Landhotel Postgut
Miniferie med frisk bjergluft og skøn panorama
Highlights
- Hyggeligt og traditionsrigt hotel i alperne
- Perfekt for en familieferie i Østrig
- Midt i den skønne Region Obertauern
Afslapning foran et fantastisk alpepanorama! Det er hvad der venter jer under et ophold på Landhotel Postgut i Tweng / Obertauern. Hvad enten I søger aktiv ferie eller ren afslapning, er der noget for enhver smag, for store såvel som små.
Det traditionsrige Landhotel Postgut har siden 1549 budt
gæster velkommen til Obertauern, som ligger sydøst for Salzburg. Hotellets
typiske alpine indretning indbyder både par og familier til afslapning og
hygge, og beliggenheden giver gode muligheder for at udforske regionen.
Hotellet har et stort wellnessområde med saunaer, dampbad og
infrarød kabine, og driver også egen hesteavl, hvilket betyder at man har
mulighed for at booke ridetimer og hesteudflugter på Noriker-heste
Måltiderne nydes i hotellets rustikke restaurant, som byder
på regionale specialiteter i hyggelige omgivelser. Ved godt vejr er det også
muligt at nyde maden på terrassen.
Der er mange ting at opleve omkring hotellet, lige fra
vandre- og cykelture, og skiture om vinteren, til Mauterndorf Slot (8 km) og
selvfølgelig hovedbyen, Salzburg (100 km). Opholdet inkluderer et ’LungauCard’,
som giver fri entré til forskellige museer og slotte såvel som gratis
anvendelse af de fleste af områdets bjergbaner.
Det er muligt at få gratis børnepasning på gården, på
hotellet (1 dag for et 3-nætters ophold, 2 dage for et 5-nætters ophold og 3
dage for 7-nætters ophold, inkl. frokost).
Der tilbydes gratis parkering ved hotellet, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
I bor på hyggelige dobbeltværelser, som findes i tre
forskellige kategorier, hvoraf nogle kan bookes med en eller to ekstra
opredninger.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Om sommeren finder I en pallette af aktivitetsmuligheder. For Jer der kan lide natur og at være aktive venter der Jer et stort antal godt markerede vandreveje i området, og for mountainbikere er der 500 km skiltede spor. Er man ikke er til kuperet terræn på cyklen, er der også muligheder nok. Tag for eksempel en cykeltur på den 250 km lange Ennsradweg, der løber i dalen.
Om vinteren er byen et paradis for skiløbere. Området med centrum i Ski Amadé byder på, ikke mindre end, 760 km skipister med 270 moderne skilifter. Desuden finder I også 150 km langrendsløjper og en skøjtebane.
Også for kulturinteresserede har den historiske Radstadt noget at byde på som medlem af ’Historiske Byer i Østrig’. Her afholdes flere kulturelle og traditionelle festivaler samt kunsthåndværksmarkeder.
Radstadt golfbanen er vitterligt omgivet af en storslået natur og med en utrolig panoramaudsigt. På den ene side troner Radstädter Tauern med dens skrånende toppe, og på den anden side ligger Dachstein. Mellem skovene og med udsigt til middelalderbyen ligger der en glimrende 18-hullers mesterskabsbane med udfordringer af enhver slags. Prøv den smukke bjerggolfbane og selvfølgelig den berømte ´Birdie Jet´ mellem det 11. og 12. hul.
Therme Amadé Spa er et 30.000 kvadratmeter stort vandland med spa og wellness, omgivet af Altenmarkts alpine landskab. Der er et omfattende udvalg af sauna og oplevelser i vandet. De fleste af svømmebassinerne ligger indendørs, og så er der to svømmebassiner udenfor som er forbundet. Den behagelige vandtemperatur gør Herme Amadé Spa et oplagt sted at slappe af hele året rundt.
Vandet er tilført medicinske salte fra den berømte saltmine ved Bad Ischl. De fleste af bassinerne indeholder 1,5 - 2,5% saltvand, der som bekendt har en positiv effekt på huden.
På en ferie i egen bil er det nemt at komme rundt og opleve en masse. En anden spændende udflugt i området er et besøg på Mandlberg, som er et fyrnåle-destilleri, der har en lang tradition og drives af familien Warter. Med tiden er produkterne blevet udsøgte og udvalget stort. De særlige nåletræer der bruges i destilleriet vokser hovedsageligt i alperne og er naturbeskyttede, og derfor er det kun få der har lov til at udvinde olien fra nålene.
En kælkebakke på skinner lyder måske ikke helt normalt, men efter en tur på fuld fart, kræver kroppen en tur mere. Der er gode sving og det trækker i kroppen. Gå ikke glip af denne lille seværdighed, hvor der er masser af fart over feltet og hvor både store som små kan få håret sat.
En tur i gondolen ´Den Flyvende Mozart´ er en imponerende oplevelse, med en betagende udsigt over Wagrain og de omkringliggende områder. Svævebanen har et enkelt stop midtvejs, ved 1,250 meter på vejen op mod Grießenkareck, som er endestationen, ved foden af Grießenkareck på 1.850 meter. Det alpine område Kogelalm ligger ved endestationen og der er både restauranter og flere hytter. Tag også turen til den smukke bjergsø Rupertisee, som ligger i 1.850 meters højde.
Tag cyklerne med og oplev den smukke natur helt tæt på eller brug gåbenene og tag på nogle af de mange vandreruter markeret i området.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden