Dresden

Tag på kør-selv ferie til Dresden, der kaldes Elbens Firenze.

Kulturbyen Dresden er en storby, der er hovedstad i delstaten Sachsen. Beliggende i Elbens floddal mellem Berlin og Prag, bringer jeres bilferie i Østtyskland jer til en helt vidunderlig, fascinerende og historisk by. Der findes mange idylliske byer i Østtyskland men få vil begejstre som Dresden. Her kan I kombinere historie, kultur, shopping og gastronomi – det hele i absolut verdensklasse.

Dresden er verdenskendt for de smukke bygninger i byens centrum. Den gamle bymidte er ikke så stor og det er nemt at slentre rundt i byen i eget tempo og opleve alle de kendte bygningsværker på nært hold. Så langt som den gamle bydel strækker sig, kan I opleve det ene højdepunkt efter det andet og fra parkanlægget på Brühlsche Terrasse, kan I nyde udsigten over Elben og Neustadt. Start i denne ende af byen ved renaissancebygningen Albertinum, der huser et spændende moderne kunstmuseum og bevæg jer herefter gennem et stort udvalg af kulturelle højdepunkter.

I centrum af den gamle bydel kommer I til Frauenkirche. Byens smukke kirke blev ødelagt under et luftbombardement i 1945, men er genopstået i al sin glans efter en længere istandsættelse. Kirken blev oprindeligt bygget i 1700-tallet og var et af den protestantiske kirkes fremmeste kuppelbyggerier i sin tid. Kirkens kuppel er et af byens vartegn den dag i dag, hvor kirken er genopbygget af en blanding af gamle og nye sten.

Ferien kan indeholde alle de kulturelle oplevelser, hjertet begærer, når I bevæger jer fra Frauenkirche og videre mod Semperofer, hvor byens gader bugner med museer og gallerier. Læs mere på byens hjemmeside, så kan I allerede beslutte på forhånd, hvilke der passer bedst til jer. Semperofer er uden tvivl et af de smukkeste musikhuse i verden. Dresdens operahus, der er opført i 1841, er blevet genopbygget utallige gange igennem årene, men står stadig som en imponerende bygning i Dresden. Operahuset er en stor oplevelse for enhver musikelsker, så læs mere om aktuelle forestillinger, hvis I ønsker at opleve en aften i musikkens tegn. Byen bærer i det hele taget præg af den mangeårige musikhistorie og også Staatskapelle, Philharmonie og Kreuzchor vækker begejstring med deres orkestre og ensembler.

Fra Semperofer kommer I nemt til Dresdens vel nok mest kendte bygningsværk, Zwinger. Dette imponerende højdepunkt af barokke mesterværker, er ligeledes blev genopbygget efter enorme ødelæggelser under 2. verdenskrig. Det imponerende barokanlæg er fyldt med kulturelle oplevelser. Se de utallige smukke malerier i Zwinger-museet eller besøg museet Gemäldegalerie Alte Meister, hvor der hænger værker af Rafael, Giorgione og Titian. Besøg også Våbenkammeret, der har en samling af gamle våben og kamprustninge. Zwinger huser desuden også en meget berømt procelænsudstilling. I det gode vejr kan I nyde en stund i den store gård eller holde pause i den smukke slotspark, der er et pusterum fra det travle byliv.

På den perfekte kør selv ferie til Dresden skal I også opleve de 3 fantastiske slotte ved Elben. Blot 3 km. øst for centrum ligger Schloss Albrechtsberg, Lingnerschloss og Schloss Eckberg. En slentretur langs Elben mens I nyder de imponerende slotte er en stor oplevelse for både store og små. Når I er på ferie i egen bil, har I desuden den luksus, at I ligeledes kan udforske området uden for Dresden. Så kan I opleve store seværdigheder som Schloss Pillnitz, der er et barokpalads lige øst for Dresden, der er en fin udflugstidé for hele familien, så børnene kan opleve en spændende tur tilbage i tiden eller I kan holde storbyfri i den maleriske by Pirna, der ligger i dalen omkring Elben. Her kan I udforske de brostensbelagte gader og bare nyde stemningen.

Læs mere ...
3
ophold fundet
0
aktive filtre
Kopier link til søgeresultat
Optimer din søgning 
Sorter din søgning 
Vis hoteller på kort
De viste priser er pr. person i dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelser og børnerabat vises i bookingprocessen

Bemærk:
· Minimum slutrengøring inkluderet
· Ekspeditionsgebyr ved telefonbestillinger Kr.129
· Ekspeditionsgebyr for onlinebestillinger Kr. 89, -
· Pakkeprisen er per person i dobbeltværelse

Hvorfor booke med Risskov Autoferien AG?
· Spar mere! Billigere end hotellets egne priser

"For vores yderst solide økonomi og kreditværdighed, har vi igen modtaget den prestigefyldte AAA-rating af Bisnode, Dun & Bradstreet."
Modtager du vores tilbudsmail?

Bliv løbende opdateret med vores gode tilbud, rabatter og kampagner - leveret direkte i din indbakke

Kontakt os
Tel: 70 22 77 17

Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15

© Copyright.   Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.