Billigt hotelophold på Mercure Hotel Frankfurt Eschborn Ost

Betaling

Betaling

Gavekort

Mercure Hotel Frankfurt Eschborn Ost

Tag en overnatning i Frankfurt på moderne hotel med pool og strandbar.

  • 650 km fra Padbord/Kruså-grænsen
  • 625 km fra Puttgarden, Tyskland
  • 675 km fra Rostock, Tyskland
  • Døgnåben reception
  • Restaurant
  • Bar
  • Udendørs swimmingpool
  • Mulighed for cykelleje

Hotellet

Det firstjernede Mercure Hotel Frankfurt Eschborn Ost ligger lidt nordvest fra Frankfurt am Main og er et oplagt sted til en enkelt overnatning på vej sydpå eller måske på tilbagevejen. Det moderne hotel byder både på udendørs pool og strandbar samt skybar - et dejligt sted at slutte dagen inden en god nats søvn. 

Hotellet tilbyder

Mercure Hotel Frankfurt Eschborn Ost ligger strategisk godt placeret med gode forbindelser fra motorvejene A5 og A66, hotellet ligger nemlig kun 900 meter fra afkørslen.  Det moderne hotel kan tilbyde et rart og afslappende ophold i behagelige omgivelser. 

Hotellets restaurant ´Big Ebbel´ tilbyder både lokale og internationale retter, som også kan indtages på terrassen. Der er to barer på hotellet, ´Bar Skyline´, hvor der blandt andet serveres lækre cocktails i skønne og behagelige omgivelser – det perfekte sted at afslutte en god dag. ´Beach Bar´ er hotellets populære mødested, og der laves barberque fra klokken 17:00 mellem maj og september afhængigt af vejret. Der er også et udendørs svømmebassin (ikke opvarmet) med strandstole og der serveres selvfølgelig snacks og kolde drinks. 

Der er adgang til WiFi på hotellet samt mulighed for at parkere bilen i hotellets garage eller på offentlig udendørs parkeringsplads. 

Værelser

Det store og moderne hotel har i alt 224 værelser. Alle værelserne er udstyret med et skrivebord, satellit-tv, en minibar samt mulighed for at varme vand til lidt kaffe eller te. Der er også air-condition, en sikkerhedsboks samt både radio og telefon og selvfølgelig et badeværelse med toilet, badekar og hårtørrer. Der er både værelser med dobbeltseng og to enkeltsenge. Det er muligt at medbringe hund mod gebyr. 

Bemærk at

OBS! Det er kun muligt for børn under 16 år at sove i ekstra opredning på værelserne.

Børn i alderen 6-11.99 har kun morgenmad inkluderet i opholdet. Aftensmad kan vælges fra en børnemenu og betales direkte på hotellet. Vejl. pris: 6.50 EUR. De for desuden en gratis 0.2 l sodavand til børnemenuen. Børn under 5.99 skal ikke betale for maden.

Vis flere

Værd at se

  • Königstein im Taunus (12.8 km)

    Hvis turen går sydpå og til Tyskland, så find en billig kør-selv ferie hos Risskov Bilferie med billige og børnevenlige hoteller. Ikke langt fra Frankfurt am Main ligger Königstein im Taunus. Navnet 'Königstein' betyder 'kong sten' og legenden lyder, at det var den Merovingiske Kong Chlodwig (466-511), der havde et slot på bjerget og et kapel i en nærliggende dal, som grundlagde Königstein im Taunus i tak for en profeti, der havde lovet ham sejr over Alemannien, og profetien gik i opfyldelse. Königstein blev endnu mere let tilgængelige fra Frankfurt am Main i 1906, da jernbanen mellem Königstein og Frankfurt blev bygget og siden er byen bare forsat med at vokse. I dag forsat en meget hyggelig by og et eftertragtet sted at tage på ferie og nyde den omkringliggende natur. Besøg den gamle borg eller tag en tur ned gennem centrum af byen og prøv noget af det gode øl der serveres rundt omkring i byen. Find ferien hos Risskov Bilferie og kør-selv, i eget tempo, på en billig sommerferie eller vinterferie til det sydlige Tyskland. 

    Königstein im Taunus
    Udsigt over byen fra Königstein-borgen.
  • Römerberg Platz, Frankfurt am Main (10.9 km)

    Römerberg ligger omtrent i midten af Frankfurts gamle bydel, mellem Kaiserdom St. Bartholomäus i øst og Karmeliterklosteret mod vest. Römerberg-pladsen ligger centralt i Frankfurt am Maine og pryder byens gamle bydel. Pladsen har haft forskellige funktioner siden år 800, og var stedet hvor der blev afholdt turneringer, markeder men også forkyndelser og henrettelser. Römerberg Platz blev udbygget i det 15. århundrede efter at byens meget flotte rådhus Römer blev opført.

    Römerberg Platz, Frankfurt am Main
    Römerberg Platz midt i Frankfurt am Main
  • Senckenberg Museum (9.5 km)

    Senckenberg Museum i Frankfurt Am Main er det næststørste naturhistoriemuseum i Tyskland. Især børnene er glade for at aflægge de mange dinosaurfossiler et besøg. Senckenberg kan også prale af at huse den største udstilling af europæsike dinosaurer. Museet indeholder verdens størstesamling af udstoppede fugle med ca. 2000 eksemplarer i alt. En klar oplevelse for hele familien, store som små.

    Senckenberg Museum
    Senckenberg Museum er fyldt med dinosaurer er et ideelt besøgsmål når I er på ferie med børn
  • Opel-Zoo (11.4 km)

    Opel-Zoo i Kronberg (Taunus) er den anden store zoologiske have i Hesse. Haven blev etableret i 1956, og startede som en forskningsinstitution. Nu er Opel-Zoo et af de mest besøgte fritids- og kulturfaciliteter i Hesse. Besøg mere end 1.400 dyr fordelt på over 200 forskellige arter fra alle kontinenter og klimazoner – fra de koldeste polaregne til regnskovene omkring ækvator. Specielt høsthjortene fra Mesopotamien er et af højdepunkterne. Det er tilladt at fodre mange af dyrene og det synes de fleste børn er rigtig sjovt. Der er også specielle arrangementer til poderne, som guidede ture med detaljerede forklaringer om de enkelte dyr. En oplagt familietur, og især børnene kommer til at hygge sig.

    Opel-Zoo
    Tag på billig familieferie og besøg elefanterne i Opel-Zoo
  • Historisches Museum, Frankfurt am Main (11.0 km)

    Museet ligger i Frankfurts gamle bydel syd for romerske bakke, mellem gamle St Nicholas Kirke og Mainkai. Den 1972 byggede del blev revet ned i 2011, og i 2017 erstattet af en ny bygning, Det Historiske Museum er værd at lægge vejen forbi, når man er på kør-selv ferie i Centraltyskland eller måske på weekendophold i selve Frankfurt by.

    Historisches Museum, Frankfurt am Main
    Klokketårnet ved det Historiske Museum kan nemt opleves på en billig miniferie.
  • Hauptwache (10.9 km)

    Midt i den travle by og i en af de nok travleste gader i Frankfurt am Main ligger Hauptwache, som oversat betyder ´Hovedvagten´ og som er et gammelt barokt vagthus bygget i 1730 og som dengang husede byens milits, et fængsel og siden en politistation. I dag er Hauptwache en af mange særprægede caféer i Frankfurt og da den ligger ved Hauptwache-pladsen, som er et af Frankfurts største shoppingområder, med underjordisk indkøbscenter, er det et godt sted at strække benene, drikke en kop kaffe og få set nærmere på indholdet af de mange plasticposer fyldt med shopping-glæde.

    Hauptwache
    Hauptwache er en af byens historiske mindesmærker.
  • Frankfurter Golf Club e.V. (19.6 km)

    Golfklubben ligger indenfor Frankfurt am Main bygrænse, på et stille sted omgivet af skøn natur og træer. Klubben er en af de ældste i Tyskland og blev grundlagt i 1913. Den originale 9-huls bane var designet af Charly Gardner mens det nye design af golfbanen skyldes Harry Colt og John Morrison. Banen har i dag 18-huller og er pænt lang og byder på gode udfordringer til den erfarne golfspiller.

    Frankfurter Golf Club e.V.
    Frankfurter Golf Club e.V. blev grundlagt i 1913
  • Wiesbaden (32.3 km)

    Wiesbaden har en lang tradition som kursted takket være sine 26 varme kilder og regnes rent faktisk for en af de ældste i Europa. Byen er et anerkendt center for behandling af reumatiske og ortopædiske sygdomme og de varme kilder er derfor forsat et vigtigt element i de medicinske behandlinger. Derfor har byen også mange specialiserede sygehuse og rehabiliteringscentre. Wiesbaden er også berømt for sin smukke arkitektur og skønne klima, hvorfor byen også er kendt som Tysklands Nice. Besøg Schloßplatz som ligger i centrum af byen og som er omgivet af flere fremragende bygninger. Hertugens Palads blev påbegyndt under William, Hertug af Nassau i 1837, og den blev afsluttet i 1841, to år efter Williams død. Paladset blev senere brugt som hovedkvarter for franske og britiske besættelsestropper efter Første Verdenskrig, derefter som museum. Siden 1945 har bygningen fungeret som ´Landtag´ eller parlamentsbygning til den føderale del af Hesse. Den hyggelige by har meget at byde på og et par timer i dens hyggelige selskab kan bestemt ikke skade.

    Wiesbaden
    Det majestætiske rådhus i Wiesbaden
  • Frankfurter Goethe-Haus (10.6 km)

    Det var i Frankfurt at Johann Wolfgang von Goethe, nok Tysklands største forfatter, blev født den 28. august 1749 i familiehjemmet Goethes Hus. Goethe blev boende på adressen indtil 1765 og indvendigt giver huset et godt indtryk af hvordan den velhavende familie Goethe boede og levede og hvad der skabte rammerne bag opvæksten af det litterære geni. Ved siden af Goethes Hus ligger Goethe Museum, som er et galleri med 14 værelser, der viser kunstværker fra forfatterens tid, blandt andet sen-barok og den romatiske periode.

    Frankfurter Goethe-Haus
    Her blev Goethe født i 1765
Vis flere

Kort

Mercure Frankfurt Eschborn Ost
Helfmann-Park 6 65760 Eschborn

Børnerabat

For at opnå børnerabat skal der min være 2 betalende voksende i værelset.
Rabatten er vejledende. Den præcise børnerabat vises i bookingformularen.

Dobbeltværelse
Barn 0~12 år i ekstra opredning 100% rabat
Barn 12~16 år i ekstra opredning 0% rabat