Hamborg

Pak bilen og tag på kør-selv ferie til Hamborg, der er et overflødighedshorn af oplevelser.

En god kør selv ferie kan tage jer til mange idylliske byer, men få vil kunne tilbyde et så stort udvalg af oplevelser som millionbyen Hamborg. Hamborg er shopping, kunst, kultur, historie og gastronomi smeltet sammen og som Tysklands næststørste by et naturligt centrum for hele Nordtyskland. Med under 2 timers kørsel fra den dansk-tyske grænse er Hamborg den perfekte destination for en storbyelsker på bilferie.

Hamborg er en smuk by fyldt med charmerende områder, historiske bygninger, grønne områder samt et livligt aftenmiljø. Her kan I kombinere alt, hvad hjertet begærer, så ferien kan indeholde lige præcis de elementer, der passer jer. Start jeres ophold med at nyde byens gader i eget tempo. Den store rådhusplads, Rathausmarkt, er byens centrum og herfra kan I nemt finde byens største shoppinggade, hvis I skal fylde bagagerummet. Rathausmarkt benyttes til forskellige markeder og koncerter i løbet af året og det er også her, I finder det smukke rådhus. Rådhuset er bygget i nyrenæssancestil og hører til blandt Tysklands mest imponerende parlamentsbygninger. Rådhuset har en perfekt beliggenhed mellem Alster og Elben og bygningens mere end 650 rum gør den større end Buckingham Palace.

Et andet af Hamborgs vartegn er den fine barokkirke St. Michaelis. Benyt muligheden for en tur op i kirketårnet, hvorfra I kan nyde udsigten over byen. På jeres vej op i tårnet kan I holde pause og få pusten ved de smukke kirkeklokker.

Siden starten af 1700-tallet har der hver søndag morgen været marked på St. Pauli Fischmarkt. Fisk, frugt, blomster, tøj og souvenirs så langt øjet rækker. Uanset om I er på jagt efter at gøre et godt køb eller ej, så kan I ikke besøge Hamborg på en søndag uden at mærke den sitrende og livlige energi på det berømte marked. I kan selvfølgelig få en varm kop kaffe. Når I er færdige på markedet kan I bevæge jer ned langs Elben forbi den flydende havn, Landungsbrücken. I kan holde pause fra gåturen her og tage på en fascinerende havnerundfart. Oplevelsen gennem en af Europas største havne er helt unik.

Bevæger I jer længere ned langs floden, kommer I til HafenCity, der er et nyt moderne byområde ved vandet, der byder på shopping, kultur og gastronomi. Her ligger også den gamle pakhusby Speicherstadt, der er verdens største sammenhængende lagerhuskompleks. Gaderne i hele området deles af utallige udløb af Elben og området er derfor præget af et hav af broer. Nogle af pakhusene tjener stadig deres oprindelige formål og andre har I dag spændende seværdigheder som f.eks. Miniatur Wunderland, der er et besøg værd, så børnene kan opleve den imponerende modeljernbaneudstilling. Læs mere om de forskellige oplevelser i de berømte pakhuse på Hamborgs officielle turist hjemmeside.

Besøg også forlystelseskvarteret St. Pauli, hvor I bl.a. kan finde den verdensberømte gade Reeperbahn. Gaden har tidligere haft et blakket ry, men er i dag en af Hamborgs mest hippe gader fyldt med caféer, diskoteker og engelsk pubmiljø. En gåtur på den berømte gade er et must under et besøg i Hamborg.

Dette er blot få af Hamborgs utallige seværdigheder. Der er ikke den oplevelse, I ikke kan finde i byen og hele familien kan få opfyldt feriedrømmene. Så lad Risskov Bilferie tage jer med til Hamborg, hvis utallige muligheder garanterer jer den perfekte kør selv ferie.

Læs mere ...
10
ophold fundet
0
aktive filtre
Kopier link til søgeresultat
Optimer din søgning 
Sorter din søgning 
Vis hoteller på kort
De viste priser er pr. person i dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelser og børnerabat vises i bookingprocessen

Bemærk:
· Minimum slutrengøring inkluderet
· Ekspeditionsgebyr ved telefonbestillinger Kr.129
· Ekspeditionsgebyr for onlinebestillinger Kr. 89, -
· Pakkeprisen er per person i dobbeltværelse

Hvorfor booke med Risskov Autoferien AG?
· Spar mere! Billigere end hotellets egne priser

"For vores yderst solide økonomi og kreditværdighed, har vi igen modtaget den prestigefyldte AAA-rating af Bisnode, Dun & Bradstreet."
Modtager du vores tilbudsmail?

Bliv løbende opdateret med vores gode tilbud, rabatter og kampagner - leveret direkte i din indbakke

Kontakt os
Tel: 70 22 77 17

Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15

© Copyright.   Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.