Kør-selv ferie til Schlosshotel Wendorf

Dansk | DKK

Residenz & Schlosshotel Wendorf

Tag på slotsferie og bo i luksuriøse omgivelser i Nordtyskland

» Find afstand til hvor du bor

Highlights

  • Luksuriøs slotsferie i Nordtyskland
  • Gourmet-restaurant og elegante værelser
  • Lækker wellnessafdeling med fitness
714,-
3~4 dage fra
1.719,-

Gourmet morgenmad og aftensmad

Elegant slotsferie

3 dage
Fra 1.719,- / spar op til 426,-
NEDSAT
4 dage
Fra 2.199,- / spar op til 715,-
NEDSAT
* Pris pr. person i deluxe dobbeltværelse

3 dage inkl.

  • 2 overnatninger m. morgenmad
  • 1 x 3-retters menu (gourmet)
  • 1 fl. vand +1 overraskelse på vær.
  • Entré til spa afdeling
  • Gratis lån af cykler
Wild Offer

Mecklenburg-Vorpommern er kendt for sine smukke slotte og herregårde, der er placeret i landskabet, som minder fra fortiden. Har I nogensinde tænkt på, hvordan det vil være, at leve som slotsherre? Så besøg det smukke Residenz & Schlosshotel Wendorf,

Hotellet tilbyder

Træd indenfor i det elegante Residenz & Schlosshotel Wendorf, hvor I vil føle jer som de adelige, der igennem tiden har haft sin gang på slottet. Det nyrenoverede slot åbnede i 2009 dørene op for eventyrlystne gæster, som sætter pris på en hoteloplevelse ud over det sædvanlige. 

Gå en tur igennem hotellets mange spændende værelser; mærk stemningen i cigarloungen eller tag en drink i whiskeybaren. I herreværelset står et pokerbord til rådighed og i biblioteket kan I tage et spil skak eller læse en god bog. Der er desuden indrettet et legerum til hotellets mindste gæster.

Gourmet restauranten "Cheval Blanc" er indrettet i Residenz-bygningen ved siden af hotellet og her kan I nyde et kulinarisk måltid i smukke omgivelser. Fra restauranten er der adgang til terrassen, hvorfra der er en smuk udsigt til søen i slotsparken. Den over 200.000 m² store slotspark er præget af gamle lindetræer, en lille sø med springvand og en 600 år gammel eg. 

På de grønne enge omkring parken græsser ædle rideheste. Hotellet råder over egen stald med 30 bokse, så har I hest, er det muligt at medbringe denne på ferien. Der er endvidere egen ridehal og udendørs springbane.  

Spa afdelingen er indrettet med biosauna, finsk sauna og dampbad. Her kan I også bestille massage og skønheds behandlinger og der er et stort fitness center og et yoga- og pilates rum.  

Der er adgang til gratis internet og hotellet råder over 4 cykler, som det også er muligt at leje ganske gratis. I Rostock havn ligger hotellets yacht Skythia og I kan tage med på sejllads ved henvendelse direkte til hotellet. Hotellets gæster har desuden mulighed for at købe billetter til Hertug Logen i Mecklenburgisches Staatstheater på forespørgsel og såfremt der er ledige pladser.

Værelser

De elegante værelser er indrettet i Residenz-bygningen, som ligger lige ved siden af selve slottet. Det er også i denne bygning, at gourmet restauranten ligger. De klassiske værelser er indrettet i varme farver og udstyret med eget badeværelse.

Bemærk at billeder og plantegninger er vejledende og kan afvige fra det viste. 

Afstande til hotellet

90 km fra
Rostock, Tyskland
210 km fra
Puttgarden, Tyskland
270 km fra
Padborg/Kruså-grænsen

Afstand til hvor du bor

Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.

Udflugtsmuligheder i nærheden af hotellet

Schwerin Slot (24.3km)

Schwerin Slot ligger i byens centrum på en lille ø mellem søerne Schweriner See og Burgersee. Slottet er åbent for besøgende, og I kan her besøge slotsmuseet eller tage en spadseretur i slotshaven. I nærheden kan især disse seværdigheder anbefales: Statliches Museum, Siegessaüle, Altes Palais, den historiske staldbygning Marstall og det klassicistiske statskancelli.

For yderligere information om Schwerin Slot se deres hjemmeside.

Hvert år i juli og august afholdes de storslåede Slots-festspil, som er en festival for operaentusiaster, hvor opsætninger af Puccini, Verdi mfl. afholdes i fantastiske kulisser og tiltrækker titusindvis af gæster til Schwerin.

Schwerin (24.6km)

Byen ligger smukt i maleriske omgivelser med søerne midt i byen, der er omgivet af skove. Schwerin er hovedstaden i deltaten Mecklenborg-Vorpommern. Søerne har en væsentlig betydning i Schwerin, og byen har givet navn til den dejlige Schweriner See, der med sine 61 km2, er en af Tysklands største søer.

Her finder I en stor mængde aktiviteter lige fra vandsport til kultur- og indkøbsmuligheder. En byrundtur i Schwerin er et absolut must, da byen har en stor rigdom af smukke, elegante og storladne byggerier.

Badestrand Schwerin (28.9km)

Schwerin er hovedstaden i delstaten Mecklenburg-Vorpommern i Tyskland. Schwerin er især kendt for sine dejlige badestrande der ikke ligger langt fra centrum i den hyggelige bydel Zippendorf, og er også et godt valg på en varm sommerdag. Så hvorfor ikke prøve en kør-selv ferie med Risskov Bilferie, hvor det altid er muligt at planlægge en billig sommerferie sydpå til en ægte badeferie.

