Søg
Plzen
Byen Plzen ligger i det vestlige Bøhmen og er veredenskendt for sin øl, Pilsner Urquell. Besøg ølbryggeriet og dets museum eller tag en guidet tur på bryggeriet. Der er mange fine bygninger i byen, f.eks. domkirken St. Bartholomew, som pryder byens centrum og er en af Tjekkiets højeste bygninger.
Besøg den spændende synagoge, Velká, som er Europas næststørste synagoge. Synagogen har i dag ikke mange religiøse brugere, men anvendes i stedet til store koncerter og fotoudstillinger. Et andet af byens vartegn er rådhuset i renæssancestil. Ønsker I en afslappende dag eller flere, er der mange muligheder for wellnessbehandlinger i Plzen og i de nærliggende kurbyer.
Under byen findes et mystisk net af underjordiske gange fra middelalderen. Det er oplagt at tage en guidet tur i den underjordiske labyrint og få fortalt, hvordan gangene er blevet brugt igennem tiderne. Her er en temperatur på 6 grader hele året. Fra Plzen kan I tage en dagsudflugt til Prag, og det er også muligt at stå på ski i det nærliggende skiområde Primda Pfraumberg.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.