Landets Goda Hotell
Idyllisk ferie med hjemlig atmosfære mellem Linköping og Vimmerby
Highlights
- Oplev Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby
- Hotellet har sin egen butik med lokale produkter
- Her bor I tæt på naturen, søer og havet
Der er lagt op til en hyggelig ferie i historiske rammer på Landets Goda Hotell, som har en central placering mellem Linköping og Vimmerby. Her har I en god base for såvel aktiv ferie som familieferie, med dejlig mad, skøn natur og mange spændende aktiviteter og seværdigheder indenfor kort afstand.
Landets Goda Hotell ligger i den idylliske by, Kisa, som har en central placering mellem Linköping og Vimmerby. Det hyggelige krohotel er bygget på en historisk ejendom med rødder tilbage i det 17. århundrede, og anses for at være Sveriges ældste kro. Ejendommen omfatter et grundareal på mere end 3.800 m², fordelt over tre bygninger: ’Wärdshuset’, gæstgivergården og den maleriske ’Röda Stugan’, som er den seneste tilbygning, opført i 1863.
Hotellet er kendt for sin hjemlige atmosfære og personlige service, og har også sin egen charmerende butik med lokale produkter. I kælderen i det gamle ’Wärdshus’ ligger ’The Pub’, som er en hyggelig restaurant og pub, og i den store hovedbygning finder I en nydelig café, som byder på lette frokoster og kaffe med kage.
Der masser at opleve i nærheden, hvad enten I er på aktiv ferie eller familieferie. På Landets Goda Hotell har I nemlig både natur, søer og havet, såvel som Kisa MTB Park og Kinda Golf Club indenfor kort afstand. Derudover er det helt oplagt at udforske Linköping, eller tage børnene med en tur i Astrid Lindgrens Värld i Vimmerby.
Start dagen med et dejligt morgenmåltid i hyggelige rammer. Opholdet inkluderer også eftermiddagskaffe og kage, og om aftenen kan I nyde lækre retter lavet fra bunden i ’The Pub’.
Der er gratis parkering ved hotellet, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Hotellet råder over 14 hyggelige og komfortable værelser, og I kan vælge imellem enkeltværelser og dobbeltværelser samt dobbeltværelser med en eller to ekstra opredninger - perfekt for børnefamilier.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Find en billig sommerferie hos Risskov Bilferie og tag til det sydøstlige Sverige med hele familien. En af de helt store børneoplevelser der venter netop i det område, er et besøg i Astrid Lindgrens Verden. Her får I indblik i bl.a. Emil og Idas smukke verden. Der bliver spillet børneteater hele sommeren og der er masser af andre aktiviteter. Bestil hotel til en familieferie i Sverige og kør selv til Vimmerby og mød Pippi og alle de andre elskede figurer. Find børnevenlige hoteller til turen og kom afsted med manér. Find den perfekte familieferie hos Risskov Bilferie.
Besøger I Västervik om vinteren, kan et besøg på Tolvmannabacken i Kisa anbefales. Det er Västerviks nærmeste skisportssted, hvor der er et bredt udvalg af pister, og hvor det selvfølgelig er det muligt at leje skiudstyr.
Om du reser med barn kan ett besök på Astrid Lindgrens Värld i hennes födelsesort, Vimmerby.
Øst for Eksjö, kan I besøge Stuverydsbäcken Skrôle Hie, som er en 800 m lang og stejl klippeslugt med væltede træer og speciel vegetation. I bunden af kløften løber en bæk, og her holder en meget speciel gammel ørred flok til.
I kan også besøge Virum Älgpark, hvor I kan møde de majestætiske dyr på tæt hold i deres naturlige miljø. Tag på safaritur rundt i de skønne omgivelser, og oplev det imponerende dyr helt tæt på. De nysgerrige elge kommer ikke sjældent hen og hilser så I kan klappe og håndfodre dem. Udover de fantastiske elge huser parken også en stamme af dådyr med en bestand mellem 10 og 15 styks. Rund dagen af med en tur i loen hvor der er café og souvenirbutik.
Oplev den gamle mine i Vetlanda! Find en billig bilferie med børnevenlige hoteller hos Risskov Bilferie og kom afsted med hele familien i eget tempo. Læg vejen forbi Kleva Gruva og tag turen ned gennem de lange mineskakter til undergrundens kølige indre og få et spændende og lærerigt indblik i Sveriges minedriftshistorie. Kleva Gruva blev anvendt i årene 1671-1920 hvor man først har brudt kobber og senere hen nikkel. I driftsperioden er minen er blevet lukket og genåbnet adskillige gange, idet metalpriserne gik op og ned, og minedriften kun kunne betale sig når prisen lå højt. Minen har siden 1991 været åben for turister, hvor man nu med hjelm og lygte kan gå på opdagelse i de gamle minegange.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden