På denne side finder I svar på ofte stillede spørgsmål. Finder I ikke svar her, er I velkomne til at kontakte os på e-mail på info@risskov-bilferie.dk eller på telefon 70 22 77 17.
Alle ændringer, såsom datoer, varighed, valgte værelser, navn osv. eller afbestilling af bookinger skal godkendes af hotellet og Risskov Bilferie, og der opkræves et gebyr herfor. Gebyret afhænger af antallet af dage til ankomst i henhold til nedenstående gebyrtabel.
Gebyrniveau
Dage indtil ankomst*
Ændringsgebyr, dog minimum kr. 150
Afbestillingsgebyr, dog minimum kr. 150
Niveau 1
30+ dage
10% af forskelsbeløbet
10% af opholdsprisen
Niveau 2
14 – 29 dage
30% af forskelsbeløbet
30% af opholdsprisen
Niveau 3
8 – 13 dage
40% af forskelsbeløbet
40% af opholdsprisen
Niveau 4
0 – 7 dage
Ændring ikke mulig
100% af opholdsprisen
* For nogle hoteller kan gebyrniveauerne afvige fra standardbetingelserne angivet i tabellen her. I disse tilfælde er niveauerne specificeret på fakturaen og vil tilsidesætte de niveauer, der er angivet her.
Forskelsbeløb = samlet gammel opholdspris minus samlet ny opholdspris.
Opholdsprisen defineres som fakturabeløbet minus alle gebyrer (ekspeditionsgebyr, ændringsgebyr, forsendelsesgebyr, omkostninger til rejseannulleringsbeskyttelse).
Hvis en booking annulleres, beregnes ny opholdspris til 0,-
Alle gebyrer samt omkostninger til rejseannulleringsbeskyttelse kan ikke refunderes.
Ved ændring af en booking overføres alle eksisterende gebyrer til den nye booking, og der opkræves et ekstra ændringsgebyr.
Det er muligt at tilkøbe en rejseannulleringsbeskyttelse gennem Risskov Bilferie samtidig med bestilling af rejsen og senest inden opholdet betales. En rejseannulleringsbeskyttelse koster 6% af opholdes pris, så ved en rejse til 1.000 kr. koster det 60 kr. Vi anbefaler at I tilkøber en rejseannulleringsbeskyttelse, da den sikrer refunderering af rejsens beløb og dækker afbestilling i tilfælde af lægedokumeteret sygdom, dødsfald eller ulykkestilfælde hos rejsedeltageren eller nærmeste familie. I kan læse nærmere om rejseannulleringsbeskyttelse på www.risskov-bilferie.dk/rejseannulleringsbeskyttelse
Afbestilling skal straks foretages til Risskov Bilferie og behørig dokumentation i form af lægeerklæring, politirapport e.l. skal fremsendes. Udgift hertil er for egen regning. Ved afbestilling mistes udgiften for rejseannulleringsbeskyttelsen samt ekspeditionsgebyr.
En rejseforsikring kan også være en god idé på rejsen, hvis I ønsker hjemtransport m.m. dækket på ferien. Denne type forsikring er i nogle tilfælde dækket af husstandsforsikringen, men kan også bestilles hos et rejseforsikringsselskab, f.eks. Europæiske Rejseforsikring.
En rejse med Risskov Bilferie kan bestilles enten på vores hjemmeside www.risskov-bilferie.dk eller på telefon 70 22 77 17, hvor vores sælgere sidder klar man.-fre. kl. 9-17 og lørdag-søndag kl. 10-15. Der opkræves et ekspeditionsgebyr på kr. 85 ved online bestilling og kr. 100 ved telefonbestilling.
En bestillingskode findes i annoncer fra Risskov Bilferie i f.eks. aviser, på tekst-tv eller som læsertilbud. Bestillingskoden kan skrives ind i hjemmesidens øverste venstre eller højre hjørne. Bestillingskoderne findes øverst eller nederst i annoncer fra Risskov Bilferie, og koden består ofte af to-seks bogstaver.
Bestillingen er bindende, når I modtager en bekræftelse fra Risskov Bilferie, og bestillingen skal derefter betales inden for 5 dage. Er der kort tid til afrejse, vil betalingsfristen blive justeret derefter. Ved rejser til mere end kr. 8.000 kan et depositum på 20% aftales, og resten af beløbet skal derefter indbetales 45 dage før afrejse. Betalingsinstruktionerne findes i følgebrevet, der sendes sammen med bestillingen. Vi fremsender ikke kvittering for modtaget betaling, men kontakter jer, hvis ikke betalingen er faldet rettidigt. Husk at påføre bookingnummer på indbetalinger.
Når opholdet er endeligt bekræftet tilsendes en faktura. På fakturaen fremgår alle ydelser, der er inkluderet i det bestilte ophold samt antal rejsende, værelser og forplejning. Disse oplysninger er også meddelt hotellet inden ankomst, og øvrige ydelser afregnes direkte med hotellet. Kontroller venligst alle oplysninger på fakturaen før betaling. Alle priserne er i danske kroner og per person i dobbeltværelse. Børnerabatter udregnes kun ved to betalende voksne i samme værelse, og enkeltværelse købes mod tillæg. Hvis mad er inkluderet i rejsen, bestemmer hotellet, hvad der serveres. Der betales et fast ekspeditionsgebyr på kr. 85 for online bestilling og kr. 100 for telefonbestilling per faktura.
