Vital Landhotel Pfleger
4-stjernet hotel med wellnessafdeling i de østrigske alper
Highlights
- 4-stjernet hotel i Sydtyrol
- Skøn wellness, panoramaterrasse og hygge
- Bo i skønne omgivelser mellem alperne
Naturskøn beliggenhed omgivet af skov og bjerge i betagende Østrig. Det familiedrevne hotel skaber de perfekte rammer for en fantastisk ferie i alperne. Her er mulighederne mange; tag på vandring i bjergene, forkæl jer selv i hotellets wellness afdelingen eller besøg nogle af områdets spændende seværdigheder.
I restauranten serveres en sund morgenbuffet, som er baseret på fuldkorns produkter og lokalproduceret fødevare og mejeriprodukter. Om aftenen kan I forkæle jer selv med traditionelle retter fra Tyrol, som bliver tilberedt med grøntsager og krydderurter fra hotellets egen urtehave.
Restauranten tilbyder også et godt udvalg af vegetariske retter. Den sydvendte terrasse har en fantastisk panoramaudsigt over haven og det smukke omkringliggende landskab. Her kan I nyde en kop kaffe med kage, en is, et køligt glas hvidvin eller blot slappe af i de smukke omgivelser. I haven er der solsenge til rådighed, så I kan nyde det gode vejr. Det er også muligt at benytte hotellets wellness afdelingen, hvor I kan bestille tid til afslappende behandlinger og massage. Her finder I også en finsk sauna og et romersk dampbad.
Der er adgang til gratis trådløst internet på hele hotellet.
De lyse, rummelige værelser er ca. 25 kvm og har alle adgang til eget toilet og bad med hårtørrer og badekåbe. Værelserne er indrettet med hyggelige træmøbler og har tilhørende TV, radio, telefon, værdiboks og balkon. Standard værelserne har udsigt til bjergene og komfortværelserne har udsigt til haven.
Det er muligt, at opgradere til familieværelse, Studio Gumriaul, der har plads til 2 ekstra opredninger.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Tag på en kør-selv ferie til Tyrol med hele familien og besøg de gamle monumenter i landsbyen Aguntum. Byen blev i sin tid bygget af romerne og ligger lige udenfor Lienz i Drau-dalen i Østtyrol, og siges at være bygget for at udnytte de lokale kilder til jern, zink, kobber og guld. I området er der udover de spændende gamle monumenter også et lille museum, der indeholder genstande, der findes ved udgravningerne.
Tidsfabrikken i Lainach er et underholdende besøg i den mere end 400 kvadratmeter store udstillinger der tager sine besøgende på en rejse gennem tiderner, fra forhistorisk tid mod fremtiden. Det er især en historisk rejse gennem tal, kalkmalerier, hvælvinger og rum fra fortiden men samtidig også et indblik i selve udviklingen af mennesket.
I forlængelse af Tidsfabrikken er der også en udstilling af imponerende historiske folkedragter.
Når I er i området, så gå ikke glip af at besøge den smukke kirke i Rangersdorf, som er en sengotisk bygning. Kirken blev startet på i begyndelsen af det 9. århundrede, men har gennemgået mange genopbygninger. Tag et kig ind i kirken, men vær især opmærksom på den rolige atmosfære, der omgiver den.
Jungfernsprung ligger tæt på Heiligenlbut i Hohe Tauern National Park i Østrig, og med et imponerende fald på 130 meter er det nemt at få øje på helt nede fra vejen. Der er en sti som går gennem skoven op til kanten af vandfaldet.
Navnet på vandfaldet stammer fra en lokal legende som lyder, at en jomfru var blevet forfulgt af en djævel, og for at undslippe den grumme skæbne, der ventede hende, sprang hun ud over klippen men blev så reddet af en engel på stregen, der så forsigtigt placerede hende i dalen, og vandfaldet skulle så markere hvor hændelsen havde fundet sted. Et besøg værd på bilferie rundt i Østrig.
Flot by for foden af Østrigs højeste bjerg, Grossglockner, som troner over byen. Byen ligger selv i 1.288 meter over havets overflade, og det er her den kendte Grossglocker-Hochalpenstrasse går igennem. Byen er kendt for den imponerende kirke fra det 15. århundrede og det kan varmt anbefales, at tage på en billig bilferie hertil og nyde de storslående omgivelser.
Navnet Heiligenblut (da: helligt blod) har sit ophav fra den berømte legende om flasken med Kristi blod. Det var nemlig den danske prins Briccius, som havde denne flaske med sig tilbage fra Konstantinopel i året 914. Flasken var blevet gemt i hans sår i læggen, for at beskytte den mod røvere. Men en lavine satte en stopper for transporten, og prinsen blev begravet af snemasserne. Men på samme sted voksede der tre aks, og nogle bønder fandt efterfølgende hans lig. Men da de ville begrave ham, nægtede benet at blive under jorden. Benet blev undersøgt og flasken med Kristi blod tilvejebragt og siden opbevaret i sakrementshuset ved Hellige Vinzinz kirke. Byen har opført sin egen krypt samt et alter til Briccius, men på grund af manglende beviser er Briccius dog aldrig blevet helliggjort.
Nationalparken Hohe Tauern byder på et af de mest imponerende alpine naturscenarier, der ikke nemt kan matches andre steder i verden. Det højeste bjerg i Østrig, Großglockner, imponerer med sine 3.798 meter og Pasterze, som er den længste gletsjer i de østlige Alper, er også et prægtigt syn og vidner om de mægtige naturkræfter der flytter dale og laver bjerge. Smukke vandfald som Fallbach i Malta eller Jungfernsprung i Heiligenblut, er eftertragtede turistmål, og så er der også masser af kulturelle monumenter som for eksempel den berømte Apriacher Stockmühlen.
En oplagt destination for en sommerferie eller miniferie for de naturinteresserede. Naturparken er et fantastisk sted at tage billeder, så husk at lade kameraet op, og få det med.
I hundredevis af år har der været dyrket guldminedrift på den den sydlige side af Hohe Tauern og denne enestående udstilling er et glimtende bevis for, at der reelt er blevet fundet helt fanstastiske guldskatte i området.
Udstillingen ´Tauerngold´ præsenterer guldskatte fra en svunden tid, se det smukke bjergguld, de romerske og keltiske guldmønter og guldsmykker fundet i de mange nedlagte tunneller. Se de mange værktøjer som blev brugt til at mine guldet og oplev hvordan det var at mine guld og leve som minearbejder.
Großglockner er Østrigs højeste bjerg i Alperne og har en højde på 3.798 meter. Det prægtige bjerg ligger på grænsen mellem de to delstater Kärnten og Tirol i Glocknergruppe, der er en del af bjergkæden Hohe Tauern.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden