Billigt Weekendophold i Paris

Dansk | DKK

Billigt Weekendophold i Paris

Det er ikke uden grund at Paris er kendt som byernes by. Hvis I er på udkig efter en romantisk weekend fyldt med oplevelser, udgør Paris en perfekt destination for et weekendophold. Paris har uendeligt meget at byde på; med sin charme, kunst, skønhed og fantastiske gastronomi danner byen en perfekt ramme for et weekendophold for to. Vælg et af Risskov Bilferies billige hotelophold i Paris og nyd en fantastisk weekend i den smukke storby.

Efter I er ankommet i Paris kan I passende tage en kaffepause på en af de charmerende parisiske caféer samt nyde en afslappende og romantisk gåtur eller sejltur langs den smukke flod Seinen. Som en af de første ting vil det være oplagt at besøge Eiffeltårnet, som er Paris’ vartegn og uden tvivl den mest populære turistattraktion. Det spektakulære tårn på 321 meter midt i byen er et absolut must når I besøger Paris. Under besøget kan I læse mere om Eiffeltårnets historie og nyde udsigten over byen fra udsigtsplatformen. Efter mørkets udbrud kan I også iagttage et fuldt oplyst Eiffeltårn.

Den storslåede katolske domkirke Notre Dame, som I måske kender fra historien “Klokkeren fra Notre Dame”, er uden tvivl et besøg værd. Opførelsen af katedralen stod på i mere end 200 år, og med en alder på mere end 800 år er den en af de ældste bygninger i byen. Betragt Notre Dames storslåede gotiske arkitektur og de interessante figurer den er udsmykket med. Bag Notre Dame kan I passere en lille bro og besøge øen Ile St-Louis midt i Seinen. Øen er en stemningsfyldt og stille lille landsby midt i storbyens ræs og kan være en god kontrast fra resten af Paris med de mange menneskemængder.

Tæt på Notre Dame finder I det stemningsfyldte Latinerkvarteret med smukke gamle stræder. Her ville det være ideelt at nyde den franske kogekunst, da området har et stort udvalg af restauranter, både billige spisesteder og Michelin restauranter.

Besøg det betagende parisiske kvarter Montmartre, hvor mange kunstnere holder til. Udforsk de mange spændende og kreative butikker på Montmartre og gå op på toppen af den 130 m høje bakke, der udgør Paris´ højeste punkt. Her ligger den smukke hvide kirke Baselique du Sacré-Coeur med sin store hvide kuppel der kan ses fra det meste af byen.

Katakomberne i Paris er ikke for sarte sjæle men bestemt en spektakulær oplevelse. Katakomberne består af et imponerende netværk af 300 km gange, rum og skakter beliggende 20 meter under den parisiske jord. Omkring 1,7 km er tilgængelig for offentligheden, og her kan I bevidne de dystre gange med makabre udsmykninger med knogler og kranier.

Er I interesseret i kunst må I ikke gå glip af et besøg på Louvre, hvis indgang er en stor prægtig glaspyramide. Museet huser da Vincis kendte kunstværk “Mona Lisa” med det velkendte forunderlige smil. Andre kunstværker museet råder over er romantiske og klassiske skulpturer, renæssance malerier, ægyptiske sarkofager og meget mere. Læg også turen forbi d’Orsay museet, som råder over verdens største samling af impressionistisk og post-impressionistisk kunst såsom værker af Degas, Monet og Van Gogh.

Pompidou centret er absolut også et besøg værd. Bygningen selv, er et fremragende eksempel på moderne arkitektur, hvor rør til vand, afløb og aircondition findes på ydersiden af bygningen i forskellige farver. Inde i bygningen finder I museet for moderne kunst, Musée National d’Art Moderne, som råder over kunstværker af blandt andet Dalí, Warhol, Matisse og Miró.

Inden turen går hjemad igen, kan I lægge turen forbi indkøbsgaden Champs-Élysées. Her finder I alle de kendte mærker som Chanel, Gucci og Louis Vuitton. For enden af Champs-Élysées ligger Triumfbuen, et 50 meter højt bygningsværk opført af Napoleon som en hyldest til den franske hær. Under Triumfbuen brænder en evig flamme som minde om de faldne under 1. Verdenskrig.

Ligegyldigt om I har været her før har Paris så meget at byde på, at I ikke vil kede jer. Så tag på et dejligt weekendophold for to i Paris og nyd den fantastiske stemning i byernes by.

Læs mere ...

2 ophold fundet
Hotelstjerner
Forplejning
  • Inkl. morgenmad
  • Halvpension
  • All inclusive
Faciliteter
  • Parkering
  • Gratis parkering
  • Fitness
  • Spa faciliteter
  • Gratis WiFi
  • Indendørs pool
  • Udendørs pool
  • Legeplads
  • Legerum
  • El-bil lader
  • Centralt
  • Nær strand
  • Nær sø/hav
  • Elevator
Værelset
  • Balkon
  • Hund tilladt
  • Enkeltværelser
  • Rygerværelser
  • +1 ekstra seng
  • +2 ekstra senge
  • Babyseng
  • Værelser i stueetage
  • Vis hoteller på kort
  • Din afstand
  • Bestseller
  • Laveste pris

NOVOTEL Paris

Ophold med morgenbuffet

Paris og omegn

Romantikkens by

Risskov Pakken - 3 dage inkl.
  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenmad
  • 1 fl. vand på vær. til deling
  • Gratis parkering (hvis tilgængelig)
  • Sen check ud hvis muligt

434,-
Fra kun
819,-

Vis kort

Tag på en romantisk bådtur på Seinen

Læs mere

Hotel Apogia Paris

Tag på storbyferie i romantikkens by

Oplev Paris

Risskov Pakken - 3 dage inkl.
  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenbuffet
  • 1 x velkomstdrink
  • Gratis parkering
  • Gratis internet

Fra kun
719,-

Vis kort

Romantisk ferie i byernes by

Læs mere
Din søgning gav desværre ingen eller kun få resultater.
For at finde den bedste pris og pakke kan du få flere muligheder ved at ændre din søgning.
» Nulstil søgefiltre
Dine data og cookies

Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af risskov-bilferie.dk. Når du klikker "OK", accepterer du brugen af cookies og privatlivspolitik.