Billigt Kroophold i Nordjylland

Rejsemål
Betaling

Betaling

Gavekort

Kroophold Nordjylland

Bestillingskoden er nu aktiv

Kroophold Nordjylland

Tag på kroferie i Nordjylland og nyd et ophold med masser af traditionel dansk kromad, råhygge og personlig service. Der er lagt op til nogle hyggelige aftenstunder med en god sludder og en lille én at gå i seng på, på en af Nordjyllands mange stemningsfulde kroer. Bo i indbydende rammer og lad Jer suge ind i den ganske særlige autentiske kroatmosfære med historiske spisestuer og knitrende pejse.

Nordjylland er en smuk region med et stort udvalg af muligheder, hvadenten I er til natur, historie, storby eller strandliv. Find f.eks. en kro i det nordvestlige Jylland og gå nogle dejlige ture i Thy Nationalpark, nyd det naturskønne område omkring Limfjorden, tag en tur i Nordsøen Oceanium i Hirtshals eller besøg Rubjerg Knude Fyr.

De nordjyske kyster byder herlige sandstrande på begge sider, så er I på kroophold i løbet af sommeren har I gode muligheder for at bade, uanset hvor i regionen I befinder Jer.

I Nordøstjylland kan I besøge den smukke havneby, Frederikshavn, som byder på masser af gode strande, kunst, kultur og ikke mindst historie. Oplev Bangsbo Fort syd for byen, som er oprettet af tyskerne under 2. Verdenskrig og som senere blev anvendt af Danmark under Den Kolde Krig. Fortet ligger i 80 meters højde over havets overflade, og herfra har I en helt fantastisk udsigt over havet.

Eller find en hyggelig kro oppe i nærheden af Skagen og nyd et kroophold med et suverænt udgangspunkt både for oplevelser i Skagen og for spændende udflugter i det nordligste Jylland. Tag f.eks. en skøn gåtur ud på grenens spids hvor havene mødes. Nyd en vandretur i helt unikke omgivelser i Råbjerg Mile som er Danmarks største vandreklit, eller tag på bytur i Skagen hvor I både kan shoppe og opleve Skagensmalerne ved Skagens Museum.

Er I til storby skal I naturligvis finde en kro i nærheden af Aalborg, så I får kort afstand til byens mange shoppingmuligheder og seværdigheder såsom Utzon Center, Musikkens Hus og Kunsten - Museum of Modern Art.

Herunder kan I se oversigten over Risskov Bilferies tilbud på kroophold i Nordjylland. Udforsk mulighederne og tag afsted på en skøn kroferie i egen bil.