Hotel Westerkrug
Idyllisk ferie med spændende muligheder i alle retninger
Highlights
- Familieejet hotel med stor passion
- Tæt på den danske grænse og kysterne
- Mad fra det traditionelle slesvig-holstenske køkken
Nyd en herlig bilferie på Hotel Westerkrug, som har en central placering i den charmerende slesvig-holstenske landsby, Wanderup, bare en kort køretur fra den danske grænse, og ikke langt fra hverken Nordsøen eller de smukke østersøkyster.
Westerkrug har været drevet af den samme familie siden 1784,
og kører i dag på 8. generation. Her føler man sig hurtigt hjemme, og hvad enten
I er på familieferie, parferie eller aktiv ferie, har I her en hyggelig og
komfortabel base med personlig service.
Under opholdet kan I slappe af i hotellets hyggelige lokaler,
eller de indbydende udendørs områder, som også tæller et klatreområde hvor
børnene kan hygge sig.
Hotellets placering giver jer masser af muligheder I alle
retninger, og I kan f.eks. besøge Frederikstad, Husum eller Flensborg, eller I
kan tage ud til østersøkysten som byder på lækre badestrande om sommeren. Der
er også gode naturomgivelser for vandre- og cykelture, og derudover er det naturligvis
oplagt at tage på shopping ved grænsen.
I får den perfekte start på dagen med en dejlig omgang morgenmad,
som serveres i hotellets hyggelige rammer. Om aftenen serveres traditionelle retter
fra det slesvig-holstenske køkken.
Der er gratis parkering ved hotellet, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Hotellet tilbyder både enkeltværelser og dobbeltværelser,
med mulighed for at tilføje op til to ekstra opredninger på dobbeltværelserne.
Derudover kan I også vælge at nyde opholdet i en af de hyggelige
ferielejligheder, med plads til 2-5 personer.
Værelserne er alle indrettet med eget bad og toilet, og udstyret med behagelige senge og satellit-TV.
Lejlighederne tilbyder eget badeværelse, fuldt udstyret køkken, have med solterrasse, stue med satellit-TV og et eller flere soveværelser, alt efter lejlighedstype.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Lokalhistorisk museum, som huser historier og fortællinger om egnens udvikling fra 1800 tallet og frem. For de, som har interesse for historie, er dette en dejlig måde at tilbringe et weekendophold eller en billig kør-selv ferie i Nordtyskland.
Den lille by Tarp har et hyggeligt friluftsbad, der er åben i sommerperioden. Her er der sjov for både store og små. Det store udendørs bassin kan benyttes både til en dejlig svømmetur, hoppe på vipper, vandrutsjebanerne eller bare soppe lidt i børnebassinet. Friluftsbadet er omgivet af grønne arealer, hvor I kan nyde solen eller den medbragte frokost.
Den ca. 1,6 km. lange og 500 m. brede Sankelmark Sø ligger i det nordlige Sydslesvig. Den smukke indsø dannede i 1864 kulissen for et mindre slag mod østrigske tropper, som de danske soldater tabte stort. De danske tropper var på tilbagetog fra stillingerne i Dannevirke ca. 30 km. syd derfra, da de blev angrebet af østrigsk artilleri. Efter få timer havde 431 østrigske og 952 danske soldater mistet livet. I dag kan man finde mindesmærker for såvel danske, som prøjsiske og østrigske faldne, tæt ved Sankelmark Sø.
Naturreservatet Frørup Bjerge blev etableret i 1936. Landskabet er kendt for sit store moseområde, som blev skabt under istiden. Store dele af området er fredet.
Flensburg er en livlig havneby med et rigt kulturliv og et varieret shoppingudbud, hvilket alt for ofte overses. Mange danskere tager blot over grænsen for at hente sodavand og tobak uden at kigge nærmere på Flensburg, hvilket er ærgerligt, da byen virkelig har noget at byde på.
Flensburg har en interessant historie, smukke bygninger og gode spisesteder. Byen var en af de få i Nordtyskland, der ikke blev ødelagt under Anden Verdenskrig, hvorfor I vil finde mange historiske bygninger fra alle stilperioder. Den historiske bykerne, som er præget af dansk og tysk bygningskultur, er et levende vidnesbyrd om Flensburgs 700-årige historie.
Flensburg er en gammel søfartsby, der er bygget op omkring den naturlige havn for enden af Flensburg Fjord. Havnen er i dag et livligt område med masser af spisesteder, museer og skibe. Desuden oser havnen af historie, som I kan lære mere om på søfartsmuseet, hvor alle tekster er på dansk. Det er alle steder tydeligt, at Flensburg har været under den danske krone i hele 400 år. Fx er mange gadenavne i byen danske.
Flensburg er virkelig et paradis for alle, der kan lide at shoppe. Rotestrasse har cirka 500 butikker med favorable priser for danskere. I finder også flere hyggelige baggårde og gyder, der især ved juletid gør sig rigtig godt. Holmen med sine flotte, gamle borgerhuse er gågadernes mødested med flere af byens stormagasiner.
Phänomenta i Flensburg er et mere end 2.000 m² stort science center, hvor alle Jeres sanser kommer på banen. De mere end 200 eksperimenter fordelt over fire etager sørger for timevis af sjov for folk i alle aldre.
Besøg Gottorp Slot med de flotte barokhaver og tre kunstmuseer; landsmuseum for kunst, kulturhistorie og arkæologi.
Slottet ligger i bunden af Slien, og har haft stor betydning i de mange krige mellem de danske konger og de gottorpske hertuger.
Frederik d. 1 regerede desuden Danmark fra netop Gottorp Slot.
Nyd en billig miniferie eller måske bare et weekendophold i den lille havneby Husum i Nordtyskland, hvor I kan nyde en maritim stemning. Gå langs byens Kulturpfad, der fører jer forbi 32 af byens vigtigste historiske og arkitektoniske steder. På turen kommer I bl.a. forbi det gamle rådhus, Marien-kirken, Theodor Storms fødehjem og en gammel herregård. Desuden kommer I forbi flere af byens museer. I den gamle fiskerbys stræder finder I flere gourmetrestauranter og havneknejper, hvor I kan nyde en hyggelig stund.
Friedrichstadt minder meget om en typisk hollandsk kanalby. Derfor kaldes den lille romantiske by for "Lille Amsterdam". Byen blev anlagt af hollændere i 1621, hvor floderne Ejderen og Treene flyder sammen. Maleriske savtakkede gavle og smukke facader spejler sig i kanalerne, og husene er fyldt med udskæringer på døre og vinduer. Hollændernes prœg kan ses på byens snorlige gader, som skœrer hinanden.
Gør et godt køb i en af de mange butikker lige syd for grænsen under jeres næste bilferie til Sønderjylland eller Nordtyskland. Butikkerne bugner med varer til billige priser, så I finder helt sikkert noget, I kan købe med hjem. Har I bestilt et ophold hos Risskov Bilferie, så får I desuden et gavekort til en gratis flaske vin hos Fleggaard (1 flaske vin pr. voksen over 18 år).
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden