Munken Hotel er ideelt til en bilferie på sydøstkysten. Hotellet, der er tæt på motorvej E22, inviterer jer til et behageligt ophold med personlig service i nærheden af havet.
Hotellet tilbyder
Munken Hotel ligger i det charmerende kystsamfund Mönsterås, mellem Oskarshamn og Kalmar. Langs den 24 km lange kyststrækning finder I flere marinaer, øer og bugter.
Om sommeren er der gode muligheder for at nyde sol og badning ved flere dejlige badesteder ved bl.a. Jungnerholmarna eller Gamla färjeläget, Kaffetorpet eller Stenskärsbadet på øen Oknö i Kalmarsund.
I kan også benytte lejligheden til at besøge friluftsområder og kulturhistoriske steder omkring Mönsterås, f.eks. Hembygdsparken i Fliseryd, Kronobäck klosterruinerne, Modéerska huset, Nyebo hembygdsgård, Strömsrum og Pataholms köping. Der er desuden fine vandreruter med fantastiske kulturlandskaber og varieret natur i Kronobäcks vådområder og Lövö naturreservat. Hvis I holder af vandreture, så er den 80 km vandrerute Mönsteråsleden også et besøg værd. Vandreruten er forbundet med Östkustleden i nord og Högsbyleden i sydvest.
Der er også gode klatremuligheder for både begyndere og erfarne klatrere. For dem, der foretrækker at komme rundt på to hjul, er der også flere stier, der er velegnede til mountainbike.
Hotellet har sin egen restaurant med bar og udendørs opholdsområde. Der serveres en lækker morgenbuffet hver morgen, og om aftenen serveres kokkens valg af en 2-retters menu.
Der tilbydes gratis parkering på hotellet og trådløs internetadgang.
Værelserne
Munken Hotel har i alt 35 komfortabelt indrettede værelser. I kan vælge mellem indkvartering i enkelt- og dobbeltværelser. Det er også muligt at bestille en eller to ekstrasenge i dobbeltværelserne.
Værelsestyper *
Enkeltværelse
Enkeltværelse på 10 m², udstyret med en komfortabel seng (105 cm) og eget badeværelse med bruser og toilet.
Dobbeltværelse
1 / 5
Dobbeltværelser på 22 m², udstyret med komfortable senge (180 cm eller 2 x 105 cm) og eget badeværelse med bruser og toilet.
» Se flere værelsesspecifikke billeder
Twin dobbeltværelse
1 / 6
Dobbeltværelse på 22 m², udstyret med komfortable senge (180 cm eller 2 x 105 cm) og eget badeværelse med bruser og toilet.
» Se flere værelsesspecifikke billeder
Bemærk at billeder og plantegninger er vejledende og kan afvige fra det viste.
Afstande til hotellet
340 km fra
Helsingborg, Sverige
350 km fra
Göteborg, Sverige
370 km fra
Øresundsbroen
Afstand til hvor du bor
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Callerströmska Magasin er et restaureret pakhus fra 1700-tallet, som huser en række forskellige udstillinger og arrangementer. Magasinet viser f.eks. hver sommer fotoudstillinger med forskellige temaer funderet i områdets håndværk og aktiviteter såsom stenhuggeri og papirfremstilling.
Dette spændende museum huser bl.a. en stor fuglesamling, men der er lagt mest vægt på Sveriges mangfoldige planteliv. Oplev de botaniske og zoologiske samlinger med 220.000 genstande!
I Oskarshamn kan I bl.a. besøge Döderhultarmuseet. Her finder I en samling med mere end 200 af Axel Persson ”Döderhultarns” håndskårede træskulpturer som tilsammen, på en udsædvanlig måde, skildrer livet på landet i Småland i det 19. og 20. århundrede.
Her finder I en samling med mere end 200 af Axel Petersson ”Döderhultarns” håndskårede træskulpturer som tilsammen, på en udsædvanlig måde, skildrer livet på landet i Småland i det 19. og 20. århundrede.
Søfartsmuseet i Oskarshamn genåbnedes i December 2012 med en helt ny indretning. Informative tekster og videoer dukker op overalt, som I går rundt mellem utallige fantastiske bådmodeller og skibsmalerier, som blot er nogle af de spændende ting museet har at byde på.
Oplev Kalmar på en kør-selv ferie til én af Sveriges ældste byer og Kalmar har masser at byde ind med. Det er en charmerende by som ligger i det smukke Kalmarsund ved den 6 km. lange Öland Bro. Her blandes det bedste fra fortiden med nutidens moderne byliv. Byens historie omfatter bl.a. Kalmarunionen, Gustav Vasa og Nils Dacke. Oplev byens charme med en hyggelig tur rundt i de små gader med butikker, restauranter og forskellige seværdigheder. Find familievenlige hoteller i området og tag på en billig kør-selv ferie til Sverige med Risskov Bilferie.
Skälby er et af de mange grønne områder omkring Kalmar. I dette børnevenlige og idylliske gårdmiljø bor der både kaniner, grise, køer, høns, geder, får, heste og katte – og alle er velkomne! Aktiviteter tæller bl.a. en stor legeplads, ponyridning, grill og picnic samt hyggelige vandreture. I sommerhalvåret åbner caféen dørene og serverer kaffe, pølser, is og vafler. Besøg også den lille gårdbutik hvor I bl.a. kan købe frisklagte æg.
Find en billig bilferie og tag på en familieferie til Sverige. Besøg Kalmar Slot som er byens største attraktion og er et af Sveriges bedst bevarede renæssanceslotte. Hele året rundt kan der bookes guidede rundvisninger hvor I får et spændende indblik i slottets og Kalmars historie. På Jeres vej rundt vil I bl.a. stifte bekendtskab med slottets riddere, en imponerende våbensamling, fængselstårnet og kapellet. Efter rundvisningen kan I gå en dejlig tur i slotsparken. Find børnevenlige hoteller hos Risskov Bilferie og nyd en billig ferie i eget tempo.
Tag en tur til smukke Øland, som er tilgængelig både med bil og bus samt med båd. Ølandbroen er 6 km. lang og tilbyder et pragtfuldt kystlandskab som kan nydes på vejen over. Øland har alt hvad man kan ønske sig – især om sommeren. Her er kalkstensområder med fredede orkideer, skove, vidunderlige cykelstier, hvide strande, dyrepark, ecopark, geopark, vikingegrave og naturreservater. Derudover finder I en række restauranter, caféer og natklubber.
Børnerabatter
For at opnå børnerabat skal der min. være 2 betalende voksne i værelset. Rabatten er vejledende. Den præcise børnerabat vises i bookingformularen.
Dobbeltværelse