Moselhotel Burg-Cafe Alken
Familiedrevet hotel med naturskøn beliggenhed i Alken
Highlights
- Romantisk placering ved Mosel-floden
- Prøv de fantastiske hjemmelavede kager
- Nyd en skøn ferie mellem vinmarkerne
Moselhotel Burg-Cafe Alken har en suveræn beliggenhed på
Mosel-flodens bred, i den lille charmerende landsby, Alken. Her er I omgivet af
smukke vinmarker, og kan se frem til en herlig kør-selv ferie med skøn natur,
god mad og masser af hyggelige stunder.
Dette familiedrevne hotel har en romantisk placering,
direkte ved Mosel-floden i Tysklands ældste vinregion, Rheinland-Pfalz. Her bor
I lige i smørhullet midt imellem byerne Koblenz og Cochem, som begge byder på
masser af forskellige oplevelser, hvad enten I er til shopping, kultur eller
historie.
Hotellet er renoveret i 2020, og fra terrassen har I en god
udsigt både til vinmarkerne og det lokale slot, Burg Thurant. Ovre på den anden
side af floden finder I også Burg Eltz, som er et meget populært besøgsmål i
regionen. Området er desuden yderst cykelvenligt, og egner sig også perfekt til
vandreture. Således har I her alletiders base for en ferie, hvor I let kan
kombinere naturoplevelser med shopping og sightseeing.
Under opholdet kan I bl.a. besøge den rustikke vinkælder,
eller kigge forbi hotellets eget konditori, som byder på fantastiske kager.
I får den perfekte start på dagen med hotellets varierede morgenbord,
og om aftenen kan I nyde et udvalg af lækre retter i restauranten.
Der er gratis parkering ved hotellet, og under opholdet har
I gratis adgang til trådløst internet.
Moselhotel Burg-Cafe Alken har 79 hyggelige og komfortable
værelser, og der kan vælges mellem standard, superior og komfort-dobbeltværelser.
Samtlige værelser har eget bad og toilet, og er udstyret med behagelige senge,
skrivebord, telefon og satellit-TV.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Dieblich er et smukt og indbydende vinområde, der ligger ved Mosel. Her bliver I mødt af de grønne, bakkede områder ved Mosel floden, hvor vinmarkerne strækker sig og hvor I kan besøge hyggelige byer med gode restauranter og mange flotte vingårde. Naturen og vinen er i højsædet på jeres ferie til Dieblich.
Der er rig mulighed for at slentre rundt i området og kigge på byens mest interessante bygninger. I kan starte med at kigge nærmere på den gamle brønd, der står midt på byens gamle markedsplads. Rådhuset og den gamle skolebygning er også værd at kigge nærmere på, mens byen også byder på en fin kirke og Heesenburg.
Gå også tur på den berømte "Moselhöhenweg", der er en vandrerute, der strækker sig på begge sider af Mosel floden fra Trier til Koblenz. Undervejs på ruten nyder man den smukke natur og de mange interessante seværdigheder. Ruten er også interessant at følge så vidt muligt i bil og tage turen helt til Trier.
Find en bilferie i Tyskland hos Risskov Bilferie og besøg slottet Eltz, der er et af de absolut smukkeste slotte i Tyskland. Det ligger i Elz dalen, som deler Maifeld og Vordereifel. Specielt interessant er skatkammeret i kælderen som viser mere end 500 udstillingsgenstande fra det 12. til det 19. århundrede. Find et billigt weekendophold for hele familien med børnevenlige hoteller og oplev Tyskland på en kør-selv ferie.
Tag på bilferie til Tyskland og besøg den smukke by Koblenz. Koblenz, en af Tysklands smukkeste og ældste byer, ligger på det sted, hvor Rhinen og Mosel løber sammen, det verdenskendte Deutsches Eck. Fire bjerge, vinbjerge og skove udgør den enestående kulisse omkring byen, og vidunderlige kirker, slotte, tidligere adelsgårde og herskabelige borgerhuse vidner om byens 2.000-årige historie. Find et billigt hotelophold hos Risskov Bilferie og hold ferie i egen bil og oplev alle seværdighederne i eget tempo.
Tag på uforglemmelige eventyr med skibsrundfart i den maleriske natur omkring Mosel-floden! Lad det ene fantastiske sceneri erstatte det andet med pittoreske landsbyer, historiske slotte og panoramanatur så langt øjet rækker. Der tilbydes ture i regionerne Bernkastel-Kues, Trier og Cochem. Det er også muligt at kombinere en bådtur til Treis-Karden med en vandretur til det smukke Burg Eltz.
Wild- und Freizeitpark Klotten/Cochem ved Mosel tilbyder sjov og afslapning for hele familien. Parken er 300.000 m2 stor. Parkens bestand omfatter en række forskellige dyre- og fuglearter som er integreret i store indhegninger i naturen. En forlystelsespark med mange sjove attraktioner runder dagen af.
Stift bekendtskab med nogle af Mosellandets smukkeste flodlandskaber til fods eller på cykel. Området har utallige ruter i yderst varierende sværhedsgrad og længde. Der er også mange spændende guidede ture i området. På Touristinformation Alf an der Mosel, kan I få mere information om de mange muligheder i Mosellandet.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden