Ferie i Danmark i Sønderborg City Apartments

Betaling

Betaling

Gavekort

Sønderborg City Apartments

Tag på miniferie centralt i Sønderborg og bo i moderne 5-personers lejlighed.

  • Gratis parkering
  • Gratis internet

Hotellet

Moderne lejligheder placeret midt i Sønderborg centrum, tæt på både havnen, gode shopping-muligheder og et strandområde næsten lige om hjørnet. Oplev Sønderborg fra midten af byen, det pulserende liv og den gode atmosfære, og så er der aldrig lang vej hjem. Sønderborg City Apartments er ideelt til familier, der ønsker at opleve Sønderjylland fra et strategisk godt sted.

Hotellet tilbyder

Sønderborg City Apartments ligger godt placeret i centrum af den dejlige by Sønderborg, og fra lejlighederne er der ikke langt til de mange spændende seværdigheder i og omkring byen. Der er ca. 100 meter til Sønderborg Slot, og blot 400 meter ned til stranden fra Sønderborg City Apartments. Der er gratis privat parkering ved lejlighederne, men er der ikke plads, henvises gæsterne til andre offentlige parkeringspladser i området. Disse kan være imod gebyr.

Lejlighedernes gode placering i centrum af byen, gør det også nemt at finde et varieret udbud af både mad og drikke. Sønderborg byder på et væld af små caféer og hyggelige spisesteder. Ellers kan der handles lidt ind og laves en dejlig morgenmad, snack, frokost eller middag i lejligheden.

Lejligheder

Sønderborg City Apartments tilbyder moderne lejligheder indrettet med et skandinavisk décor. Lejlighederne ligger i centrum af Sønderborg og alle har egen altan samt en gårdhave, der deles med andre lejere.

Lejlighederne har en størrelse på mellem 75-80 kvadratmeter med plads til fem personer. Alle lejlighederne har badeværelse med bruser og hårtørrer. Der er også en vaskemaskine samt tørretumbler, og skulle kaffetørsten få overtaget, så er der også en Nespresso kaffemaskine i alle lejlighederne. Køkkenet er fuldt udstyret og der er også gratis WiFi og kable-tv i lejlighederne og selvfølgelig håndklæder og sengelinned, så der hurtigt kan redes op. Der er et separat soveværelse med dobbeltseng og mulighed for opredning på sovesofa i stuen.

Alle lejligheder er røg-frie, men der kan ryges på altanen eller helt uden for.

Læs mere her

Bemærk at

Middag serveres på restaurant Fox and Hounds, som ligger lige ved siden af lejlighederne. Ved bestilling bedes I angive dage og tidspunkter for bordreservation hos Fox and Hounds. Er dette ikke angivet ved bestilling, bestemmer City Apartments, hvornår der bestilles bord til jer. Fox and Hounds er lukket hver søndag samt påskemandag.

Børn under 6 år har ikke aftensmad inkluderet i opholdet, men kan købe aftensmad hos Fox and Hounds (der er børnemenuer).

Der er sengelinned, håndklæder og et viskestykke i lejligheden ved ankomst. Forbrug og slutrengøring er inkluderet i opholdet.

Nøglen til lejligheden ligger i en aflåst boks ved indgangsdøren. Inden ankomst får I tilsendt en nøglekode til boksen. HUSK at aflevere nøglen i låsekassen ved afrejse for at undgå ekstraregning.

Der er gratis parkering ved lejlighederne. Er alle pladser optaget, kan I benytte offentlige parkeringspladser i området. Disse kan være imod gebyr.

Vis flere

Ekspeditionsgebyr 79,- pr. booking ved onlinebestilling
Ekspeditionsgebyr 99,- pr. booking ved telefonbestilling
Booking kommentar

Værd at se

  • Sønderborg Slot (0.4 km)

    Bedre kendt som Christian 2.s fængsel. Slottet fra 1200-tallet var en af rigets stærkeste borge i middelalderen. I 1550’erne blev det opbygget til renæssanceanlæg. Slotskirken, Dronning Dorotheas kapel, er en af Europas få bevarede fyrstekirker fra reformationstiden og Danmarks ældste interiør i ren renæssancestil. Slottets mest berømte beboer var Christian 2., som blev væltet af tronen og fængslet på slottet i 1532-1549. Som fyrstelig fange blev han behandlet efter sin høje rang og havde flere rum på Sønderborg Slot til sin disposition. Han havde også et lille tjenerskab samt egen kok, der tilberedte en god kost til ham. I dag huser slottet museet for Sønderjyllands historie og kulturhistorie.

    Sønderborg Slot
    Under Jeres ferie i Sønderjylland kan I bl.a. opleve Sønderborg Slot og Sønderborg Havn
  • Dybbøl Mølle (2.9 km)

    Møllen var centrum for begge de slesvigske krige, hvor møllen blev ødelagt. Dybbøl Mølle symboliser dansk modstand og udholdenhed. Møllen er indrettet med udstillinger, der fortæller historien om krigene mellem Danmark og Tyskland.

    Dybbøl Mølle
    Dybbøl Mølle symboliser dansk modstand og udholdenhed.
  • Historiecenter Dybbøl Banke (3.1 km)

    Mærk krudtrøgen i næsen og den høje larm fra de buldrende kanoner og oplev det meget spændende historiecenter, hvor der fortælles om kampene mellem de danske og tyske soldater under slaget ved Dybbøl i 1864. Lær mere om livet bag fronten og kom tæt på de mennesker der deltog i kampene og bliv selv en del af de dramatiske begivenheder, der udspillede sig under de skæbnesvangre kampe ved Dybbøl også kendt som den 2. Slesvigske Krig. Der venter en utrolig spændende og meget lærerig tur rundt på anlægget ved Historiecenter Dybbøl Banke og stedet er oplagt at besøge, når I holder billig sommerferie i det Sønderjydske.

    Historiecenter Dybbøl Banke
    Hold miniferie med krudtrøg buldrende kanoner på Historiecenter Dybbøl Banke.
  • Universe (Danfoss Universe) (21.9 km)

    Universe, tidligere kendt som Danfoss Universe, giver familien en sjov dag i videnskabens tegn! Oplev blandt andet den Blå Kube, hvor I kan opleve de fire største naturfænomener, og ikke mindst lære om dem; glestsjere, gejsere, vulkaner og lyn. Desuden kan I også prøve Segwaybanen, Gravemaskinerne, Waterworks og meget andet!

    Universe (Danfoss Universe)
    Universe, tidligere kendt som Danfoss Universe, giver familien en sjov dag i videnskabens tegn!
  • Gråsten (16.8 km)

    Den hyggelige sønderjyske by Gråsten har ca. 4.000 indbyggere og ligger tæt på Flensburg Fjord. Byen er blevet opbygget omkring Gråsten Slot, som er byens trækplaster. Slottet blev opført i 1500-tallet og er et dansk jagtslot. Slottet bliver i dag benyttet som Dronning Margrethe II's sommerresidens. Den charmerende by ligger idyllisk i den sønderjyske natur og her er gode muligheder for cykel- og vandreture i det grønne landskab. I byen finder I flere hyggelige caféer og restauranter samt gode shopping muligheder.

    Gråsten
    Gråsten ligger skønt ved Flensborg Fjord og byder på mange gode muligheder for besøgende og ferierende
  • Gråsten Slot, Slotshave og Slotskirke (15.9 km)

    Slottet blev opført i 1500-tallet og er et dansk jagtslot. Gråsten Slotskirke er den eneste del af Gråsten Slot, som er åben for besøgende. Gråsten Slotshave er en engelsk inspireret landskabshave. Om sommeren kan besøgende nyde de store rosen- og staudebede, der stråler i et væld af farver, og der er en udendørs udstilling, der fortæller om slotshavens udvikling.

    Gråsten Slot, Slotshave og Slotskirke
    Det smukke jagtslot med sin have, er et ideelt sted for familien, at besøge under en ferie i Sønderjylland
  • Benniksgaard Golf Course (18.4 km)

    Tag på en golftur i Sønderjylland med Risskov Bilrejse. Bestil en miniferie og få pakket golfkøllerne med på turen til Benniksgaard Golf Course er et ideelt sted til at udfordre hinanden, alt imens I kan nyde den smukke udsigt over Flensburg Fjord. Planlæg en hurtig miniferie og gør den til en aktiv ferie med lidt golf og en smuk udsigt.

    Benniksgaard Golf Course
  • Cathrinesminde Teglværk (12.8 km)

    Cathrinesminde Teglværk er et museum for dansk teglværkshistorie og sønderjysk industrihistorie. Det ligger naturskønt ned til Flensburg Fjord. Landskabet er præget af lergrave, æltemøller og udskibningssteder fra århundreders teglværksdrift. Læs mere her: http://www.museum-sonderjylland.dk/index.html#.WJM-R1MrKUk

    Cathrinesminde Teglværk
    Tag forbi Flensborg Fjord og Cathrinesminde Teglværk.
  • Flensburg (44.5 km)

    Flensburg er en livlig havneby med et rigt kulturliv og et varieret shoppingudbud, hvilket alt for ofte overses. Mange danskere tager blot over grænsen for at hente sodavand og tobak uden at kigge nærmere på Flensburg, hvilket er ærgerligt, da byen virkelig har noget at byde på. Flensburg har en interessant historie, smukke bygninger og gode spisesteder. Byen var en af de få i Nordtyskland, der ikke blev ødelagt under Anden Verdenskrig, hvorfor I vil finde mange historiske bygninger fra alle stilperioder. Den historiske bykerne, som er præget af dansk og tysk bygningskultur, er et levende vidnesbyrd om Flensburgs 700-årige historie. Flensburg er en gammel søfartsby, der er bygget op omkring den naturlige havn for enden af Flensburg Fjord. Havnen er i dag et livligt område med masser af spisesteder, museer og skibe. Desuden oser havnen af historie, som I kan lære mere om på søfartsmuseet, hvor alle tekster er på dansk. Det er alle steder tydeligt, at Flensburg har været under den danske krone i hele 400 år. Fx er mange gadenavne i byen danske. Flensburg er virkelig et paradis for alle, der kan lide at shoppe. Rotestrasse har cirka 500 butikker med favorable priser for danskere. I finder også flere hyggelige baggårde og gyder, der især ved juletid gør sig rigtig godt. Holmen med sine flotte, gamle borgerhuse er gågadernes mødested med flere af byens stormagasiner.

    Flensburg
    Oplev havnebyen Flensburg
Vis flere

Kort

Sønderborg City Apartments
Bjerggade 2D 6400 Sønderborg

Børnerabat

For at opnå børnerabat skal der min være 2 betalende voksende i værelset.
Rabatten er vejledende. Den præcise børnerabat vises i bookingformularen.

Ferielejlighed
Barn 0~6 år i ekstra opredning 100% rabat
Barn 6~100 år i ekstra opredning 50% rabat