Familiedrevet hotel med hyggelig atmosfære og perfekt beliggenhed
» Find afstand til hvor du bor
Highlights
Moderne 4-stjernet hotel med suveræn beliggenhed
Populær morgenbuffet med friske, regionale lækkerier
Hyggelig atmosfære på familiedrevet komforthotel
10.131,-
3~8 dage fra
919,-
Inkl. middag ved havnen
Centralt i Husum
3 dage Fra 919,-/ spar op til 169,-
SPAR
4 dage Fra 1.249,-/ spar op til 232,-
SPAR
5 dage Fra 1.569,-/ spar op til 306,-
SPAR
6 dage Fra 1.919,-/ spar op til 350,-
SPAR
* Pris pr. person i dobbeltværelse
3 dage inkl.
2 overnatninger
2 x morgenbuffet
1 x middag ved havnen
1 x fiskesandwich
1 x 5 EUR værdikupon
Risskov Pakken
Inkl. halvpension
Centralt i Husum
3 dage Fra 1.269,-/ spar op til 149,-
SPAR
4 dage Fra 1.869,-/ spar op til 209,-
SPAR
5 dage Fra 2.449,-/ spar op til 289,-
SPAR
6 dage Fra 2.999,-/ spar op til 399,-
SPAR
7 dage Kun 3.699,-/ spar op til 359,-
SPAR
8 dage Kun 4.299,-/ spar op til 10.131,-
SPAR
* Pris pr. person i dobbeltværelse
3 dage inkl.
2 overnatninger
2 x morgenbuffet
2 x aftenmenu/buffet
1 x is dessert
1 x 5 EUR værdikupon
Risskov Pakken
Hotel am Schlosspark Husum har en suveræn beliggenhed i den smukke havneby, Husum, bare få minutters gang fra byens idylliske slotspark. Her har I en rolig, og samtidig central base for et herligt ophold i ’den lille metropol ved Nordsøkysten’, med masser af kultur i Husum, naturoplevelser ved vadehavet og spændende bybesøg i vente.
Hotellet tilbyder
Det 4-stjernede familiedrevne hotel har eksisteret siden 1987, og har en særdeles indbydende og komfortabel atmosfære. Hotellets indretning kombinerer tradition og modernitet, hvilket både afspejles i det overordnede design, møblerne og helt ned i detaljerne.
Husum er en yderst charmerende og populær by, som byder på masser af hyggelig havnestemning, historiske bygninger og et utal af kulturelle begivenheder, hvor ’Husumer Hafentage’ nok må siges at være den mest kendte af slagsen. Den smukke indre havn, de charmerende gader og de mange hyggelige forretninger giver jer gode muligheder for hyggelige slentreture.
Regionens pragtfulde natur er aldrig langt væk, og udflugtsmulighederne tæller alt lige fra hyggelige vandre- og cykelture og fantastiske naturoplevelser i det nordfrisiske vadehavsområde, til besøg i den smukke kystby, St. Peter-Ording, og den evigt charmerende by, Friedrichstadt, som er kendt for sine kanaler og sine hollandske huse.
Hotellets populære morgenbuffet byder på masser af friske, regionale lækkerier og giver jer en suveræn start på dagen. Om aftenen kan I, efter et godt måltid mad, runde en herlig dag af i hotellets hyggelige bar.
Der kan parkeres i hotellets garage mod et dagligt gebyr, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Værelser
Hotellet har 64 rummelige og smagfuldt indrettede værelser, som alle tilbyder komfortable og moderne rammer for opholdet i Husum. De fleste af værelserne har balkon og der er både enkeltværelser og dobbeltværelser til rådighed.
Alle værelserne er indrettet med eget badeværelse og udstyret med komfortable senge, minibar, telefon og fladskærms-TV. Derudover har I mulighed for, at benytte sikkerhedsboksene i receptionen.
Værelsestyper *
Dobbeltværelse
1 / 6
De smagfuldt og komfortabelt møblerede dobbeltværelser har en stor dobbeltseng, rummeligt brusebad, fladskærms-tv, minibar, gratis wifi, og nogle har balkon eller terrasse.
» Se flere værelsesspecifikke billeder
Enkeltværelse
1 / 3
De lyse, hyggelige enkeltværelser har eget brusebad, en stor enkeltseng, et fladskærms-tv, en minibar, telefon og gratis WiFi. Nogle værelser har også deres egen terrasse.
» Se flere værelsesspecifikke billeder
Komfort dobbeltværelse
1 / 6
Komfort-dobbeltværelserne har ekstra plads og komfort samt moderne design, et rummeligt brusebad og en privat balkon eller terrasse. Det er også udstyret med et fladskærms-tv, minibar, telefon, gratis WiFi og en stor dobbeltseng.
» Se flere værelsesspecifikke billeder
Bemærk at billeder og plantegninger er vejledende og kan afvige fra det viste.
Afstande til hotellet
50 km fra
Padborg/Kruså-grænsen
180 km fra
Puttgarden, Tyskland
300 km fra
Rostock, Tyskland
Afstand til hvor du bor
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Theodor-Storm-Haus er dedikeret til Husums mest berømte søn; forfatteren, lyrikeren og digteren Theodor Storm. På dette litteraturmuseum bliver kulturikonets liv præsenteret på en yderst informativ og spændende måde.
Med den rette timing og planlægning kan I, på jeres miniferie eller familieferie i Husum, opleve de fantastiske ”Husumer Hafentage”, som er den største folkefest i byen Husum. Hertil hører bl.a. Hafentage-motionsløbet, et pariserhjul og et kunsthåndværksmarked i slotsgården. Derudover er også det traditionelle tovtrækkeri ude på yderhavnen meget populært. Overalt tilbydes desuden alle mulige kulinariske lækkerier som gør Husum endnu mere interessant som destination for en miniferie eller et billigt weekendophold i Nordtyskland.
Nyd en billig miniferie eller måske bare et weekendophold i den lille havneby Husum i Nordtyskland, hvor I kan nyde en maritim stemning. Gå langs byens Kulturpfad, der fører jer forbi 32 af byens vigtigste historiske og arkitektoniske steder. På turen kommer I bl.a. forbi det gamle rådhus, Marien-kirken, Theodor Storms fødehjem og en gammel herregård. Desuden kommer I forbi flere af byens museer. I den gamle fiskerbys stræder finder I flere gourmetrestauranter og havneknejper, hvor I kan nyde en hyggelig stund.
Schifffahrtsmuseum Nordfriesland ligger lige sydvest for Marienkirken i Husum. Både inde i museets lokaler såvel som på området udenfor, vil I stifte bekendtskab med alt, der er værd at vide om søfarten og maritimlivet i og omkring Nordfriesland gennem flere århundreder.
Friedrichstadt minder meget om en typisk hollandsk kanalby. Derfor kaldes den lille romantiske by for "Lille Amsterdam". Byen blev anlagt af hollændere i 1621, hvor floderne Ejderen og Treene flyder sammen. Maleriske savtakkede gavle og smukke facader spejler sig i kanalerne, og husene er fyldt med udskæringer på døre og vinduer. Hollændernes prœg kan ses på byens snorlige gader, som skœrer hinanden.
Den lille hyggelige landsby Schwabstedt ligger i idylliske grønne omgivelser, hvor floden Treene skærer igennem landskabet. Det er selvfølgelig naturen, der er den største seværdighed i området og lige ved hotellet, kan I finde utallige smukke vandrestier, hvor I også kan vælge at cykle rundt.
Den lille flække tilbyder en idyllisk ro, hvor I bare skal nyde den friske luft og suge til jer af den omgivende natur. Byen i sig selv er hyggelig til en lille gåtur blandt de gamle stråtækt huse og de grønne områder. I området kan I desuden finde mange sjældne plantetyper og dyrearter, når I udforsker naturen. Og generelt er der utallige muligheder for den, der gerne vil nyde en aktiv ferie, hvor det ikke bare er vandre- og cykelture, der er mulige, men også bådture, svømning og fiskeri hører til blandt favoritaktiviteterne i området.
Hvis I nyder en rolig gåtur i den lille by er det en idé at kigge forbi byens kirke, der ligger i fine omgivelser. Den lutheranske St. James kirke opstod tilbage omkring år 1160 og er bygget i romansk stil. Læg mærke til kirkens alter, der oprindeligt stod i Husum, men som kom til kirken i Schwabstedt omkring år 1834. Alteret blev erhvervet sammen med billeder af de tolv apostle samt billeder af scener fra Jesu korsfæstelse.
Multimar Wattforum er det officielle informationscenter for det UNESCO-listede slesvig-holstenske vadehavsområde. På en interaktiv måde lærer I her alt om naturen og dyrelivet i dette unikke landskab.
Hamburger Hallig er en smuk tidligere vadehavsø beliggende ved den sydslevigske vestkyst. Området har siden 1860 været landfast, via en dæmning og er i dag et yderst populært udflugtsmål for tusindevis af turister der kommer for at nyde den fantastiske vadehavsnatur. I informationscentret Amsinck-Haus, kan I bl.a. finde informationer om vadehavsvandringer og sejlture i området, samt leje cykler. I kan bestille hotel hos Risskov Bilferie.
Slesvig ligger kun 40 km. syd for den danske grænse og byder på spændende historie og kultur. Byen er over 1200 år gammel og kalder sig selv Nordeuropas første by. En slentretur i centrum er anbefalelsesværdigt, hvor byens katedral troner og antyder lille Slesvigs mere farverige fortid. Vikinger bosatte sig langs fjorden Slien, hvorfor området i 200 år var et økonomisk knudepunkt. Senere gjorde hertugerne af Gottorp, Slesvig til deres magtbase fra det 16. til 18. århundrede. Denne historiske arv kan I lære mere om på byens mange museer.
Gå på opdagelse i landsbyen St. Peter-Ording i Nordfriesland, hvor I bl.a. får hele 12 kilometer paradisagtig sandstrand, skovområder og store klitter. Området har været beboet siden vikingetiden og er et yderst populært udflugtssted.