Parkhotel Rügen
Lækker wellness og god mad midt på den nordtyske paradisø, Rügen
Highlights
- Centralt på Rügen med gratis parkering
- Lækker wellness
- Udsøgt mad
Udforsk hele Rügen med alletiders base midt på den naturskønne, nordtyske ø! Tag på fantastiske vandre- og cykelture, udflugter og bybesøg, og nyd det søde ferieliv på hotellet med masser af lækker mad, wellness og afslappende stunder på solterrassen.
Det 4-stjernede Parkhotel Rügen ligger midt på Rügen, i
udkanten af den gamle bydel i øens hovedby, ’Bergen auf Rügen’. Her har I en
helt suveræn base for såvel aktiv ferie som wellnessophold og familieferie.
Øen har masser at byde på, og den centrale placering giver
jer kort afstand til det meste! Oplev f.eks. Hiddensee, Putbus, Nationalpark
Jasmund eller Sellin, eller udforsk Stralsund, som er kendt for at være ’Porten
til Rügen’ og ikke mindst for sit UNESCO-listede historiske centrum. Derudover
huser Stralsund også akvariet, ’Ozeaneum’ og det populære badeland, ’HanseDom’.
På hotellet kan I forkæle jer selv i den indbydende
wellnessoase, som både byder på sauna, dampbad og skønhedssalon. Skulle I have
lyst til en anderledes omgang wellness, er der også mulighed for vandstrålemassage
i hotellets lækre Dreamwater Lounge.
På den flotte solterrasse kan I slappe af i de komfortable
’Strandkörbchen’ - strandkurve, som de kendes fra kystbyerne og strandene langs
den tyske østersøkyst.
I får en god start på dagen med en dejlig omgang morgenmad i
hotellets hyggelige rammer, og om aftenen kan I nyde en lækker middag i restauranten
’Orchidee’, og eventuelt runde af med en drink i baren ’Störtebeker’.
Der er gratis parkering ved hotellet, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Hotellets værelser tilbyder alle et 4-stjernet
komfortniveau, og I kan vælge mellem enkeltværelser og dobbeltværelser.
Alle værelserne er mindst 23 m² og har eget badeværelse,
skrivebord og stol, komfortable senge, minibar og TV. Nogle værelser har
desuden udsigt mod et lille parkanlæg med en idyllisk sø.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Hiddensee er en lille ø vest for Rügen, blot ca. 19 km² stor. Øen er totalt bilfri og kan nås med en kort færgetur. Hiddensee er fredet og har siden 1990 været en del af nationalparken ”Vorpommersche Bodenlandschaft”. Her kan I bl.a. være heldige at få et glimt af en af de udrydningstruede fuglearter såsom Dværgternen. Mellem Juni og September er der regelmæssige guidede ture på øen. Hiddensee huser også et lille fiskerimuseum, som det er værd at kigge en tur forbi, når I holder sommerferie i Nordtyskland.
Rügen, Tysklands største ø, som også kaldes for Tysklands Riviera. Øen er et yndet turistmål, først og fremmest på grund af de billedskønne fiskelandsbyer, den lækre natur og de kilometerlange sandstrande på øens sydøstlige bred. Oplev hvide kridtklinter samt pragtfulde søer og bøgeskove. Spender en aktiv dag med cykling, vandring, fiskeri eller kobl af i Østersøens friske vand.
På øen finder I naturligvis mange hyggelige restauranter, hvor I kan nyde øens lokale specialiteter. Besøg også Binz, den største kurby på Rügen. Langs byens billedskønne gågade kan I besøge nogle af de butikker, som findes i byen. Ved den lange strandpromenade finder I spahuse og pensionater.
Den tryksikre gondol, lavet af stål og med 17 vinduer beskyttet af 6 cm glas vejer omkring 50 tons og er ikke mindre end et lille og tungt teknisk vidunder. Gondolen sænkes ned i vandet og giver et enestående indblik i Østersøens dybder.
Hvis I er vilde med natur og højder, så skal I overveje at besøge Naturerbe Zentrum Rügen. På udstillingscentret midt i Nationalparken har I adgang til det 40 meter høje udsigtstårn, hvorfra der er en fin udsigt over øen og de mange trækroner.
Oplev Nordtyskland i egen bil på en kør-selv ferie. Læg vejen forbi Biosphärenreservat Südost-Rügen. Dette fortryllende biosfærereservat er, på grund af sine unikke kulturlandskaber, UNESCO-listet. Området blev oprettet i 1990 og blev en del af UNESCO MAB- (Man and the Biosphere)-programmet i 1991. Inden for et forholdsvis lille område, er forskellige landskabsformationer der karakterisere kysttyskland, blevet fredet. Her er land og vand tæt forbundet; Peninsulaer og fremspring er forbundet andre via smalle strimler af land og samtidig adskilt af vandet i strandsøer og bugte. Tag de gode sko på og gå en dejlig tur i dette store smukke område. Tag på rejse i januar og find en billig kør-selv ferie hos Risskov Bilferie. Der er mange muligheder i Tyskland som også egner sig godt til en familieferie, så planæg den næste sommerferie eller vinterferie kom en kør-selv i Nordtyskland.
I kan også besøge det populære Østersøbad Sellin, som er et af de mest attraktive badeområder på øen. Badet har en hvid strand og en lang badebro.
Dette naturreservat ligger på Rügen-øens nordøstligste del og er med sine 30 km² Tysklands mindste nationalpark. Det smukke område omfatter bl.a. højdedraget Stubnitz nord for Sassnitz og kalkklinter i op til 160 meters højde over havet. Parken er rig på både flora og fauna og tæller adskillige mere sjældne arter indenfor begge kategorier. Nogle af de fugle I kan være heldige at se, er f.eks. havørne, isfugle, vandrefalke og landsvaler.
Stralsunds største kirke er Marienkirche, og det er svært ikke at få øje på den prægtige bygning midt i Stralsund. Det er også den næststørste gotiske murstenskirke i hele den baltiske region. På en ferie i egen bil kan I nemt gøre et stop og tage en tur op i det høje tårn via den smalle vindeltrappe, der bare bliver ved og ved. Endelig slutter de høje trin men afløses af endnu en gang ´trappebestigning´ indtil udsigtsplatformen i det 104 meter høje kirketårn endelig nås, en tur på lidt over 366 trin. Men det kan virkelig betale sig, fordi udsigten over byen og vandet er imponerende. Kan dog ikke anbefales, hvis nogen i familien lider af højdeskræk. På ferier i bil er det nemt at komme ud og opleve en masse og hos Risskov Bilferie kan I bestille et billigt hotelophold til turen.
Den hyggelige tyske by Stralsund ligger ved Østersøkysten og byder velkommen med oplevelser for hele familien. Byens gamle del er i dag at finde på listen over UNESCOs verdens kulturarv og her finder I spændende bygninger helt tilbage fra middelalderen samt nye moderne tiltag anført af det nye, moderne havmuseum "Ozeaneum".
I Stralsund er I tæt på den eneste bro, der forbinder det tyske fastland med den naturskønne ø, Rügen. På Rügen kan I bl.a. tage turen til Jasmund Nationalpark og opleve de imponerende kridtklinter ved kysten. Her findes også Hitlers fascinerende feriecenter, Koloss von Prora. Nazisterne opførte det enorme feriecenter og badeland mellem 1936 og 1939. Anlægget består af identiske boligblokke og viser tydelig tegn på Det tredje riges arkitektur.
På familieferie i Nordtyskland kan I besøge det store wellnesscenter- og vandland HanseDom. Her findes sjove oplevelser for både børn og voksne. Der findes endda mulighed for massage- og spabehandlinger. Der er også et sportscenter, hvor I kan få pulsen op med aktiviteter inden for boldsport, klatring og mere til.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden