Ihr Ferien Hotel Brunnenhof








Eksklusive pakker
Inkl. 3-retters menu og madpakke
Aktiv ferie med halvpension i idyllisk natur
Kundeanmeldelser
Hotelbeskrivelse
Lüneburger Heide er Niedersachsens største ferieområde og her er der naturoplevelser for enhver smag. Ihr Ferien Hotel Brunnenhof har en idyllisk placering i den smukke natur og er vejret ikke med jer, kan hotellet desuden tilbyde en indendørs swimmingpool, sauna og område med mulighed for wellness-behandlinger.
Hotellet tilbyder
Ihr Ferien Hotel Brunnenhof ligger i Niedersachsens største ferieområde Lüneburger Heide i idylliske omgivelser. Midt i rolige omgivelser og med store åbne marker finder I hotellet. Hotellet har en hyggelige kaminrestaurant, hvor I bl.a. kan nyde regionale retter. Når vejret tillader det, serveres der grillspecialiteter på terrassen. Om sommeren kan I desuden nyde kaffe og kage på hotellets solterrasse.
Hotellet har en indendørs swimmingpool og sauna (tændes på forespørgsel), hvor I har gratis adgang til. Herudover er der dampbad og mulighed for forskellige behandlinger mod et gebyr. Desuden er der en udendørs legeplads for de mindste samt trampolin og bordtennis.
Er I interesserede i ridning, så er I kommet til det rette sted. Hotellet råder nemlig over egen stald og ridefaciliteter, som ligger 300 meter væk.
Værelser
Alle værelser er indrettet med eget bad/toilet, TV, radio samt adgang til internet. Der er mulighed for både 1 og 2 opredninger på værelserne. Ved mere end 2 voksne og 1 barn per værelse kommer der et tillæg oveni for et større familieværelse.