Hotel Erika
Billigt hotelophold med halvpension på Hotel Erika i Nauders i Tyrol
Highlights
- Bo i grænselandet med Østrig, Italien og Schweiz
- Malerisk placering i 1.400 meters højde
- Hyggeligt hotel med stort wellnessområde
Søger I den perfekte kombination af afslapning og aktiviteter? På Hotel Erika i Nauders, i Tyrol, får I begge dele og meget mere. Det smukke ski- og vandreområde giver jer stor værdi for pengene, og når I trænger til at slappe af er hotellets lækre wellnessområde det helt oplagte sted at besøge.
Hotel Erika har en malerisk beliggenhed i 1.400 meters højde
mellem ’Reschenpass’ og ’Finstermünzpass’, direkte ved Østrigs ’trelandsgrænse’,
op mod Italien og Schweiz. Her bor I på hyggeligt indrettede værelser, som
tilbyder alle bekvemmeligheder I skal bruge under opholdet.
Efter en righoldig morgenmad får I en god start på dagen, og
takket være den skønne beliggenhed har I meget forskelligt at vælge imellem.
Oplev regionens smukke natur i alle tre lande, til fods eller på cykel eller
elcykel. Om sommeren finder i utallige vandreruter med fantastiske udsigter over
alperne, og om vinteren er området helt perfekt til skisport med hele fem
forskellige skiområder fordelt over to lande, alle indenfor kort afstand af
hotellet.
Historieinteresserede kan følge de historiske spor i og
omkring Nauders, med en tur af den gamle romerske vej, Via Claudia Augusta, som
fører direkte til det middelalderlige slot, Naudersberg.
Det er desuden et must at tage en udflugt til Reschensee
under enhver ferie i Nauders. Under reservoirets vandoverflade ligger byen
Graun, som stadig bliver synlig ved lave vandstande. Et særligt vartegn er
tårnet i Skt. Katharina-kirken fra 1300-tallet, som stikker op af vandet og er
et populært fotograferingsmotiv.
Der er gratis parkering ved hotellet, og under opholdet har
I gratis adgang til trådløst internet.
Hotel Erikas værelser tilbyder hyggelige og komfortable rammer under opholdet, og I kan vælge mellem to forskellige typer af dobbeltværelser; Erika dobbeltværelser egnet til to personer, og Alkelei dobbeltværelser som kan bookes til tre eller fire personer.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Besøg Kaunergrat Naturpark og oplev den unikke fauna og flora i det højalpine landskab. I parken kan I bl.a. være heldige at se jordegern, dådyr, ørne og bjerggeder og her findes også 1100 forskellige sommerfuglearter og 1200 stenbukke, hvilket gør det til den største flok i Østrig. I naturparken findes 84 bjergtoppe, som er over 3000 m. høje. Det højeste bjerg i naturparken er Watzespitze (3,532m). I Kaunergrat Naturpark Center kan I få information om områdets dyre-og planteliv og besøge udstillingen 3,000 M VERTICAL, som tager jer med på en interaktiv tur igennem naturparken og viser, hvordan stedet så ud i Bronzealderen og Romertiden.
Stamserhaus kan dateres mere end 700 år tilbage i tiden og menes at være den ældste gård i Tyrol. Igennem årene er dele af bygningen blevet ødelagt, sandsynligvis pga. brand, og senere genopbygget. Huset blev primært brugt som skattekontor, hvor områdets bønder skulle betale skat til fyrsterne af Stams. Huset er i dag indrettet som museum, og her kan I bl.a. se en udstilling af julekrybber. Verdens ældste julekrybbeorganisation, grundlagt i 1860, hører nemlig hjemme i byen Wenns, hvor Stamserhaus ligger. Udstillingen rummer over 40 forskellige håndlavede julekrybber. Museet er normalt åbents onsdag og søndag, men det anbefales, at I tjekker åbningstiderne forud for jeres besøg.
De af jer, som er glade for vand, kan tage en tur på Ötztaler Ache, hvor det er muligt at river rafte eller sejle i kajak på den 35 km lange flod. Hvis I kigger op mod bjergtoppene, kan I ofte se vågehalsene, som springer ud fra klippeskråningerne og paraglider ned til dalen i deres faldskærme, hver sommer er himlen fyldt med faldskærme i regnbuens farver og det er imponerende at se luften imellem bjergene, være fyldt af disse vågehalse.
Davos Kloster området byder på bjerge, skøn natur og masser af udendørsaktiviteter – det er et fantastisk sted til en aktiv ferie. Her er det muligt at tage på vandreture, cykelture, spille golf eller tennis og meget mere. På en familieferie er det også oplagt at besøge eventyrparken Madrisa Land, hvor børnene kan ride på ponyer, tage en tur på den lange glidebane, klatre eller besøge de mange gårde. Her venter timevis af sjov!
Tag på en billig bilferie til Davos i Schweiz. Ved den smukke Davos sø venter sjove aktiviteter og oplevelser for hele familien. Om sommeren er det muligt at tage en dukkert i det store badeområde, leje en vandcykel, prøve andre former for vandsport som sejlads, windsurfing og wakeboarding eller bare slappe af og nyde solskinnet – og spise en is!
Området omkring St. Anton am Arlberg er et af de mest snerige vintersportområde i Alperne og ud over en fantastisk mødested for skientusiaster, så er der også mange muligheder for at holde en aktiv sommerferie, med vandreture i bjergene og mange andre spændende oplevelser.
I St. Anton am Arlberg starter der et netværk af vandrestier, for både begyndere og mere øvede. Den østrigske landsby i de tyrolske alper anses for at være det alpine skiløbs vugge, og at det var her, at det moderne skiløb startede. Pisterne er let tilgængelige med elevatorer og svævebaner, og der er lagt op til en gedigen skiferie med hele den aktive familie i St. Anton am Arlberg i Østrig.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden