På Forsvars- og Garnisonsmuseet kan I blive meget klogere på historien om Danmarks væbnede styrker og vigtigheden af Aalborg som garnisonsby. På museet har I mulighed for, at stige om bord i fly, tanks, biler og på motorcykler, som blev anvendt af de danske væbnede styrker. Udstillingerne befinder sig både uden- og indendørs, så I kan glæde jer til en sjov og lærerig dag for både voksne og børn i al slags vejr.
Få en spændende tur gennem komponisten Carl Nielsen og hans hustru, billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsens liv. Se to fuldt rekonstruerede stuer fra de to kunstneres sidste hjem på Frederikholms Kanal med alt det originale inventar. Udstillingen er kronologisk, så I får hele historien fra start til slut. Derudover er museets åbningstider ofte tilpasset koncerterne ved Odense Symfoniorkester i Odense Koncerthus, og man har dermed gode muligheder for at forlænge oplevelsen.
Find en bilferie i Danmark hos Risskov Bilferie og kom på en familieoplevelse rundt i det ganske land. Der er også kroophold samt weekendophold for hele familien, så tag et kig på kortet og se hvor kør-selv ferien skal afholdes. Går turen til Aalborg og omegn så er Lindholm Høje Museet bestemt et besøg værd. Det historiske museum ligger i Nørresundby, ved gravpladsen Lindholm Høje. Museet beskriver gravpladsen og de mange grave fra jernalderen og vikingetiden og indeholder arkæologiske fund fra området. Find en billig sommerferie hos Risskov Bilferie og kom afsted på en aktiv ferie rundt i Danmark.
Tag på en billig kør-selv ferie til Stevns og find børnevenlige hoteller hos Risskov Bilferie. Besøg det spændende koldkrigsmuseum Stevnsfort som byder på guidede ture i det underjordiske fort. Stevnsfort var en hemmelig brik i Danmarks og NATO’s forsvar, og blev bygget med udgangspunkt i, at fortet ville ligge i første linje, skulle der udbryde krig mellem øst og vest. Find et billigt weekendophold hos Risskov Bilferie og kom afsted på opdagelse ved Stevns på Sjælland.
Besøg Clay Keramikmuseum ved Lillebælt i Middelfart og oplev keramisk kunst, design og kunsthåndværk fra første paket. Museet huser nogle af Europas flotteste samlinger af keramik, heriblandt ikke mindst en overdådig Royal Copenhagen-samling. Museets forskellige udstillinger er spændende og varierede og udskiftes jævnligt, så nye kan komme til.
Tag på opdagelse på Danmarks Jernbanemuseum, som ligger lige bag Odense Banegård. Her får I bl.a. hele 21 spor med fascinerende gamle lokomotiver og vogne. Se de royale vogne, få et indblik i rejsen på 1. klasse og oplev et imponerende damplokomotiv fra 1868. De fleste vogne og lokomotiver er åbne, så I kan gå ind i dem og udforske dem. Har I børn eller børnebørn med vil de elske Danmarks Jernbanemuseum og alle de aktiviteter, der bliver arrangeret for at gøre oplevelsen helt speciel for store såvel som små.
Den Fynske Landsby er et imponerende frilandsmuseum, bygget som en ægte fynsk landsby, som den kan have set ud i 1800-tallet. Her går I rundt mellem huse og gårde, som alle oprindeligt har stået i landsbyer rundt om på Fyn og de andre øer. Hele vejen igennem støder I på nogle af de mange spændende mennesker der, i autentisk beklædning, arbejder i landsbyen og med et smil fortæller og formidler og svarer på jeres spørgsmål.
Træd ind i kunstens forunderlige verden. Faaborg Museum byder bl.a. på flotte malerier af de berømte fynske malere, skulpturer, arkitektur og møbelkunst. Faaborg Museum blev stiftet af konservesfabrikant Mads Rasmussen i 1910, som havde en forkærlighed til kunst. Den imponerende museumsbygning er tegnet af arkitekt Carl Petersen og er et arkitektonisk et kunstværk i sig selv. Glæd jer til en spændende oplevelse i kunstens tegn.
Kom forbi et af Danmarks største private kunstværksteder i det spektakulære Galleri Galschiøt. Jens Galschiøt er kendt for sine samfundskritiske værker og kunsthappenings, som har vakt stor opsigt i udlandet såvel som i Danmark. Oplev den kunstneriske dynamik i Galschiøts atelier og arbejdende værksted, fyldt med aktiviteter. Det mere end 2.500 m² store område byder også på et bronzestøberi og en fantastisk skulpturpark med nogle af Galschiøts enorme skulpturværker.
Holder I ferie i Danmark og lægger vejen over Fyn, ja, så bør I lægge turen forbi H.C. Andersens Hus, midt i Odense, hvor får I et spændende og ganske unikt indblik i digterens liv. Udstillingerne omfatter både bl.a. håndskrevne noter, tegninger og papirklip samt hele rum indrettet præcist, som da H.C. Andersen boede og voksede op i Odense.
Træd ind i eventyrets begyndelse for H.C. Andersen, med et besøg i hans barndomshjem i Odense. Her kan I opleve en rekonstruktion af den lejlighed, hvor H.C. Andersen boede 1807 – 1819 sammen med sine forældre. Bygningen blev indrettet som museum tilbage i 1930 og er i dag en filial af hovedmuseet H.C. Andersens Hus, en kort gåtur derfra. Et besøg hér, er næsten ikke til at komme udenom på en miniferie eller weekendophold i Odense.
Oplev byens kulturhistorie på Møntergården i Odense, skønt beliggende i den gamle bydel. Her venter et væld af smukke og charmerende syn med smalle stræder, bindingsværkshuse, gårdrum og bygninger fra 1500-tallet og frem. Udstillingerne omfatter bl.a. en spændende fynsk fortolkning af danmarks –og verdenshistorien.
Naturama er Svendborgs zoologiske museum, som åbnede helt tilbage i 1935. Her huses udstillinger i forskellige temaer såsom ”Havets Kæmper”, hvor I bl.a. kan se nogle imponerende hvalskeletter. Udstillingerne består primært af skeletter og udstoppede dyr, men I kan også se levende dyr som f.eks. vandrende pinde, røde myrer og forskellige hjulspindere som f.eks. korsedderkoppen.
Gå på opdagelse på Valdemars Slot på Tåsinge ved Svendborg. Det storslåede slot blev opført under Christian 4. omkring midten af 1600-tallet og er i dag forvandlet til et slots- og herregårdsmuseum. Slottets ejere, som har nået 12. generation, bor desuden på slottet. Gæsterne kan frit gå rundt mellem gamle møbler og malerier i de mange prægtige værelser og stuer og lade sig imponere over de store sale. Udover slottet ligger også et Jagt- og trofæmuseum på grunden. Hele året bruges området omkring Valdemars Slot desuden til arrangementer og events, såsom markeder og koncerter.
Gå ikke glip af det helt specielle Vikingemuseum Ladby, beliggende ud til Kerteminde Fjord. Museet er ganske unikt, idet det har Danmarks eneste skibsgrav fra vikingetiden; Ladbyskibet. I 2011 startede museet et projekt, som gik ud på at rekonstruere Ladbykongens gravskib. Ved hjælp af en professional bådebygger og hele 30 frivillige stod det færdige skib klar i Maj, 2016. Det blev søsat d. 14. Maj samme år under stor mediebevågenhed.
Kom og oplev museet som aldrig bliver komplet. På Danmarks Samlermuseum Thorsvang bliver Danmarkshistorien nemlig løbende formidlet gennem de talløse genstande, og som tiden går vil historien også fortsætte. Museet byder på alt lige fra en gammel købmandsbutik, bager, smedje, hælebar og slagter til uniformsamling og legetøjsbutik – alle med interiør og varer fra ”de gode gamle dage”. Udenfor er der anlagt kolonihaver, som de så ud da bedstefar var dreng.
Tag en tur til Danmarks tredjeældste frilandsmuseum i Maribo. Museet består af 13 genopførte huse, som tidsmæssigt strækker sig fra slutningen af 1600-tallet og op til begyndelsen af 1900-tallet. Beliggende, omgivet af skov, i et yderst naturskønt område, er det en fornøjelse at gå rundt mellem de gamle huse som f.eks. smedjen og sprøjtehuset. I kan også se en gammel dampmaskine fra Nysted Savværk og en fascinerende lokomobil fra 1872, som har været anvendt til pløjning. Rundt omkring er der anlagt en række forskellige smukke haver som f.eks. en rosenhave og en medicinhave med lægeurter.
Fuglsang Kunstmuseum har til huse i en smuk ny bygning fra 2008. Museet rummer dansk maleri, skulptur og kunst på papir fra ca. 1780-1980, og huser desuden samlinger af de væsentligste kunstnere og strømninger i dansk kunsthistorie – heriblandt Jens Juel, Skagensmalerne og Fynboerne. Museet har, udover samlingerne, 2-3 særudstillinger årligt.
Vestjyllands Kunstpavillon i Videbæk er tegnet af Henning Larsens tegnestue. Der vises spændende kunstudstillinger og der er mulighed for at besøge deres dejlige café med en fin søudsigt. Så er man på badeferie eller miniferie i Vestjylland og samtidig interesseret i kunst, så er Videbæk oplagt at besøge.
Frilandsmuseet Hjerl Hede viser en bygningssamling af små kulturmiljøer og elementer af det danske landsbyfællesskab. Her kan I gå på opdagelse i regionale variationer af byggeskik, boligindretning og se hvordan man boede og levede som for 100-200 år siden. Bl.a. har Hjerl Hede også Danmarks ældste kendte bondegård, Vinkelgården fra år 1546, som bestemt er værd at tage på udflugt til, når I holder sommerferie eller familieferie i det jydske.