DGI Huset Herning
Sport, wellness og fitness i familievenlige omgivelser
Highlights
- Fri adgang til Vandkulturhuset
- Gratis adgang til wellness og fitness
- Inkl. lille velkomst wellnesspakke
Tag hele familien med på en uforglemmelig kør-selv ferie hos DGI Huset Herning, og nyd et ophold med masser af varierede oplevelser og aktiviteter i Herning, som også byder på masser af kultur og shopping.
DGI Huset Herning er et moderne hotel beliggende i kort
afstand fra centrum af den midtjyske hovedby, Herning, og danner rammen om en
herlig kombination af sportsaktiviteter, bade-eldorado, wellness og fitness.
Opholdet inkluderer gratis adgang til Vandkulturhuset, som
er ideelt til familier med børn. Her er der både bl.a. springbassin med klatrevæg
og vandtrampolin, børnebassin med minirutsjebane, varmtvandsbassin og et stort
ellipsebassin med 93 meter svømmebane og modstrømskanal.
Derudover har I også fri adgang til hotellets fitnessområde,
såvel som det indbydende wellnessområde som både byder på sauna, dampbad og en
lang række spabehandlinger. Pakken inkluderer en lille tube bodyscrub og en flaske
vand.
Med Herning som base har I masser af varierede oplevelser, shopping
og sightseeingmuligheder indenfor kort afstand. Tag f.eks. ungerne med en tur i
Legoland eller Baboon City, besøg det moderne kunstmuseum HEART, oplev dyrene i
Jyllands Park Zoo eller tag på shopping i Herning Centret.
Hver morgen kan I starte dagen med et righoldigt måltid i den
hyggelige morgenmadsrestaurant. Senere kan I besøge DGI Husets nye hyggelige café,
hvor der bl.a. er kaffe og kage.
Der er gratis parkering ved hotellet, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
DGI Huset Herning har 152 lyse og moderne værelser, som alle
har et stilrent look, som harmonerer med Vandkulturhusets blå, grønne og
turkise farver. Der er både enkeltværelser, dobbeltværelser og dobbeltværelser
med en eller to ekstra opredning til rådighed.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
De historiske bygninger fra Herning Klædefabrik, grundlagt i 1876 som uldspinderi, har fået hele deres industrianlæg restaureret og kan i dag fremvise og præsentere de besøgende for tekstilindustrien, som den var dengang at uldspinderiet hovederhvervet i Midtjylland.
De forskellige udstillinger og værksteder er med til at fortælle den spændende historie om uldspinderiet og hvordan der arbejdes med fremstillingen af tekstiler både i tidligere tider og i nutiden. Der er også en spændende udstilling af dragter fra forskellige tidsperioder. De ældste klæder er doneret af privatpersoner og er glimrende eksempler på typiske dagligdagsklæder fra det 18. og 19 århundrede. Er den kulturhistoriske udvikling af tekstiler og dragter samt klæder interessant, så vil et besøg i Textilforum - Dansk Museumscenter for Tekstilindustri- og Design bestemt være en spændende og lærerig oplevelse.
Find en billig sommerferie hos Risskov Bilferie og kør-selv til Billund hvor den helt store oplevelse ligger og venter. Find børnevenlige hoteller og kom afsted på en billig ferie til Legoland, der som altid har masser at byde på. I det nye ´Lego Ninjago World´ er der udfordringer, som skal klares og overvindes. Start som en ninja i Lloyds Laser Labyrint, tag derefter turen over Coles Klatrevæg, og det ultimative ´Lego Ninjago The Ride´ skal de fire elementer, ild, lyn, jord og is mestres for at overvinde ´The Great Devourer´. Der er også muligheder for billige weekendophold for hele familien, så start med at planlægge den næste kør-selv ferie med Risskov Bilferie.
Herning Golf Klub ligger i nærheden af Hernings bymidte og har en 18-hullers Parkbane på par 72. Men selvom banen er placeret så tæt på byen, kan det altså ikke mærkes på den ret flade bane, som er omgivet af grønne områder og med træer ved de fleste huller. Der er også gode naturlige udfordringer med søer og åer, der gerne skal undgås samt et skovstykke som kan drille en smule, hvis bolden forvilder sig ind i skovbrynet. På ´Pay & Play´-banen er der adgang for alle. Der er fem huller, hvor både nybegyndere og de letøvede kan få sig lidt udfordringer, så uanset om man er begynder eller øvet, så er en billig miniferie ved Herning en god mulighed for at komme ud at slå til bolden.
En af Hernings mange stoltheder er så bestemt HEART - Herning Museum of Contemporary Art, som er en helt unik bygning, tegnet af den amerikanske arkitekt Steven Holl. HEART åbnede dørene i 2009 og tilbyder de besøgende et spændende indblik i både dansk og international samtidskunst. Der er skiftende særudstillinger, der dækker alle former og typer af samtidskunst og indenfor alle typer af medier. Der er også tematiske gruppeudstillinger og selve samlingen tager udgangspunkt i den konceptuelle og eksperimenterende kunst fra 1930'erne og frem til i dag. Der er værker af den italienske kunstner Piero Manzoni og derudover rummer samlingen også værker af Paul Gadegaard, Ingvar Cronhammar, Bjørn Nørgaard samt mange andre kunstnere.
