Harzen

Kør-selv til Harzen – hele året rundt

Pak bilen og tag på en kør-selv ferie til Harzen med hele familien. Der er ikke langt i egen bil til de høje bjerge, smukke naturoplevelser og mange attraktioner som Harzen kan byde på. Harzen ligger i delstaterne Niedersachsen, Sachsen-Anhalt og Thüringen og har længe været et foretrukket kør-selv mål for ferierende europæere, og det er ikke uden grund. Ud over en uovertruffen natur, så gemmer Harzen også på en masse spændende historie, idylliske byer med masser af muligheder for hygge sig med familien. I det grønne landskab findes også Tysklands højeste bjerge samt det berømte Bloksbjerg. Harzen er velegnet til både sommerferie og vinterferie og kan byde på mange oplevelser uanset sæsonen. Besøg eventyrbyen Goslar med dens veludførte bindingsværkshuse og smukke beliggenhed. Tag en spadseretur gennem de smalle gader der oser af historie og læg vejen forbi Schreiberstrasse hvor I kan opleve huse fra både renæssancen, gotikken, barokken og romantikken. Byen har også været residens for flere tysk-romerske kejsere og blev senere en velhavende handelsby takket være den nærliggende sølvmine Rammelsberg. Besøg minemuseet lidt uden for byen og tag turen ned i den over 1.000 år gamle mine, til fods eller med det underjordiske minetog. Besøg også Kaiserpfalz, eller Kejserslottet, som er på UNESCOs liste over verdens kulturarv og blev bygget for næsten 1.000 år siden. Besøg også den charmerende by Bad Lauterberg, som har et historisk centrum med caféer og butikker. 

Når I er i egen bil, er det enestående mulighed for at tage på oplevelse, og et besøg til middelalderbyen Quedlinburg, i det østlige Harzen, er netop en af de oplevelser. Også kendt som bindingsværkshusenes hovedstad med sine over 1300 bindingsværkshuse, som er bygget i skiftende stilarter over en periode på lidt over et halvt århundrede. Byens historiske arv er blåstemplet af UNESCO, hvilket bestemt ikke kan undre, bare tag et kig på Rådhuset i Quedlinburg, som er fra det 14. århundrede. Om sommeren er der pyntet med blomster i alle altankasserne og indenfor i den store festsal er væggene prydet med malerier der fortæller om byens historie. Husk at få ladet batterierne på kameraet, når I besøger Quedlinburg. Prøv også turen med damplokomotivet fra 1897 fra Quedlinburg til stationen på Brocken som ligger i ca. 1.000 meters højde. Tag svævebanen til Thale, hvor det fortælles, at både hekse og troldmænd holder gæstebud på ‘Walpurgisnacht’, valborgsaften, som er natten før 1. maj.

Børnene er også sikret en gedigen underholdning i badelandet Vitamar hvor der er vandrutschebaner, et bølgebad samt udendørs pool, og faktisk er det ikke kun børnene som kan have det sjovt i vandet. Der er også masser af plads til de lidt ældre generationer, så husk at få badetøjet med på turen. Men Harzen er bestemt også andet end blot charmerende bindingsværkshuse og idylliske byer. Hvis I har planer om at kombinere ferien med udendørsaktiviteter, så få snøret vandrestøvlerne og oplev Tysklands smukkeste vandreruter i Nationalpark Harz. Eller prøv en tur på mountainbike på nogle af de udfordrende ruter i Clausthal-Zellerfeld, og så er der i øvrigt over 300 km forskellige vandrestier, så der er lidt at vælge imellem. Om vinteren kan vandrestøvlerne skiftes ud med skiene. Kør selv til skisteder som Alternau, Bad Sachsa, Braunlage eller Hahnenklee og St. Andreasberg der byder på gode muligheder for at afprøve de mange glæder som sneen i Harzen kan byde på. Der er mange flere steder hvor I kan stå på ski og derfor er Harzen også et yndet mål til en kør-selv vinterferie og skiferie. Da snakken nu går på vinter, så er julen noget ganske specielt i Harzen. De fleste byer i Harzen har deres eget julemarked, hvor den dejlige duft af varm Glühwein blander sig med brændte mandler, kastanjer og julebag. Juleboderne sælger alt fra håndarbejde til hjemmelavede kager og Glühwein til at varme sig på. Ofte er der levende musik med julesange, og det må siges at syd for grænsen forstår de virkelig at sprede en god julestemning og Harzen er bestemt ingen undtagelse. I Goslar og Wernigerode afholdes der større julemarkeder som bestemt bør besøges, en oplevelse der går rent ind. Der er nemlig noget til enhver smag, også hvis der skal findes et par julegaver til at tage med hjem.

Kun små 435 km fra den danske grænse ligger der en masse oplevelser og venter, så få pakket bagagerummet på bilen og få jer en god kør selv ferie til det smukke Harzen. Her kan I kombinere en aktiv ferie i den enestående natur med oplevelser til alle aldre. Harzen er det perfekte sted at holde en både aktiv og oplevelsesrig ferie.

Læs mere ...
24
ophold fundet
0
aktive filtre
Kopier link til søgeresultat
Optimer din søgning 
Sorter din søgning 
Vis hoteller på kort
De viste priser er pr. person i dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelser og børnerabat vises i bookingprocessen

Bemærk:
· Minimum slutrengøring inkluderet
· Ekspeditionsgebyr ved telefonbestillinger Kr.129
· Ekspeditionsgebyr for onlinebestillinger Kr. 89, -
· Pakkeprisen er per person i dobbeltværelse

Hvorfor booke med Risskov Autoferien AG?
· Spar mere! Billigere end hotellets egne priser

"For vores yderst solide økonomi og kreditværdighed, har vi igen modtaget den prestigefyldte AAA-rating af Bisnode, Dun & Bradstreet."
Modtager du vores tilbudsmail?

Bliv løbende opdateret med vores gode tilbud, rabatter og kampagner - leveret direkte i din indbakke

Kontakt os
Tel: 70 22 77 17

Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15

© Copyright.   Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.