Låsby Kro har en dejlig placering midt i det naturskønne søhøjland, mellem Silkeborg og Aarhus. Her kan I se frem til et uforglemmeligt kroophold med masser af god stemning, traditionel dansk kromad og mange spændende udflugtsmuligheder indenfor kort afstand.
Låsby Kro & Hotel har rødder helt tilbage til 1870, og tilbyder ideelle rammer for både feriegæster og festlige selskaber. Her er den traditionelle danske kroatmosfære en oplevelse i sig selv, med de lave lofter, de mange spændende antikviteter og den landlige kunst på væggene.
Kroens placering i det vidunderlige søhøjland giver jer mange gode og spændende udflugtsmuligheder indenfor overskuelige køreafstande. Nyd et dejligt morgenmåltid i kroens hyggelige omgivelser, og tag f.eks. en tur til Himmelbjerget, nyd naturen omkring Gudenåen, snup en sejltur med Hjejlen, besøg AQUA Akvarium & Dyrepark eller tag på shopping og sightseeing i Silkeborg, Skanderborg eller Aarhus.
Tilbage på kroen er det oplagt at slappe af, f.eks. med et spil dart eller billard i ”Slyngelstuen”, som er indrettet i den nydelige værelsesfløj.
På Låsby Kro har den traditionelle danske mad et helt særligt fokus, og I kan således se frem til nogle særdeles hyggelige aftenener med klassiske kroretter, men der er også mere moderne specialiteter på menuen. Her er alt tilberedt fra bunden, af kun de friskeste råvarer, og der sættes en stor ære i at tilbyde en uforglemmelig og autentisk gastronomisk oplevelse.
Der er gratis parkering ved kroen, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Alle værelserne på Låsby Kro tilbyder hyggelige og komfortable rammer for jeres ophold, og I kan vælge mellem enkeltværelser og dobbeltværelser. Der er rygning forbudt på alle værelserne, men for enden af værelsesgangen er der en terrasse hvor rygning er tilladt.
Se flere billeder
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.