Miniferie på Park Inn by Radisson Copenhagen Airport

Rejsemål
Betaling

Betaling

Gavekort

Park Inn Copenhagen

Bo skønt ved Amager Strandpark, med nem og hurtig adgang ind til København

Mulighed for opgradering til superior/business værelse
Fri adgang til indendørs swimmingpool
Bestil et ophold med middag på Jensens Bøfhus
  • Døgnåben reception
  • Restaurant
  • Bar
  • Indendørs swimmingpool
  • Sauna

Hotellet

Park Inn Copenhagen er et moderne og familievenligt hotel beliggende i Amager Øst, tæt på Amager Strandpark og Den Blå Planet. Blot 200 meter fra hotellet ligger Femøren Metrostation, hvorfra I har let og hurtig adgang ind til indre by i den smukke hovedstad. Turen tager bare 10 minutter, og således tilbyder hotellet et yderst bekvemt udgangspunkt for en storbyferie i København.

Hotellet tilbyder

Det moderne hotel tilbyder gode muligheder for selvforkælelse med indendørs swimmingpool, sauna og massagebehandlinger. I har også mulighed for at dyrke fitness i hotellets nydelige rammer.

Få en god start på dagen med en dejlig morgenbuffet i hyggelige omgivelser. Om aftenen kan I nyde spændende retter, inspireret af det nordiske køkken i hotellets restaurant, Brasserie Salt & Pepper. Efter en spændende og oplevelsesrig dag kan I runde aftenen af med en øl, drink eller cocktail i hotellets hyggelige bar. Morgenmaden serveres kl. 05.30 - 10.00 og restauranten åben alle dage til kl. 23.00.

Hotellet er familievenligt og har et legerum, som er åbent i børnenes skoleferie.

Der er gratis parkeringspladser ved hotellet, men I har også mulighed for at benytte parkeringskælderen mod et gebyr. Under opholdet har I adgang til gratis trådløst højhastighedsinternet. Der er mulighed for at leje cykler direkte ved hotellet.

Værelser

Park Inn Copenhagen har 295 moderne værelser til rådighed. Alle værelserne er indrettet med eget bad og toilet, og udstyret med komfortable senge, 40" Smart TV, telefon og hårtørrer. I kan gratis benytte sikkerhedsskabene i receptionen til værdifulde genstande.

Hotellets standardværelser er ca. 17 m² store og tilbyder bekvemme rammer for enhver overnatning. Værelserne er udstyrede med dobbeltsenge eller to separate senge.

Som udgangspunkt bliver I indkvarteret i et standard værelse, men skulle der være ledige superior eller business værelser, vil I få en gratis opgradering. Dette kan dog ikke garanteres. 

De komfortable superior værelser er ca. 23 m² og tilbyder desuden kaffe- og te-faciliteter samt strygebræt. Business værelserne er ca. 20 m² og ligger på hotellets to øverste etager og herfra er en flot udsigt over København og Øresund. 

Bemærk at

Hvis I har købt opholdet inkl. middag på Jensens Bøfhus, serveres middag på ankomstdagen, og vi anbefaler, at I reserverer bord på forhånd. Bordbestilling kan foretages på www.jensens.com eller ved telefonisk henvendelse til restauranten.

På Jensens Bøfhus serveres følgende 2-retters menu:
1 x rejecocktail
1 x rumpsteak (kan byttes til 2 stk. kylling)

Som udgangspunkt bliver I indkvarteret i et standard værelse, men skulle der være ledige superior eller business værelser, vil I få en gratis opgradering. Dette kan dog ikke garanteres.

Vis flere

Værd at se

  • Amager Strandpark (1.7 km)

    Tag på badeferie i Strandparken på Amager som er Københavns største strand og ligger kun ca. 5 km fra centrum. Find en billig familieferie hos Risskov Bilferie og kom afsted med badebukserne til Strandparken. I Strandparken er der aktiviteter året rundt, som dels tager udgangspunkt i de mange faciliteter der ligger langs Amager Strand. Der er parkourtræningsbaner, barrer til styrketræning, muligheder for at spille beachvolley og strandfodbold. Den gode asfaltbelægning gør det også nemt at stå på rulleskøjter og løbehjul. Men der er selvfølgelig også aktiviteter på ´søen´, der kan nemlig lejes kajakker, surfboards, kanoer og vandcykler, og dermed skulle der være sørget for underholdningen på vandet. Amager Strandpark tilbyder masser af spændende muligheder for udendørsaktiviteter og er samtidig det perfekte sted for en familiepicnic, hvis vejret er til det. Find et billigt hotel tæt på stranden og nyd en sommerferie på stranden.

    Amager Strandpark
    Der foregår næsten altid noget på Amager Strandpark.
  • Nyhavn (7.2 km)

    Find et billigt weekendophold i København hos Risskov Bilferie og oplev det idylliske havnekvarter i det gamle København stammer tilbage fra 1670'erne og blev udgravet som et alternativ til den allerede eksisterende havn. Nyhavn var i gamle dage kendt som et mere skummelt kvarter, men i starten af 1980'erne fik hele området et ansigtsløft og i dag huser Nyhavn en lang række lækre restauranter, barer og caféer og så findes der ikke noget bedre end at nyde en kold drink på en af de mange havneterrasser på en varm solskinsdag. De gamle, kulørte og til tider skæve huse langs kajen står flotte og farverige, og der hersker altid en festlig og god stemning på kajen. H.C. Andersen boede i fem år i nr. 20, hvor han skrev en række af sine bedst kendte værker, blandt andet Prinsessen på Ærten og Fyrtøjet. Tag på en miniferie i København og find et billigt hotel i hovedstaden hos Risskov Bilferie.

    Nyhavn
    Der er åbent til sent i det charmerende Nyhavn i København.
  • Tivoli (7.4 km)

    Københavns Tivoli er en forlystelsespark beliggende i centrum af København tæt ved Hovedbanegården og Strøget. Parken er verdens næstældste af sin slags, kun Dyrehavsbakken er ældre. Tivoli blev grundlagt af Georg Carstensen i 1843. Prøv parkens mange forlystelser og nyd en oplevelsesrig dag med familien, eller gå en tur i parken og se den smukke opsætning. Tivoli er kendt for sin smukke juleudstilling, som kan nydes i December.

    Tivoli
    Tivoli er verdens næstældste af sin slags.
  • Den Blå Planet (2.0 km)

    Den Blå Planet, Danmarks Akvarium, er Nordeuropas største akvarium og tilbyder en unik oplevelse for børn og voksne. Med Den Blå Planet har Danmark igen fået et nationalt akvarium i verdenseliten og et nyt arkitektonisk vartegn. Den Blå Planet har vand på alle sider og skal give de besøgende en fornemmelse af at være under havets overflade. Det nye byggeri består af fem "arme", der går ud fra centrum. Det gør, at gæsterne selv kan bestemme deres rute rundt i akvariet for at se de eksotiske væsener under vand. Du kan komme tæt på i alt 20.000 fisk og havdyr, fordelt på 53 akvarier med i alt syv millioner liter vand.

    Den Blå Planet
    Den Blå Planet, Danmarks Akvarium, er Nordeuropas største akvarium og tilbyder en unik oplevelse for børn og voksne.
  • Operaen, København (6.6 km)

    Operaen på Holmen er Danmarks nationalopera og blev indviet af Dronning Margrete II den 15. januar 2005. Bygningen er tegnet af arkitekten Henning Larsen og det er Mærsk Mc-Kinney Møller som både har været initiativtager og bygherre. Københavns Operahus fylder med sine 41.000 kvadratmeter godt i landskabet på Holmen. De mange kvadratmeter indebærer blandt andet omkring tusind rum med øvelokaler, garderobe og omklædningsrum. Operaen huser to scener, den Store Scene, hvor der er plads til 1.400 gæster og Takkelloftet, med plads til 200. Tag kanalbåden over til Holmen, eller tag turen med bilen. Den flotte bygning samt det smukke interiør er bestemt et besøg værd, og måske kan der tages et velfortjent pusterum i Operaens restaurant over en lille frokost.

    Operaen, København
    Tag på weekendophold nær Operaen og bliv imponeret over det store bygningsværk og smukke interiør.
  • Carlsberg Glyptotek (6.9 km)

    Glyptoteket i Københavns centrum udstiller en imponerende samling af antik kunst og værker fra 19. og 20. århundrede i storslåede omgivelser. Museet blev stiftet af brygger Carl Jacobsen (1842-1914). Glyptotekets faste samling rummer ca. 10.000 kunstværker fordelt på to hovedsamlinger. Oplev en af Københavns kulturperler, og nyd evt en forfriskning i Glyptotekets café.

    Carlsberg Glyptotek
    Se en utrolig og international anderkendt samling af antik og modernistisk kunst.
  • Christiania (6.0 km)

    Christiania udgør næsten halvdelen af Københavns bevarede voldanlæg og har dermed en helt unik placering på Christianshavn. Christiania eller ´Staden´, som den også kaldes, blev etableret i 1971 og er altid et besøg værd, når solen skinner. Oplev den alternative levevis, de sjove huse, de mange skulpturer, små butikker, eller besøg en af Christianias mange caféer og spisesteder. Der er ofte koncert samt andre kulturelle oplevelser på tapetet, og er skateboardet kommet med på turen, så gå ikke glip af ´Stadens´ helt egen skaterpark. Ved juletid afholdes der altid et meget stemningsfuldt julemarked i ´den Grå Hal´ med spøjse indslag og masser af boder og små madsteder.

    Christiania
    Oplev de sjove huse og den alternative levestil på Christiania.
  • Nationalmuseet (7.1 km)

    En tur på Nationalmuseet er altid en kæmpe oplevelse, og her kan I følge Danmarks historie, lige fra istiden op til nutidens samfund. Nationalmuseet ligger i Prinsens Palæ bygget i midten af 1800-tallet og enkelte af de meget flotte sale står fortsat som dengang de kongelige havde deres daglige gang i palæet. Den permanente udstilling om Danmarks Oldtid rummer blandt andet Grundestrupkarene og andre vikingeskatte. I kan også opleve Egtvedpigen og Huldremosekvinden, som mødte en frygtelig skæbne. Nationalmuseet rummer også verdens største samling af genstande fra Grønland og så kan de også præstere en etnografisk samling på verdensplan suppleret med et Legetøjsmuseum samt den store Mønt og Medaljesamling. Her kan der nemt bruges et par lærerige timer og museet arrangerer desuden masser af aktiviteter til børnene, så alle er sikret god underholdning blandt de mange klenodier og Danefæ.

    Nationalmuseet
    Oplev Danmarks fortid på en spændende og lærerig måde på Nationalmuseet.
  • Julemarked i København (6.5 km)

    København er en af den slags byer hvor man aldrig er i tvivl om hvilken årstid det er: Om foråret er der kærlighed i luften og folk fra alle samfundslag spreder sig langsomt rundt i byens haver og parker. Om sommeren er der sang og smil på gaden, store isvafler, strandliv på Amager og feststemning i Nyhavn. Og om efteråret dufter der af våd asfalt og byens grønne områder er skiftet ud med smukke røde, brune og orange nuancer. Og man kan roligt sige, at julen bestemt ikke er nogen undtagelse. Når julen nærmer sig, forvandler København sig til et magisk bylandskab af funklende lys, storslåede dekorationer, guirlander og hjerter. Tivoli sætter det lange lys på, D’angleterre-bygningen kommer i juletøjet og Kronprinsensgade udsmykkes med sit smukke loftstæppe af lyskæder. I luften svæver den umiskendelige duft af julens søde sager og lyden af korsang og festlige musikalske indslag. Alt dette kan I opleve med en skøn juleferie på et af vores mange hoteller i København.

    Julen i København skydes officielt i gang den første søndag i advent hvor Julemanden, efter det store juleoptog har gjort sin vej gennem byen, tænder det store juletræ på Rådhuspladsen. De fleste af byens julemarkeder tager dog forskud på glæderne og tyvstarter som regel med åbning, allerede omkring midten af November.

    Ét af byens mest populære julemarkeder er naturligvis Tivoli’s klassiske julemarked, som finder sted mellem d. 18. November og d. 31. December. Udover de fantastiske lys-landskaber i haven, finder I mere end 50 forskellige boder med alt mellem himmel og jord. Det skal dog nævnes, at det koster 200 kr. i entré at besøge Tivoli’s udstilling og marked.

    Det store og traditionsrige julemarked på Højbro Plads, også kendt som ”Deutsch’s Julemarked” er til gengæld ganske gratis at opleve. Markedet er sat op af Michael Deutsch, i samarbejde med Københavns Kommune, og finder sted mellem d. 16. November og d. 22. December. Her danner mere end 280.000 julelys rammen om de mange boder.

    Også i Nyhavn er der naturligvis jul på programmet, komplet med fantastisk havnejulestemning med lys, åbne ildsteder, gløgg og æbleskiver og alt hvad der ellers hører sig til. Måske er I endda heldige at se Carlsbergs gammeldags hestevogn trille forbi. Markedet i Nyhavn starter allerede d. 9. November og fortsætter helt frem til Lillejuleaften.

    Bliver der lidt for meget trængsel og alarm i gaderne kan I genfinde roen og det kølige overblik, med en tur op i Rundetårn. Her kan I få en helt fantastisk udsigt over byens funklende lystæppe og på den måde, for en stund, i ro og mag nyde julehyggen lidt på afstand.

    Et andet af byens hyggelige julemarkeder er det charmerende og relativt nye H.C. Andersen Julemarked, beliggende ved Strøget i hjertet af København. Her kan I både møde Julemanden, vilde vikinger og selveste H.C. Andersen, varme hænderne på en kop dejlig varm gløgg og spise traditionelle tyske trækulsgrillede pølser. Markedet er gratis og er åbent mellem d. 16. November og d. 21. December.

    Risskov Bilferie har et stort udvalg af hoteller og ophold i København, så I kan kombinere en storbyferie med hovedstadens mange julemarkeder og seværdigheder. Nyd en miniferie eller et weekendophold med masser af dejlige juleoplevelser og bo tæt på markederne. 

    Julemarked i København
    Julestemning i Tivoli
Vis flere

Kort

Park Inn Copenhagen
Engvej 171 2300 Copenhagen