´Socle du Monde biennalen´ er stedet hvor unge kunstnere skaber nye kreationer sammen med Hernings virksomheder. Alt i alt er Herning en ideel destination, hvis man vil på familieferie i Danmark eller måske blot har brug for et par dage på miniferie i egen bil - der er også et levende kulturhus med en koncertsal, restaurant og butik, så der skulle være god underholdning i vente, hvis der er interesse for at udforske den moderne kunst i et spændende og vidtrækkende kunstnermiljø i HEART - Herning Museum of Contemporary Art.
Kør selv til Danmarks nok største indendørs forlystelsespark på over 9.000 kvadratmeter med Risskov Bilferie og prøv de mere end 200 sjove og interaktive forlystelser, hvor alle kan være med. Der er både fysiske udfordringer og interaktive lege, sport og spil, som kan være rigtig sjovt, svært eller let alt efter hvem, der er modstanderen. Der er også en meget stor indendørs rutsjebane, krydret med skumboldskanoner samt en meget stor afdeling til de helt små. Tag en tur i minibyen, gør hoppeborgen mør og bliv væk i kuglerummet. Der er også curlingbaner, et poolcenter, radiobiler, trampoliner, minigolf, et sørøverskib, massagestole og meget, meget mere. Her vil familien ikke være til at styre på ti tønder land. Der er simpelthen så meget at tage sig til, at det ingen ende tager. Efter besøget vil der helt sikkert være nogen, som gerne vil tilbage til Baboon City inden alt for længe! Så hvorfor ikke tage på et weekendophold og samtidig få krydret jeres sommerferie med et besøg i Baboon City. Der er masser af børnevenlige hoteller i nærheden, så der er lagt op til en rigtig vaskeægte familieferie.
Herning er med tiden blevet til en stor messeby, der årligt tiltrækker et væld af nationale og internationale gæster. Det er også i MCH, at Skandinaviens største fagmesse for design, interiør og brugskunst afholdes og det gælder også Nordeuropas nok vigtigste messe i den farmaceutiske industri. Der er bilshows og der afholdes fagudstillinger i et væk, men MCH Messecenter Herning er altså også et af Skandinaviens største messe- og udstillingscentre, og skal der afholdes en større firmafest med flere tusinde deltagere, så er MCH bestemt også leveringsdygtige med deres 15 haller og 110.000 indendørs kvadratmeter.
Find et billigt weekendophold hos Risskov Bilferie og kom afsted til Herning og BOXEN, som er en stor indendørs arena med en kapacitet på 15.000 gæster og er den første af sin art i Danmark. Dens fleksible konstruktion gør den egnet til at afholde en lang række forskellige arrangementer. Jyske Bank BOXEN har også en række faciliteter der gør det muligt at huse store internationale sportsbegivenheder, koncerter samt forskellige shows og særlige begivenheder.
I 2010 blev der af holdt koncert med Lady Gaga og siden har både Prince, Roger Waters, Rihanna, Rammstein holdt koncerter i BOXEN. Det var også her at EM-slutrunden i håndbold for kvinder blev afholdt samt VM i svømning og brydning. Der har også været afholdt store show som Batman Live og We Will Rock You.
Et besøg i Jyske Bank BOXEN er altid en oplevelse, så hvis turen går til Herning, tjek eventuelt om der skulle foregår noget spændende. Skal I til koncert er det oplagt at finde et billigt hotel hos Risskov Bilferie.
Jyllands Park Zoo er en zoologisk have i Videbæk i Vestjylland. Parken indeholder over 500 dyr, og har desuden en række forlystelser som karrusel og rutsjebane. Jyllands Park Zoo er ideel at besøge, hvis I har de yngste med på miniferie.
Mød de fascinerende danske dyr, der lever i vilde og naturlige omgivelser i AQUA. Se odderen jage i søen og mød de frække vaskebjørne, der elsker at både slås og at lege. Der er også storke, hugome og så er der de små og søde vildsvineunger, der altid har travlt med at undersøge omgivelserne. Børnene vil med garanti nyde den store vandlegeplads, hvor der er dømt vandkamp i mange timer. Skyd de andre ned med vandkanonen og prøv de forskellige vandeksperimenter eller hvad med en tur igennem vandtårnet, hvis der er nerver til det vel at mærke! Der er også et stort indendørs akvarium med gedder og den rekordstore kæmpemalle, der kan sluge en hel and, hvis det skulle være. Eller hvad med et besøg på bunden af søen, uden at få våde fødder, en god oplevelse, der nemt kan sørge for at holde hele familien underholdt. Prøv også turen op til fjerde sal, hvor der er fyldt med padder og krybdyr samt forskellige insekter, og så er der Mørkeakvariet, men det har vi lovet at holde hemmeligt, det skal nemlig opleves. Slut en forrygende tur af i caféområdet, hvor der serveres økologiske retter i både voksen- og børnestørrelser. Tag hele familien med til AQUA Akvarium & Dyrepark - bestil et billigt hotelophold hos Risskov Bilferie i dag.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden