Comwell Hvide Hus Aalborg
Oplev Aalborgs mangfoldige byliv og tag på spændende ture i Nordjylland
Highlights
- 4-stjernet stilrent hotel
- Centralt placeret ved Kildeparken i Aalborg
- Storbyliv og skøn natur
Comwell Hvide Hus Aalborg ligger tæt på Aalborg centrum, tæt på masser af spændende oplevelser. Oplev bl.a. Aalborgs mangfoldige byliv, den ene arkitektoniske øjenåbner efter den anden, samt masser af historiske og kulturelle indslag. Tag på udflugter rundt omkring i det nordjyske landskab. Tag en tur i Aalborg Zoo, få en unik oplevelse i Thingbæk Kalkminer og skynd Jer at se det helt specielle fyr ved Rubjerg Knude, før det styrter i havet!
Comwell Hvide Hus Aalborg ligger lige ved Kildeparken, tæt på Aalborgs levende centrum. Fra hotellet er der kort afstand til mange af byens spændende og kulturelle seværdigheder, såsom Utzon Center og Aalborg Zoo.
Hotellet er en arkitektonisk imponerende bygning, på hele 16 etager, som gennemgik en omfattende renovering i 2014. Gæsterne tilbydes en lækker og varieret morgenbuffet. Om aftenen tilbyder hotellets stilfulde à la carte restaurant et spændende udvalg af delikate tilberedninger. Nyd en god kop kaffe, en kold drink eller øl i hotellets bar, med hyggelig pejs og lækre bløde møbler. Baren har også et stort og spændende udvalg af vine. Helt oppe på 16. sal ligger et fremragende fitnesscenter, som alle hotellets gæster har fri adgang til. Hotellet tilbyder desuden gratis trådløst internet og gode parkeringsforhold mod et mindre dagligt gebyr.
Hotellet har hele 198 velindrettede værelser til rådighed, hvor der er lagt vægt på hjemlig hygge i et stilrent design. Værelserne har udsigt enten til Kildeparken, Limfjorden eller Aalborg by og er alle udstyret med eget bad og toilet samt fladskærms-TV.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Museet ligger midt i centrum af Aalborg, lige ved siden af Budolfi Kirke. Museet fortæller om byens lange og spændende historie, blandt andet under besættelsen men også om udgravningerne af det berømte gavlhus, midt inde i byen. Aalborg og omegnens historie fra jernalderen og op til nutiden er en vigtig del af udstillingen, men nok mest kendt er museets ´Aalborgstuen´ fra 1602, som også er Danmarks bedst bevarede renæssancestue.
Der er skiftende særudstillinger året rundt, selvfølgelig med fokus på historien og det nordjyske og så er det også en lærerig oplevelse for hele familien.
Oplev Aalborgs 1200 år gamle historie fra at være handelsplads i 800-årene og op gennem vikingetiden og middelalderen til vor tid.
Aalborg er en vidunderlig by, der med et sætter gang i alle sanser - og i shoppinggenet, da shopping er et must, når I besøger Aalborg.
I midtbyen finder I den populære shoppinggade, Bispensgade, hvor I finder Jomfru Ane Gade som en lille sidegade. Jomfru Ane Gade kræver næppe nærmere præsentation - den er kendt i ind- og udland som Aalborgs gamle forlystelsesgade.
Aalborg byder på et hav af seværdigheder, heriblandt Aalborg Zoo, Utzon Centret, Nordkraft, Musikkens Hus og Nordjyllands Kunstmuseum.
I VisitAalborgs InfoCenter kan I få udleveret en lille folder ”Du Gamle Aalborg” med to forslag til gåture, som I kan tage på egen hånd i Aalborgs gamle bydele.
Er I på familieferie, så vil en tur til Aalborg Zoo helt sikkert være interessant. Her har hele familien nemlig rig mulighed for både at lege og lære – og blive udfordret og underholdt. Tag en tur på savannen, hvor I kan se både giraffer og zebraer, kuduer og antiloper. Se isbjørnene tage en svalende dukkert i det kolde vand og den røde panda guffe friske bambus. I Aalborg Zoo kan I opleve eksotiske dyr, som den afrikanske elefant, Borneo orangutang og den asiatiske løve. Han-løven Akash, brøler, så han kan høres i hele haven. Giv den gas på naturlegepladsen og grill din egen mad. I weekenderne kan du også opleve trænede dyr på den store Zoo-Scene.
Utzon Center i Aalborg er et eksperimenterende kultur- og videncenter, designet og opkaldt efter den kendte arkitekt Jørn Utzon, der bl.a. er kendt for Operahuset i Sydney. Her kan I opleve arkitektur, design og kunstformidling samt skiftende udstillinger i løbet af året. Gå ikke glip af den smukke Spidsgatterbåd, tegnet af Jørn Utzons far, Aage Utzon.
Aalborgs havnefront har gennemgået en rivende udvikling de senere år. Her finder I blandt andet Musikkens Hus, som er blevet Nordjydernes musikalske og kulturelle samlingspunkt og en arkitektonisk perle. Hvis I er interesserede i, hvad der rør sig i Aalborg er det obligatorisk at tage et smut forbi. Læs mere her: http://www.musikkenshus.dk/
Tag på bilferie i Danmark og besøg værket, EKKO af Thilo Frank. Her kan I opleve et helt specielt kunstværk af 199 træstammer. Træstammerne danner indvendig en rummelig form, der synes i konstant rotation så længe beskueren bevæger sig. Står man stille stivner bevægelsen og rummets skæve form udfordrer ens balance.
For at finde frem til kunstværket EKKO er det fordelagtigt at parkere ved Hjallerup Mekaniske Museum, hvor man kan gå hen til kunstværket.
Der er fri adgang til kunstværket hele døgnet.
Hele året kan I opleve kronvildt og om vinteren især svaner, gæs og rovfugle. I foråret blomstrer træer og blomster og skaber en smuk og farverig oplevelse.
De berømte Thingbæk Kalkminer åbnede for besøgende i 1935 og er et af Danmarks nok mest særprægede museer under jorden. Det er nemlig her, at Anders Bundgaard udstiller sine gipsfigurer. Tag noget varmt tøj på og start turen ind i de mørke og kølige minegange og nyd de majestætiske kalkgrotter, der har det med at dukke op, lige pludseligt.
På Thingbæk Møllegaard har der været brudt kalk i flere generationer, men det var først i 1926, at der reelt blev etableret en mine, hvor der blev brudt kalk frem til 1960. Her måtte den urentable produktion af kalk dog bøje sig for markedskræfterne.
Rebild Nationalpark er et stort område med lyngklædte bakker. Der er rig mulighed for en skøn dag i naturens tegn - der er noget for enhver, uanset om man er til mountainbike eller lange gåture.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden