Rejsemål
Betaling

Betaling

Gavekort

Quality Panorama Hotel

Få en god blanding af natur, kultur og historie med en skøn ferie i Norge.

  • 1.050 km fra Øresundsbroen
  • 775 km fra Göteborg, Sverige
  • 1.000 km fra Helsingborg, Sverige
  • 625 km fra Larvik, Norge
  • 800 km fra Kristianssand, Norge
  • 950 km fra Stavanger, Norge
  • 625 km fra Bergen, Norge
  • Restaurant
  • Sauna
  • Hund
  • Gratis parkering
  • Gratis internet

Hotellet

Quality Panorama Hotel ligger blot 7 km fra den spændende by, Trondheim. Området har masser af kultur og historie – endda med dansk præg. Et hotelophold på Quality Hotel Panorama vil være det ideelle udgangspunkt for en miniferie eller en forlænget weekend, hvor I kan gå på opdagelse i og omkring Trondheim, og opleve alt lige fra domkirker og store naturreservater til rockmuseer og statsfængsler.

Hotellet tilbyder

Quality Panorama Hotel ligger tæt ved motorvejen i det centrale Norge, blot 7 km syd for Trondheim centrum. Det store shoppingcenter ”City Syd”, med hele 69 butikker, er hotellets nærmeste nabo. Start dagen med en god morgenbuffet. Hotellets restaurant, Restaurant Müller, tilbyder en varieret menu af sæsonbetonet mad. I lobbybaren kan I slappe af med et forfriskende glas vin eller en kop kaffe. 

Parkering er gratis og der er også gratis trådløst internet på hotellet.

Værelser

Hotellet har i alt 122 værelser til rådighed. Alle værelser har eget bad og toilet, satellit-TV samt hårtørrer. Der findes både værelser med dobbeltseng samt værelser med to enkeltsenge. Kæledyr må gerne medbringes, der kan dog være et tillægsgebyr og hotellet skal have besked på forhånd.

Bemærk at

Restauranten er lukket søndag efter morgenmad.

Aftensmad er ikke inkluderet for børn og personer i opredning. Aftensmad skal betales direkte til hotellet.

Det er ikke muligt at betale med kontanter på hotellet. Alle betalinger på hotellet skal derfor gennemføres med kort uanset beløbets størrelse. Følgende korttyper accepteres: VISA, VISA Electron, MasterCard, Maestro, American Express, Diners Club og Discover samt Apple Pay og Samsung Pay.

Vis flere

Værd at se

  • Nidarosdomen (9.0 km)

    Turen vil ikke være fuldendt hvis I ikke besøger Nidarosdomen, når nu turen går til Trondheim. Nidarosdomen blev opført i 1100-tallet og regnes som en af de nok vigtigste kirker i norsk historie. Det er også her at Olav den Hellige skulle være begravet, og som bekendt spillede han en helt central rolle i det kristne Norge, og den pragtfulde Nidarosdomen er derfor et populært mål for pilgrimme i Europa. Det var også her at prinsesse Märtha Louise fik sin Ari i 2002, også kong Harald og dronning Sonja blev kronet her i 1991. Olavsdagene er en række musikalske begivenheder der afholdes rundt i Olsok hvert år, så huske at kigge efter i kalenderen, måske falder ferien sammen med denne ekstra oplevelse.

    Nidarosdomen
    Nidraosdome blev opført i 1100
  • Bondens marked (8.8 km)

    Oplev Norge på en familieferie i egen bil. Læg vejen forbi Bondens marked som har et stort udvalg af lækkert lokal mad, midt på torvet i Trondheim. Her købes der ind, direkte fra landmanden, så der kan være lidt at spare på de rene landbrugsprodukter. Trøndelag er et kendt område med masser af landbrug, og på markedet er der god mulighed for at få lidt specialiteter med hjem. Find et las minute hotel hos Risskov Bilferie og nyd at være sammen med familien.

    Bondens marked
    Køb direkte fra bondemanden eller bondekonen
  • Trondhjem mikrobryggeri (9.0 km)

    Trøndelag er bestemt stedet hvor der sættes pris på mad og drikke. Trondheim er regionens centrum og har selvfølgelig også sit eget bryggeri. Læg vejen forbi mikrobryggeriet og prøv en af de lokale og hjemmebrygget øl.

    Trondhjem mikrobryggeri
    Trondhjem har sit eget bryggeri
  • Trondheim (9.0 km)

    Ifølge Olav Tryggvasons saga var det her, at Olav den Hellige grundlagde Kaupang i Trondheimen og byggede et kongeslot samt Clemens kirke i år 997. Besøg den flotte katedral, som også er et populært mål for europæiske pilgrimme. Trondheim er også en by for landmændene og i Trøndelag kan de lokale specialiteter både købes og smages, prøv de lokale oste, kød, og brød for blot at nævne nogle få af de mange specialiteter, der udstilles i boderne i Trøndelag. Også byens restauranter drager fordel af den tætte kontakt med landbruget, og der er mange gode restauranter i området, så hvorfor ikke afprøve de lokale specialiteter med servering? Der er også masser af kulturliv i Trondheim, og det er også nemt at forstå hvorfor der er så mange studerende i byen. Trondheim afholder mange festivaler som for eksempel Jazz, Blues og Kammermusik festivalerne, og så er der også Verdens musikfestival og et hav af rock-festivaler. Der er altid gang i den et eller andet sted i Trondheim. Byen har også et aktivt teaterliv og omkring 25 museer, der kan besøges. Tag båden ud til Munkholmen eller nyd et krus øl i Trondheim mikrobryggeri, eller hvad med en sejltur langs Ladestien – der er altid noget at tage sig til i Trondheim!

    Trondheim
    Trondheim skal opleves
  • Bakklandet (10.7 km)

    Hvad med en billig kør-selv ferie til Bakklandet i Norge? Tag en tur rundt om Bakklandet og kør så over den gamle bybro der krydser Nidelva. Der er rigtig smukt i området, fyldt med charmerende og farverige huse, gode spisesteder og små hyggelige butikker. Det er Trondheims første forstad, og var allerede befolket i det 17. århundrede og blev senere til et industriområde, men der er forsat en herlig atmosfære, og det er nemt at få en eftermiddag til at gå i Bakklandet. Se om der skulle være et last minute hotel, og hop ud i den spændende kør selv oplevelse.

    Bakklandet
    Besøg Bakklandet og oplev det spændende område.
  • Rockheim (12.1 km)

    Lidt nord for Trondheim, smukt beliggende langs Trondheimsfjorden, ligger Rockheim, Norges nationale museum for populær musik. Samlingen indeholder blandt andet den kulturhistoriske baggrund for musik fra 1950'erne frem til i dag. Gæsterne kan prøve forskellige instrumenter i forskellige værelser som 'Rockheim Jam Station'. I Mediateket kan besøgende fordybe sig i bøger og musikblade i en behagelig og rolig atmosfære.

    Rockheim
    Lær mere om musikken i Rockheim
  • Munkholmen (12.4 km)

    To kilometer udenfor Trondheim, midt i Trondheimsfjorden, ligger Munkholmen, som har en lille men interessant forhistorie. Øen blev nemlig benyttet til at henrette uheldige vikinger i vikingetiden, og siden blev der opført et munkekloster på øen. I 1600-tallet blev der bygget en fæstning på Munkholmen, hvor der er dele af fæstningen, som forsat er bevaret. I det 18. århundrede blev Munkholmen omdannet til et fængsel, så der har bestemt været en livlig trafik frem og tilbage til Munkholmen ø. Tag båden fra Ravnkloa i Trondheim for at komme ud til Munkholmen.

    Munkholmen
    Munkholmen har en lang og interessant historie
  • To Rom og Kjøkken (11.0 km)

    En af de mest populære restauranter i Trondheim er To Rom og Kjøkken. Her forberedes lokale råvarer til franskinspireret retter. Det kan stærkt anbefales at bestille bord inden at I aflægger restauranten et besøg.

    To Rom og Kjøkken
    'To Rom og Kjøkken' er en kendt restaurant i Trondheim
  • Ladestien (15.0 km)

    Tag på bilferie i Norge med hele familien og oplev den skønne natur som nabolandet kan præstere. Find en aktiv ferie hos Risskov Bilferie og kom afsted til Trondheim på en kør-selv familieferie. En god måde at få strukket benene lidt er at bevæge sig ud i den friske luft og tage ned til Ladehalvøya. Turen er let kuperet og følger man Ladestien, er det muligt at komme hele vejen rundt om halvøen og helt ud til Ranheim. Der er muligheder for at bestille lidt kaffe og vafler på vejen, og husk at få badetøjet med, der er nemlig mange gode steder at hoppe i havet undervejs. Find børnevenlige hoteller til kør-selv ferien hos Risskov Bilferie og nyd enten en billig sommerferie eller en vinterferie i Norge.

    Ladestien
    Tag Ladestien rundt om halvøen.
Vis flere

Kort

Quality Panorama Hotel
Ivar Lykkes veg 1 7075 Tiller