Hotel des Nordens
Godt hotel med swimmingpool og spa-bad blot 1 km. syd for grænsen
Gennemsnitlig kundevurdering

Highlights
- Særdeles populært hotel lige ved grænsen
- 700 m2 wellnessområde – store pool-områder
- Tjek vores SUPER priser
Nyd et dejligt ophold på Hotel des Nordens lige syd for Kruså og den danske grænse. Her er der gode indkøbsmuligheder i de mange grænsebutikker, og på hotellet kan I benytte tiden i wellnessafdelingen med swimmingpool eller nyde et hyggeligt måltid i hotelrestauranten.
Hotel des Nordens ligger lige syd for den danske grænse, nær mange udflugtsmuligheder og billig grænsehandel.
Hotellet er ideelt for et wellnessophold i Nordtyskland, med en wellnessafdeling på hele 700 m2, Aquapoint, med stor inden- og udendørs pool, som er opvarmet hele året. Desuden er der sauna, spa og babybassin. Hotellet har også fitnessfaciliteter samt solarium (mod gebyr).
I hotelrestauranten serveres der gode måltider baseret på gode råvarer, så måltiderne er af god kvalitet. Der er mulighed for at spise aftensmad kl. 18 eller kl. 20, så husk at reservere bord ved ankomst.
Hvis I ønsker en kaffepause eller en drink i løbet af dagen, har Hotel des Nordens også en café og bar. Her serveres specialkaffe, øl, snacks og cocktails.
Der er gratis parkering ved hotellet, og personalet taler dansk.
Værelserne ligger i hovedbygningen og i president house (20m fra hovedbygnningen). I kan leje køleskab og låne strygejern og -bræt samt ventilator i receptionen og i Aquapoint udleveres der badekåber og slippers.
Der kan bestilles
handicapvenlige værelser, men det skal aftales på forhånd.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Gør et godt køb i en af de mange butikker lige syd for grænsen under jeres næste bilferie til Sønderjylland eller Nordtyskland. Butikkerne bugner med varer til billige priser, så I finder helt sikkert noget, I kan købe med hjem. Har I bestilt et ophold hos Risskov Bilferie, så får I desuden et gavekort til en gratis flaske vin hos Fleggaard (1 flaske vin pr. voksen over 18 år).
Flensburg er en livlig havneby med et rigt kulturliv og et varieret shoppingudbud, hvilket alt for ofte overses. Mange danskere tager blot over grænsen for at hente sodavand og tobak uden at kigge nærmere på Flensburg, hvilket er ærgerligt, da byen virkelig har noget at byde på.
Flensburg har en interessant historie, smukke bygninger og gode spisesteder. Byen var en af de få i Nordtyskland, der ikke blev ødelagt under Anden Verdenskrig, hvorfor I vil finde mange historiske bygninger fra alle stilperioder. Den historiske bykerne, som er præget af dansk og tysk bygningskultur, er et levende vidnesbyrd om Flensburgs 700-årige historie.
Flensburg er en gammel søfartsby, der er bygget op omkring den naturlige havn for enden af Flensburg Fjord. Havnen er i dag et livligt område med masser af spisesteder, museer og skibe. Desuden oser havnen af historie, som I kan lære mere om på søfartsmuseet, hvor alle tekster er på dansk. Det er alle steder tydeligt, at Flensburg har været under den danske krone i hele 400 år. Fx er mange gadenavne i byen danske.
Flensburg er virkelig et paradis for alle, der kan lide at shoppe. Rotestrasse har cirka 500 butikker med favorable priser for danskere. I finder også flere hyggelige baggårde og gyder, der især ved juletid gør sig rigtig godt. Holmen med sine flotte, gamle borgerhuse er gågadernes mødested med flere af byens stormagasiner.
Slottet betragtes som et af de mest betydningsfulde renæssanceslotte i Norden. Vandslottet ligger i Glücksburg by på en opdæmmet dam, som blev bygget på en 2,5 meter høj granitsokkel. Forbindelsen til land gik over en bro. Slottet var før den 2. slesvigske krig i 1864 en dansk kongelig residens, hvor Frederik d. 7. tilbragte en del af hans tid og han døde her i 1863 året før krigen.
Kupfermühle er en lille historisk by med ca. 1600 indbyggere. Her grundlagde Christian 4. i 1600-tallet en kobbermølle, som voksede sig til en af de største virksomheder i området. Her blev der fremstillet kobberplader til store byggerier samt brugsgenstande i kobber. Kobbermøllen var i brug indtil 1962, og i dag kan man besøge Museum Kupfermühle, der vidner om industrien . Bemærk at museet har begrænsede åbningstider. Få mere frihed til at udforske på en kør-selv ferie. Der er også masser af gode muligheder for at afholde en aktiv ferie i området omkring Kupfermühle. Så husk at få vandrestøvlerne med. Tag på bilferie i Tyskland og nyd de mange muligheder som Nordtyskland har at byde på.
Phänomenta i Flensburg er et mere end 2.000 m² stort science center, hvor alle Jeres sanser kommer på banen. De mere end 200 eksperimenter fordelt over fire etager sørger for timevis af sjov for folk i alle aldre.
Find en billig ferie i Danmark hos Risskov Bilferie og oplev historien som den udfoldede sig under 2. Verdenskrig. Besøg den nationale mindepark Frøslevlejren som er et historisk mindesmærke fra 2. Verdenskrig. Lejren består af barakker, der ligger i en flot natur, mens fangelejrens struktur og udseende forsat er meget autentisk. Lejren fungerede som en tysk interneringslejr i 1944 under den tyske besættelse, og fremstår i dag som en af de bedst bevarede tyske fangelejre i Europa. Under krigen sad der tusindvis af danske fanger i lejren, som så undgik at blive deporteret til koncentrationslejrene i Tyskland. Find en billig miniferie eller et weekendophold hos Risskov Bilferie og kom afsted med familien på en kør-selv oplevelse i eget tempo.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden