Tag på billig bilferie i Tyskland med Risskov Bilferie

Rejsemål
Betaling

Betaling

Gavekort

Lübeck

Bestillingskoden er nu aktiv

Lübeck

Ferien kan nydes i skønne omgivelser i Marcipanbyen Lübeck

Pak bilen og tag hele familien med på den perfekte kør selv ferie til den gamle hansestad Lübeck. Den idylliske by ligger tæt ved Østersøen kun ca. 60 km nordøst for Hamborg og kun ca. 2 timers kørsel fra den dansk-tyske grænse.

En kør-selv ferie til Lübeck bringer jer til en historisk by, der har en hyggelig gammel bydel omgivet af vand og hvor I finder smukke tårne så langt øjet rækker. Den gamle bydel i Lübeck er på UNESCOs liste over verdenskulturarv og her kan I finde et stort udvalg af kulturelle oplevelser. Den gamle bydels mange smukke bygninger stammer både fra gotikken, renæssancen, barokken og klassicismen og danner rammen om en helt unik bymidte. Tag jer tid til at holde pause på en af byens mange caféer og nyd en forfriskning, mens I suger til jer af byens stemning og historie. Husk at smage på byens populære marcipan, som I bl.a. kan finde i Niederegger, der har fremstillet marcipan i mere end 200 år.

Lübecks mange historiske oplevelser bør nydes i eget tempo, så I får rig mulighed for at studere lige præcis de bygningsværker, som I finder mest interessante. Dog må I ikke gå glip af et besøg ved Lübecks vartegn, Holstentor. Porten hører til blandt de mest betydningsfulde bevarede byporte fra senmiddelalderen i hele Tyskland. Den sengotiske port blev opført i slutningen af 14-tallet som en del af byens fæstningsanlæg. Besøg Museum Holstentor, der er et oplevelsesmuseum, så børnene kan få lov til at udforske og røre ting.

På den gamle bydels højeste punkt, finder I byens smukke, gotiske kirke Marienkirche. Kirken har været forbillede for mange kirker i Nordtysklands idylliske byer og kirken er noget af et syn. Her kan I se verdens højeste hvælvinger af murværk og det har givet kirken en stor arkitektonisk betydning. Brug også en stund på byens vidunderlige rådhusplads. Her afholdes der ofte torvedag og op til jul, finder I et af byens bedste julemarkeder. Benyt jer også af muligheden for et solidt tysk måltid i den populære Ratskeller. Gå også på opdagelse i byens mange hyggelige baggårde, der i løbet af årene er blevet et must at opleve. Blandt byens smukkeste baggårde finder du Dunkelgründer Gang, Hellgrüner Gang og Engelsgrube.

Når I tager på bilferie til Lübeck, så kan I kombinere de mange kulturelle indtryk med en maritim stemning. Lübeck er placeret ved floden Trave og ved udmundingen til Østersøen ligger havnebyen Travemünde, ca. 15 km. fra den gamle bydel i Lübeck. Den lille havneby er et charmerende bekendtskab, hvor I kan slentre i de små gader, gå tur langs de smukke sandstrande og nyde udsigten over Østersøen.

Når I tager på ferie i egen bil, så kan I opleve lige præcis det, som I har lyst til. Kun fantasien sætter grænser og det er det skønne ved en god kør selv ferie. Uanset hvad I ønsker at opleve, så har I mulighederne i Nordtyskland. Lübeck har en perfekt beliggenhed for at opleve alt det bedste, Nordtyskland kan tilbyde. I kan holde kulturel fridag og tilbringe en dag i nogle af de skønne naturomgivelser eller I kan få en storbyoplevelse ud over det sædvanlige i Hamborg. Ferieparker, kanalbyer, historiske oplevelser og spændende museer ligger som perler på en snor. I skal bare fylde bagagerummet og lade Risskov Bilferie give hele familien en oplevelse.