære og der er åbent for både frokost og aftensmad. Her serveres der kromad, baseret på sæsonens friske råvarer, og når man er tæt på havet er fiskeretter også en vigtig bestanddel på menukortet. Der serveres frokostbuffet i weekenderne, dog med visse undtagelser. 

På alle etagerne er der en kaffestation, så kaffetørsten skulle være sikret. Der er også automater med øl, vand og andre drikkevarer men en øl nydes nu bedst i baren ved siden af restauranten.

Skulle I få lyst til et slag billard eller dart, så er det også muligt, og så må der ryges både i kælderen og i hotellets bar. Hotellet har også aftaler med hensyn til cykeludlejning, og der kan spilles minigolf næsten lige ved siden af hotellet, så få bolden i hul og vind over familie og venner.

Værelser

Hundested Kro & Hotel tilbyder 34 unikke værelser. Alle værelserne har selvfølgelig eget badeværelse, og der er også både tv og radio. Værelserne er hyggeligt og praktisk indrettet og egner sig glimrende til et weekendsophold eller en miniferie. 

I hotellets anneks, som ligger ca. 100 meter fra hovedbygningen, findes desuden 12 dobbeltværelser, som alle har terrasse. 

Bemærk at

Lørdag serveres 3-retters menu/buffet med husets vin kl. 19:00. Såfremt jeres ophold inkluderer musik og dans foregår dette frem til kl. 01:00, hvorefter der serveres natmad.

Der er ikke musik og dans på kroen i juli måned. Sidst i november og hele december måned kan hotellet vælge at servere julebord til aftensmad. Såfremt jeres ophold inkluderer natmad, kan hotellet i november og december erstatte natmad med 1 cognac eller likør til kaffen.

Vis flere

Ekspeditionsgebyr 79,- pr. booking ved onlinebestilling
Ekspeditionsgebyr 99,- pr. booking ved telefonbestilling
Booking kommentar

Værd at se

  • Sejlads på Arresø (13.3 km)

    Hvis I ønsker at opleve en uberørt og enestående natur, så tag på en sejltur på Arresø med turbåden M/S Frederikke. Arresø er Danmarks største sø med et areal på næsten 41 km2. Turen starter fra Arresødalvej 100 i Frederiksværk og varer ca. en time. Tjek afgangstiderne og køb billetter online.

    Sejlads på Arresø
    Nyd den fantastiske natur som omgiver Arresø, under Jeres ophold i Nordsjælland
  • Sommerland Sjælland (21.2 km)

    Sommerland Sjælland er det oplagte udflugtsmål for en aktiv dag sammen med familien. Med et kæmpe vandland og et væld af sjove og udfordrende forlystelser som f.eks. loop-rutsjebane, MiniLegeland, tømmerflådeekspedition i junglen, klatring, guldgravning, trampoliner og 3D-bio, er underholdningen sikret dagen igennem.

    Sommerland Sjælland
    Børnene vil elske en tur i Sommerland Sjælland under Jeres sommerferie eller ophold på Sjælland
  • Tisvilde (27.1 km)

    Besøg det lækre område i Tisvilde på Nordvestsjælland, som både byder på Danmarks 5. største skov ved Tisvilde Hegn og en af Danmarks lækreste badestrande i Tisvildeleje på nordkysten, hvor det blå flag vidner om en strand af høj miljømæssig kvalitet. Tisvilde er gennem tiderne blevet en af landets mest populære ferie- og badebyer med sommerhuse, hyggelige caféer, markeder og forskellige spændende events.

    Tisvilde
    Hvert år, i December, skifter Tisvilde navn til "Nissevilde". Selv byskiltene udskiftes så der står Nissevilde på dem.
  • Frederiksborg Slot (33.5 km)

    Kør en tur til Hillerød hvor I kan opleve det yderst iøjnespringende Frederiksborg Slot. Det blev bygget af Christian d. 4. i begyndelsen af 1600-tallet og er Nordens største renæssanceanlæg. Anlægget omfatter en smuk slotspark og en slotskirke. Siden 1878 har slotsområdet dannet rammerne om Det Nationalhistoriske Museum. Oplev 500 års danmarkshistorie gennem malerier og portrætter, møbler og kunsthåndværk og konger og dronninger. Kom en tur rundt og se bl.a. riddersalen, slotskirken, audienssalen og Neptunspringvandet.

    Frederiksborg Slot
    Frederiksborg Slot er Nordens største renæssanceanlæg.
  • Nordsjællands Fuglepark (40.8 km)

    Tag hele familien med en tur i Nordsjællands Fuglepark, som er nordens største Fuglepark, beliggenede tæt ved Esrum. Her kan I opleve en verden af utrolige fuglearter og eksotisk beplantning. Fugleparken inviterer i sommerperioden til et væld af naturoplevelser for hele familien. Se det flotte papegøjeshow, hjælp til når Lorierne bliver fodret, eller gå ind og klap de afrikanske dværggeder, som altid er et hit hos børnene. Parken åbnede i 2003 og rummer over 1500 fugle fordelt på 250 forskellige arter, og flere af fuglene er de eneste af sin slags i denne del af verden. Udover fugle har parken også andre dyr som kæmpeskildpadder, aber og geder.

    Nordsjællands Fuglepark
    Fulgeparken har meget at byde på for hele familien.
Vis flere

Kort

Hundested Kro & Hotel
Nørregade 10, 3390 Hundested

Børnerabat

For at opnå børnerabat skal der min være 2 betalende voksende i værelset.
Rabatten er vejledende. Den præcise børnerabat vises i bookingformularen.

Dobbeltværelse
Barn 0~3 år i forældres seng 100% rabat