Rejsemål
Betaling

Betaling

Gavekort

Julemarked Sjælland

Bestillingskoden er nu aktiv

Julemarked Sjælland

Både i løbet af November og December, er der masser af julemarkeder rundt omkring over hele Sjælland. Masser af gode grunde til, at tage et par dage ud af kalenderen og nyde en billig kør-selv ferie, med skøn julestemning og familiehygge.

København er naturligvis et helt oplagt rejsemål i julen, hvis man ønsker at kombinere en storbyferie med muligheden for, at besøge flere forskellige julemarkeder rundt om i hovedstaden. Stemningen her er helt i top hvadenten man er til Tivoli eller Nyhavn.

I Nordsjælland, helt ude på spidsen af Helsingør, har I mulighed for at opleve det kongelige julemarked på Kronborg i weekenderne d 30. November til d. 2. December, samt 7. - 9. December. Her vil der både være boder, underholdning, aktiviteter og koncerter – altsammen i den fantastiske kulisse som renæssanceslottet tilbyder.

I Roskilde er der jul på Stændertorvet, de første tre weekender i December, samt hele ugen op til jul. I den flotte middelalderkulisse sættes boder op, og duften af jul fylder luften i hele byen.

Falder ferievalget på Nordvestsjælland, bør I helt bestemt kigge forbi det naturskønne og UNESCO-listede Odsherred, som hvert huser både julestuer- og markeder, arrangementer, koncerter og håndværksstuer i løbet af November og December.

På Sydsjælland finder I både julemarkeder på Lolland og Falster, såvel som f.eks. i Vordingborg og Præstø.

I kan også besøge det smukke Gavnø Slot i Næstved, og opleve Gavnø Julebazar som er åben for besøgende i to weekender i November, nærmere bestemt d. 4. - 5. og 10. - 12. November. Her opsættes mere end 140 stande og boder, fordelt over de historiske avlsbygninger fra 1800-tallet. Gavnø Julebazar regnes for, at være blandt Danmarks største julemarkeder og er et perfekt sted at komme i julestemning under en miniferie eller et weekendophold i nærheden.

Risskov Bilferies kæmpestore udvalg af hoteller og ophold overalt på Sjælland betyder, at I kan finde lige præcis det der passer til Jeres ønsker og behov.