Schwerin Zoo (29.4km)

Schwerins Zoo - kun 5 minutter fra Afrika! Her kan I opleve de store dyr fra Afrikas savanne. Parken er meget fin og børnevenlig. Der afholdes fodringer samt dyreskole for børn.

Planlæg jeres besøg her: http://www.zoo-schwerin.de/

Lewitz (54.7km)

Tag på bilferie i Tyskland med Risskov Bilferie. Find billige hoteller og kom afsted på en kør-selv ferie syd for grænsen. Er det friluftslivet der trækker, er der også masser af muligheder for at komme helt tæt på den skønne og velbevarede natur i det smukke naturreservat Lewitz. Spørg i hotelreceptionen og få et kort over reservatet, og så er det bare med at komme afsted. Der findes mange forskellige ruter rundt i reservatet, og hele familien er garanteret en god oplevelse i de smukke omgivelser, fordi turene kan tilpasses, så alle familiemedlemmerne kan være med, fra de yngste til de ældste, uden at blive trætte før tid. Find en familieferie til Lewitz i Mecklenburg-Vorpommern hos Risskov Bilferie og nyd enten en sommerferie eller vinterferie i Tyskland.

Güstrow (44.3km)

Den gamle by Güstrow huser det gamle renæssanceslot, Güstrow slot, der også pryder bybilledet. Det imponerende slot er bygget tilbage i 1589 og blev brugt som residens af hertugerne af Mecklenburg. Besøg også domkirken, som er bygget i gotisk stil mellem 1226 og 1335. Domkirken er også på “Den europæiske rute for teglstensgotik” og så kan det berømte værk, “den Svævende Engel, udført af billedhuggeren Ernst Barlach, også ses i den imponerende teglstensdomkirke.

Wasserkunst (46.6km)

I den sydøstlige ende af pladsen ligger den spektakulære brønd eller vandkunst, som man kalder den. Brønden, som er i hollandsk renæssancestil, blev bygget fra 1579-1602 efter planer af Phillipp Brandin fra Utrecht.

De 12 søjler af kalksten bærer et smukt kobbertag, og oven på dette står en sekskantet lanterne. Indtil 1897 leverede brønden drikke- og brugsvand til omkring 220 husholdninger gennem vandledninger af træ.

Wismar (49.3km)

Wismar er en af de gamle hansestæder, og her finder I udover den historiske bykerne den gamle middelalderhavn, som stort set er intakt. Byen er præget af mange imponerende købmandshuse, hvoraf mange har karakteriske takkede gavle, som vender ud mod gadesiden.

Se den gamle havn, Nikolai kirken, St. George og St. Mary's kirke. I 2002 blev de historiske dele af Wismar optaget på UNESCO's liste over verdens kulturarv. Midt i Wismar ligger den smukke markedsplads, som med sine 10.000 m2 er en af de største i Nordtyskland. Ud til pladsen ligger en række statslige bygninger, heriblandt byens rådhus. I den store og smukt restaurerede rådhuskælder ses udstillingen "Bilder einer Stadt", som beskriver byens udvikling gennem tiden.

Neustadt-Glewe (52.6km)

Det mest spændende ved Neustad-Glewe er at udforske byen på egen hånd. Tag en tur rundt i den gamle bydel og nyd den indflydelse, som barokken har haft på byens udformning og ikke mindst på bygningerne. Start med slottet, der Alte Burg, som er en gammel borg, der stammer helt tilbage fra det 13. århundrede. Borgen er blevet restaureret ad flere omgange. Borgen har også sin egen restaurant, Burg, som er et eftertragtet spisested i byen med en skøn terrasse, som også er et oplagt hvilested – både til benene, men også til ganen, skulle tørsten have meldt sig.

Det mest spændende ved Neustad-Glewe er dog at udforske byen på egen hånd. Tag en tur rundt i den gamle bydel og nyd den indflydelse som barokken har haft på byens udformning og ikke mindst på bygningerne.

Reviews
Har du spørgsmål ? Så kontakt vores kundecenter

Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk

Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15

Vælg den rette pakke der matcher dine ønsker og behov til den næste bilferie

Har du spørgsmål ? Så kontakt vores kundecenter

Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk

Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15

Andre hoteller i nærheden

Plaza Schwerin

Natur og kultur i Tyskland

Østersøkysten

Eventyrlige Schwerin

Risskov Pakken - 3 dage inkl.
  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenmad
  • 2 x 2-retters menu/buffet
  • 1 drink til middagen
  • Gratis internet

229,-
Fra kun
859,-

Vis kort

Kunst, Kultur og Shopping

Læs mere

Hotel Rabenstein

Efterår/Vinter

Østersøkysten

Superpris til Schwerin

Wild Offer - 3 dage inkl.
  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenbuffet
  • 2 x 2-retters menu/buffet
  • 1 velkomstdrink
  • Gratis internet og parkering

1.171,-
Kun
719,-

Vis kort

Skøn natur og eventyrligt slot

Læs mere

Hotel A 20 Wismar

Inkl. halvpension i standardværelse

Mecklenburg-Vorpommern

Miniferie nær Østersøen

Risskov Pakken - 3 dage inkl.
  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenmad
  • 2 x 2-retters menu
  • 2 x 1 glas vin el. øl til middagen
  • Gratis internet og parkering

301,-
Fra kun
599,-

Vis kort

Historiske byer ikke langt fra hotellet

Læs mere
 
Dine data og cookies

Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af risskov-bilferie.dk. Når du klikker "OK", accepterer du brugen af cookies og privatlivspolitik.