Tante ALMA Hotel Lasthaus am Ring
Tag på billig miniferie til Köln på et ekstraordinært hotel.
Highlights
- God beliggenhed lige ved Hohenzollernring
- Unikt hotel med eget musik- og spillerum
- Indrettet med særlig sans for detaljer
Köln er en kulturel unik storby ved Rhinlandet i Tyskland og repræsentere livets mange farver som ingen anden by - præcis som Tante ALMA's Hotel i Köln; Et hotel som vil fortrylle dig med sine unikke møbler og mange smukke detaljer - en fantastisk nostalgi som du ikke finder andre steder.
Tante ALMA's Hotel giver dig muligheden for at "røre ved" historien - sådan beskrives det af hotellet selv. Og det er såmænd sandt nok: Hotellet har et væld af møbler og udsmykninger især fra 50'erne og 60'erne, og ligeså farverige som livet. Selv hotellets fælles opholdsstue minder om stuen hjemme hos din bedstemor eller favorit tante. Hvert værelse er individuelt indrettet og hotellet lægger stor vægt på samvær: uagtet om det er til morgensporten hver morgen eller til kaffen hver eftermiddag. Her kan hotellets gæster mødes og have det hyggeligt i hinandens selskab. En søndag aften med Tatort er også en del af Tante ALMA's program. Ligeledes bydes på masser af sjovt samvær i spillerummet, hvor der er et stort udvalg af brætspil og kortspil for både de store og de små. I musikrummet kan du tilgengæld være kreativ og spille musik eller lytte til pladespilleren og slappe af.
Faktisk er det næsten ærgerligt at gå fra hotellet da der er så meget at opleve der! Men du vil helt sikkert gerne se nærmere på Köln efter hotellets gode morgenmad. Til det formål ligger hotellet perfekt - lige ved den famøse Hohenzollernring. Kölns Domkirke ligger kun 20 minutters gågang fra hotellet og du kan også nyde godt af den brede vifte af restauranter og cafeer, som ligger lige ved Rhinens bredder. Chokolademuseet er heller ikke langt derfra - lige så vel som de mange andre vigtige seværdigheder i byen, spredt i distrikterne omkring Duomo.
Samtlige værelser på Tante ALMA's Hotel er særligt individuelt indrettede og har eget badeværelse/toilet med bruser eller badekar, gratis toiletartikler, hårtørrer, fladskærms-tv med satellitforbindelse og WiFi.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Tag hele familien med en tur i en af Tysklands mest populære
forlystelsesparker, Phantasialand, som ligger i Brühl lige syd for Köln. Parken
har eksisteret siden 1967 og byder på et sandt virvar af rutjsebaner og karruseller,
spændende temaområder, sjove aktiviteter, unikke smagsoplevelser og storslået
underholdning. Gå ikke glip af en herlig tur i Phantasialand under en
familieferie nær Köln.
I Bonn kan I bl.a. besøge kunstgalleriet, Historisk Museum eller tage en tur til Beethovens barndomshjem. Om vinteren kan I opleve det smukke julemarked i Bonn, hvor hele byen er lyst op af smukke lys fra dekorationer og det dufter af julebag i hver en gade.
Besøg det smukke Schloss Drachenburg, som ligger i udkanten af Bonn. Efter en gennemgribende renovering kan besøgende nu gå en tur igennem slottet og opleve, hvordan livet på slottet var tilbage i det 19. århundrede. Gå også en tur i den store slotspark, som omgiver slottet.
Slut besøget af med en tur på Museum zur Geschichte des Naturschutzes, som er indrettet i en bygning lige ved siden af slottet.
Naturparken Siebengebirge strækker sig fra Bonns byområde til Bad Honnef. Naturparken er et enestående landskab, der er fyldt med højdedrag, der stammer fra en vulkan. Naturparken byder desuden på vinmarker, bøge- og egeskove samt helt fantastiske udsigtspunkter, hvor I kan skue udover Rhin-dalen.
Hvert eneste år forvandles Kölns smukke centrum til et magisk julelandskab fyldt med festlige aktiviteter. Når julemarkederne i Köln åbner den sidste mandag før advent, er det i selskab med millioner af besøgende - både lokale og gæster fra hele Verden. Julemusik, håndværk og kunst, legetøj, juledekorationer og duften af de mange julebagerier skaber en pragtfuld atmosfære i byen. Köln har adskillige julemarkeder at byde på, og der er helt sikkert noget for enhver smag og aldersgruppe.
Foran byens vartegn; den imponerende domkirke, venter mere end 150 charmerende træboder. Dette marked ligger yderst centralt mellem det romersk-tyske museum og Kölns koncerthus. Herfra har I blot en kort gåtur til byens attraktive shoppingdistrikt, hvor I kan supplere juleshopperiet med masser af velkendte forretninger og mærker.
På Neumarkt opsættes et fortryllende julemarked med engle som et af de absolutte højdepunkter, når de klædt i hvidt går rundt og spreder glitter og julestemning blandt de besøgende.
Byens smukke havn med sit maleriske blik ud over Rhinen, tilbyder et yderst charmerende julemarked med en maritim stemning, som virkelig bringer liv og glæde blandt gæsterne.
Et af byens mest populære julemarkeder er ’Heinzel-Weinachtsmarkt in der Altstadt’, som ligger på Alter Markt foran byens rådhus. Især børnene elsker dette julemarked på grund af de nostalgiske karruseller, dukketeatret og Julemandens kvarter. Heinzel-julemarkedet har med sin charmerende setting i byens Altstadt, i årevis tiltrukket både unge og gamle.
Kig også forbi det hyggelige julemarked i Stadtgarten og på torvet med det yderst passende navn ’Rudolfplatz’, som hver især har noget særligt at byde på, både hvad angår boderne og atmosfæren.
Risskov Bilferie har et godt udvalg af hyggelige hoteller og ophold i Köln og omegn. Tag på billig kør-selv ferie til den smukke storby og oplev alle de magiske julemarkeder og den skønne julestemning med et billigt hotelophold i nærheden.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden