Risskov Bilferie | De bedste tilbud på kør-selv, miniferie og weekendophold

Goslar

Tag på den perfekte kør selv ferie for hele familien til middelalderbyen Goslar.

Kun et par timers kørsel fra den dansk-tyske grænse ligger bjergrige Harzen. Harzen har i utallige år været et populært feriemål blandt danskere og det forstår man. Så langt øjet rækker ligger de grønne bjergtoppe og på en bilferie har I mulighed for at suge det hele til jer i jeres eget tempo. I Harzen kan I kombinere den smukke naturoplevelse med et besøg i nogle af Harzens idylliske byer og her finder I et stort udvalg af oplevelser for hele familien.

Goslar er Harzens største by og en helt unik oplevelse. Den charmerende by er præget af de gamle bindingsværkshuse og bygninger med skifferbelægninger i fantastiske mønstre. Bybilledet i Goslar er meget velbevaret og det er ikke svært at få øje på byens tidligere rigdom. Den historiske gamle bydel er ikke så stor, men det er nemt at fortabe sig i dens mange vidunderlige bygninger heriblandt næsten 50 kirker og kapeller.

Ferien kan starte med en gåtur gennem de atmosfærefyldte stræder i byen. Middelalderstemningen kan mærkes overalt og der er rigeligt at se på. I kan holde pause på byens livlige torv og nyde en forfriskning på en af de mange caféer. Her kan I desuden nyde udsigten til nogle af Goslars mest imponerende bygninger. Kaiserworth var tidligere gildehus for tørklædeforhandlere og den farverige bygning er et af højdepunkterne i byen. Se også nærmere på det gamle rådhus, hvor I kan komme indenfor og opleve den smukke rådssal på nært hold. Læs mere på rådhusets hjemmeside for information omkring jeres besøg. Det er desuden også her, at I finder det sjove klokkespil ”Kaiserringhaus”, der spiller flere gange hver dag.

Når I tager på kør-selv ferie til Goslar, så kan I også opleve Tysklands ældste verdslige bygning, Kaiserhaus, som blev opført helt tilbage i midten af det 11. århundrede. Bygningen er en del af Kaiserpfalz og blev benyttet som bolig til kejseren. Hele kejserslottet blev restaureret i det 19. århundrede og fremstår meget flot. Kejserslottet ligger ved foden af Rammelsberg, som er et must at besøge for hele familien.

Harzen var tidligere kendt for sine mange mineraler og metaller og der er naturligvis mange udtjente miner i området. I kan holde pause fra bylivet og lære mere om livet i minerne i Rammelsberg minen. I vil både blive klogere på livet i minerne i gamle dage og hvordan det foregår i mere moderne tid. Et besøg i minen er fyldt med oplevelser og I kan bl.a. tage et bjergtog dybt ind i minen, så børnene kan prøve sig som minearbejdere.

En god kør selv ferie er fyldt med et hav af forskellige oplevelser og muligheden for at se lige præcis det, der passer til en. Når I tager til Harzen i egen bil, så har I alle muligheder for at se og opleve noget for enhver smag. Foruden de mange fantastiske naturoplevelser i Naturpark Harz, kan vandhunde i alle aldre finde på sjove lege i badelandet Vitamar, I kan få en eventyrlig oplevelse på Wernigerode slottet eller måske besøge det berømte bjerg Blocksbjerg. Harzen er det ideelle rejsemål for dem, der ønsker den historiske og aktive ferie på én og samme tid. Er det jer, så pak bilen og tag med Risskov Bilferie på en vidunderlig rejse til mageløse Harzen.

Læs mere ...
8
ophold fundet
0
aktive filtre
Kopier link til søgeresultat
Optimer din søgning 
Sorter din søgning 
Vis hoteller på kort
De viste priser er pr. person i dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelser og børnerabat vises i bookingprocessen

Bemærk:
· Minimum slutrengøring inkluderet
· Ekspeditionsgebyr ved telefonbestillinger Kr.129
· Ekspeditionsgebyr for onlinebestillinger Kr. 89, -
· Pakkeprisen er per person i dobbeltværelse

Hvorfor booke med Risskov Autoferien AG?
· Spar mere! Billigere end hotellets egne priser

AAA, Bisnode, Dun & Bradstreet
"For vores yderst solide økonomi og kreditværdighed, har vi igen modtaget den prestigefyldte AAA-rating af Bisnode, Dun & Bradstreet."
Modtager du vores tilbudsmail?

Bliv løbende opdateret med vores gode tilbud, rabatter og kampagner - leveret direkte i din indbakke

Kontakt os
Tel: 70 22 77 17

Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Kontakt os

© Copyright.   Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.