Weekendophold Sønderjylland

Har I brug for en pause fra den travle hverdag, udgør Sønderjylland en god destination for et oplevelsesrigt weekendophold. Sønderjylland byder nemlig på lidt af det hele. Her kan I få storslåede naturoplevelser, besøge spændende byer og se de interessante attraktioner. Risskov Bilferie har et spændende udvalg af hoteller i Sønderjylland, størstedelen med mad inkluderet til en god pris. Så forkæl jer selv med en weekend i det sønderjyske og oplev det fantastiske landskab, flotte slotte og spændende seværdigheder. Sønderjylland byder på fascinerende naturoplevelser med Vadehavet og fladt marskland mod vest og grønne skove, dale, marker samt fjorde mod øst. Vadehavet er bestemt anbefalelsesværdigt at besøge. Vadehavet ud for den sønderjyske vestkyst er nemlig en af verdens største tidevandsområder der konstant er i forandring, med en blanding af øer, kyster, tidevandskanaler og mudderflader. Her bliver I mødt af en fascinerende og utæmmet natur med et rigt og alsidigt dyre- og planteliv. Vadehavet byder på helt unikke oplevelser. Oplev det enestående fænomen sort sol, hvor millioner af stære og andre fugle samles i store flokke på himlen og besøg Vadehavscentret og få et større indblik i naturen og de mange trækfugle i området. Besøg også vadehavsøerne Rømø og Fanø, eller vælg eventuelt at have base på en af øerne under jeres weekendophold. Sønderjylland har mange hyggelige byer som bestemt er et besøg værd. Læg turen forbi Danmarks ældste købstad Tønder og den nærliggende lille by Møgeltønder, hvor I finder det prægtige Schackenborg Slot, der tidligere var hjemsted for Prins Joachim. Her finder I en smuk slotspark og et spændende besøgscenter i den gamle hestestald. Læg turen forbi Gråsten, der ligger smukt ved Flensborg Fjord, og besøg kongefamiliens sommerresidens Gråsten Slot og Slotshave, med mulighed for at opleve vagtskifte og parade gennem byen når kongefamilien er på besøg. Kør en tur til Als øst for Sønderjylland tæt på grænsen. Her finder i byen Sønderborg der blev anlagt helt tilbage i 1100-tallet. I Sønderborg finder I det flotte Sønderborg Slot og tæt på Sønderborg finder I Dybbøl Mølle, der er et nationalt symbol på dansk modstand og udholdenhed. Den oprindelige mølle var centrum for de slesvigske krige, og er blevet ødelagt flere gange og er efterfølgende blevet genopført. Den nuværende mølle stammer fra 1938 og huser i dag udstillinger der formidler historien om de slesvigske krige. Besøg også det interessante historiecenter Dybbøl Banke og få et større indblik i slaget ved Dybbøl i 1864. Kør en tur til Danmarks ældste by Ribe og se den flotte Ribe Domkirke, som er Danmarks eneste kirke med fem skibe. Besøg Ribe Vikingecenter og få fornøjelsen af at være viking for en dag og lær mere om vikingernes hverdag. Tag børnene med på Universe, en oplevelsespark med videnskaben i fokus, hvor I blandt andet kan slå jer løs på Segwaybanen, tage på rumrejse i 5D-simulatoren, gå planken ud i 160 meters højde, blive klogere på gletsjere i istunnelen, løfte en bil og meget meget mere Af andre spændende seværdigheder i Sønderjylland kan nævnes Cathrinesminde Teglværk der ligger smukt ved Flensborg Fjord og formidler dansk teglværkshistorie og sønderjysk industrihistorie samt Sikringsstilling Nord, et af de bedst bevarede fæstningsanlæg i verden, som blev anlagt af tyskerne under 1. verdenskrig for at forhindre invasion af Tyskland fra nord. En weekend i det sønderjyske indbyder også til en lille sviptur over grænsen til Nordtyskland. Besøg eksempelvis den gamle købstad Flensborg smukt beliggende ved Flensborg Fjord, den romantiske kanalby Friedrichstadt eller vikingebyen Slesvig. Besøger I Nordtyskland er der også mulighed for at fylde bagagerummet med lidt grænsehandel. Sæt kryds i kalenderen og bestil et weekendophold i Sønderjylland. Tilbring en dejlig weekend omgivet af smuk og alsidig natur, gamle byer, flotte slotte og spændende seværdigheder.
Læs mere ...
20
ophold fundet
0
aktive filtre
Kopier link til søgeresultat
Optimer din søgning 
Sorter din søgning 
Vis hoteller på kort
De viste priser er pr. person i dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelser og børnerabat vises i bookingprocessen

Bemærk:
· Minimum slutrengøring inkluderet
· Ekspeditionsgebyr ved telefonbestillinger Kr.129
· Ekspeditionsgebyr for onlinebestillinger Kr. 89, -
· Pakkeprisen er per person i dobbeltværelse

Hvorfor booke med Risskov Autoferien AG?
· Spar mere! Billigere end hotellets egne priser

"For vores yderst solide økonomi og kreditværdighed, har vi igen modtaget den prestigefyldte AAA-rating af Bisnode, Dun & Bradstreet."
Modtager du vores tilbudsmail?

Bliv løbende opdateret med vores gode tilbud, rabatter og kampagner - leveret direkte i din indbakke

Kontakt os
Tel: 70 22 77 17

Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15

© Copyright.   Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.