Bankoverførsel kan ske via netbank til reg. nr.: 7118 og kontonr. 0001444101. Betaling kan også foretages med vedlagte girokort, men husk at betalingen er et par dage undervejs, så der skal betales straks. Betaling kan også foretages på Risskov Bilferies hjemmeside på www.risskov-bilferie.dk/betaling med Visa og dansk MasterCard. Husk at påføre bookingnummer på indbetalinger.
Til hotellet skal man medbringe den voucher, som man får tilsendt sammen med fakturaen. Voucheren har hotellets navn og adresse øverst i venstre hjørne. Hvis der findes miljøtillæg eller kurskat på hotellet, fremgår dette af hotelbeskrivelsen på Risskov Bilferies hjemmeside samt på jeres voucher. Miljøtillægget eller kurskatten skal betales direkte på hotellet. Med mindre andet er anført, er rengøring inkluderet på alle ophold. Indgår f.eks. kun slutrengøring er dette anført i hotelteksten på Risskov Bilferies hjemmeside samt på jeres voucher.
Hos Risskov Bilferie har vi ikke et trykt katalog, da vi hele tiden får nye hoteller, som vi gerne vil holde opdaterede med de bedste priser. Ved ikke at trykke et katalog, holder vi prisen nede på jeres rejse, og vores mere end 400 hoteller kan findes på www.risskov-bilferie.dk. Er I interesserede i et specifikt hotel eller område, kan I trykke på Udskriv siden på hotellernes beskrivelse, så der dannes en printvenlig version, som er klar til udskrivning. Alternativt kan vi sende udskrifter fra hjemmesiden til jeres hjemmeadresse, hvis I ikke selv har mulighed for at printe.
I mange større byer i Tyskland skal I have et grønt, gult eller rødt miljømærke, afhængigt af hvor meget bilen forurener. Det betyder, at I overhovedet ikke må køre i miljømærkede byer uden et miljømærke. Kører man i en miljømærket by uden miljømærke, koster det en bøde på cirka 40 euro. Miljømærkerne hedder på tysk umweltplakette eller feinstaubplakette, og kan købes hos TÜV, DEKRA og værksteder i Tyskland som har tilladelse til at teste udstødningen. Prisen er i Tyskland 15 euro. I kan læse mere om reglerne for miljømærkerne i hele Tyskland her www.applusbilsyn.dk
Hos Risskov Bilferie sælger vi hotelpakker, så vi er ikke medlem af Rejsegarantifonden. En rejse omfattet af Rejsegarantifonden skal bestå af to ydelser, f.eks. transport og ophold, så bilferier er ikke dækket herunder. Dog kan det oplyses, at Risskov Bilferie er økonomisk solid og har altid haft overskud og vækst.
Vores udgangspunkt er, at vores produkter skal være billigere end hotellernes. Dette er vi i hovedreglen også, men vi kan ikke forhindre, at hotellerne kører med særlige tilbud i perioder. Alle priser på den danske hjemmeside er i danske kroner. Miljøtillæg m.m. kan forekomme i lokal valuta, men da vil det være angivet.
Vi modtager meget gerne kommentarer på vores e-mail adresse info@risskov-bilferie.dk.
Medbring altid gyldigt pas og sundhedskort (tidl. det gule sygesikringsbevis) på udlandsrejser. Det blå EU-sygesikringsbevis er et supplement til det almindelige gule sundhedskort. Det gule sundhedskort dækker udelukkende selve sygebehandlingen i EU-lande og EØS-landene (Liechtenstein, Island og Schweiz). Lægebehandling og hjemtransport i Norden, Grønland og Færøerne er dog gratis.
Særønsker mht. hotelværelsets placering (f.eks. øverste etage, ved siden af medrejsende, med balkon etc.) og lignende ønsker forsøges imødekommet i videst mulige omfang. Risskov Bilferie kan ikke garantere opfyldelsen af sådanne særønsker og kan ikke stilles til ansvar for manglende opfyldelse af disse. Såfremt der betales ekstra for disse særønsker, garanterer Risskov Bilferie for disse. Oplys venligst hotelreceptionen om jeres ønsker ved ankomst til hotellet.
Det er altid en god idé at medbringe lokal valuta til rejsedestinationen, da det er de færreste udenlandske hoteller og forretninger, der tager imod danske kroner. Man kan veksle penge hjemmefra eller hæve penge hos et pengeinstitut i udlandet.
Gavekort gælder til køb af rejser på www.risskov-bilferie.dk og kan ikke ombyttes til kontanter. Gavekortet er gyldigt i 36 måneder fra udstedelsesdato. Fortryder du købet af et gavekort, kan det refunderes af Risskov Bilferie inden for 14 dage, såfremt gavekortet er ubenyttet. Fortrydelsesretten løber fra det tidspunkt, hvor du modtager gavekortet pr. post eller e-mail. Ønsker du at annullere gavekortet, så venligst kontakt vores Kundeservice på +45 70 22 77 17.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.