Hotel Dieksee
Tag på wellnessferie i naturskønne omgivelser ved Dieksee i Nordtyskland
Highlights
- Adgang til wellnessafdeling
- Lige ned til søen Dieksee
- Mulighed for værelse med søudsigt
Hotellet har en smuk beliggenhed midt i naturparken Holsteinische Schweiz i Nordtyskland og lige ned til søen Dieksee. Her kan I forkæle jer selv med et wellnessophold, tage på sø-rundfart på de fem søer i området og besøge de historiske byer og Plön Slot. Omgivet af skøn natur kan I nyde en afslappende miniferie i Nordtyskland.
Hotellets lyse restaurant har udsigt til søen og når vejret tillader det, kan I også slå jer ned på terrassen og nyde den friske luft og flotte udsigt. Spis middag på hotellet og tilbring aftenen med et glas vin.
I hotellets wellnessafdeling (åben kl. 7:00-22:00) finder I en swimmingpool med udsigt udover søen. Her er også sauna og dampbad (åben 16:00-22:00 samt på forespørgsel) Saunaen kan benyttes mod et gebyr.
De hyggeligt indrettede dobbeltværelser har alle eget bad og toilet, værdiboks, tv og telefon. Der er mulighed for værelser mod landsiden og mod søsiden. Nogle værelser mod søsiden har adgang til balkon. Værelserne tildeles løbende og vi kan derfor ikke garantere et værelse med balkon. Sigtbarheden til søen kan variere afhængig af værelsets placering i forhold til vegetation og lignende.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Tag på bilferie i Tyskland og besøg Malente-regionen der ligger i det østlige Slesvig-Holsten og huser lidt over 10.000 indbyggere. Gå en tur i det smukke ”holstenske Schweiz”. Måske kommer I forbi det 24 meter høje Holzbergturm, hvorfra I kan få et fantastisk panoramisk syn udover de to store søer, Dieksee og Kellersee, på hver sin side af tårnet. Der er lagt op til en aktiv ferie, og der er mange vandreture ud til hele fem af områdets søer. Eller hvad med at tage en dejlig sejltur med den unikke ”5-Seen-Fahrt”. Sejlturen tager sin begyndelse ved netop Dieksee, og tilbyder en fantastisk mulighed for at se en større del af regionen på kort tid – tilmed fra en skøn og forfriskende vinkel.
Lige omkring Holzbergturm og Dieksee finder I også Bad Malente Wildpark; et fredet og smukt skovområde, der strækker sig over 12 hektar og hvor I blandt andet kan se vildsvin og hjorte. Der er fri adgang til parken.
Selve byen Bad Malente er yderst charmerende og der finder I både butikker og caféer. Oplagt billigt weekendophold for hele familien, tjek på Risskov Bilferie og tag på en billig sommerferie sydpå.
Tag på rundfart med båd i naturpark Holsteinische Schweiz i Nordtyskland. Turen er ca. 12 km lang og bringer jer over de fem søer Dieksee, Langensee, Behlersee, Höftsee og Edebergsee på omkring to timer. Bådene lægger til ved Malente-Gremsmühlen, Niederkleveez, Timmdorf og Plön-Fegetasche. Der er både plads indendørs-og udendørs og om bord kan I købe mindre snacks og drikkevarer. En naturskøn oplevelse for både par og familier, der skal på ferie i Nordtyskland. I kan se sejlplanen på organisationens egen hjemmeside.
Når I kommer til Plön, er det første I får øje på det smukke slot: grandiost og snehvidt troner den smukke bygning over byen. Renæssanceslottet blev bygget tilbage i 1600-tallet og var indtil 1761 stamsæde for hertugerne af Plön. I 1800-tallet var slottet desuden sommerresidens for Kronprins Frederik den senere Frederik d. 8.
Eutin er en mere end 1000 år gammel by, hvor flere af husene i den indre by er mere end 300 år gamle. Byens markedsplads ved gågaderne er et naturligt centrum i byen, hvor I kan slappe af på en af de mange caféer. Herfra kan I gå på shopping i gågaderne, hvor I finder flere butikker. Når I befinder Jer i byen, skal I også besøge Eutiner slottet, der er et museum i dag, hvor I kan få en spændende rundvisning. Derudover kan I kigge forbi den lille kurpark, hvor tusindvis af roser og rododendron pryder. Eutin er oplagt at besøge på en billig kør-selv ferie eller billig miniferie i Tyskland. Lidt udenfor byen kan det også anbefales at se jagtslottet ved Ukleisee.
Kiel har masser at byde på hele året rundt. Om sommeren er der virkelig liv og stemning i byen og på havnen, og der er gode muligheder for at bade. Om vinteren huser byen et af Nordtysklands mest populære julemarkeder, hvor rådhuspladsen forvandles til en eventyrlig julelandsby. Og i årets øvrige perioder er byen oplagt til sightseeing med alt fra 2. Verdenskrigshistorie til den smukke botaniske have. Byen ligger ved Kielerfjorden og Tysklands største færgehavn ligger i Kiel, hvor maritim stemning og byliv forenes på skønneste vis. Kiel er desuden en af de mest populære indkøbsbyer ved Østersøen med masser af spændende butikker. Gå en tur igennem den gamle bydel, hvor I kan se Nikolaikirken på Alter Markt med Ernst Barlachs figur "Geistkämpfer". Det kan bestemt også betale sig at besøge Søfartsmuseet, som har til huse i en gammel fiskehal, og se de historiske skibe i Museumshavnen.
Golfbanen ligger i skønne grønne omgivelser. Golfklubben afholder turneringer og har også tilhørende restaurant.
Hohwacht er en by som ligger i den nordøstlige del af Kreis Plön i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Det er også oplagt at tage en bilferie til Tyskland, i eget tempo, og så er det jo ellers bare over grænsen sydpå. Find en billig sommerferie eller vinterferie, og kør-selv til området omkring Hohwach. Nyd også en aktiv ferie når I spadserer langs vandet og klipperne. Gå en tur op til Kiek Ut, hvorfra I kan nyde en dejlig udsigt udover Østersøen og landområdets mange grønne træer. Hvis vejret er rigtig godt kan I endda se helt til Fehmern. Det er en dejlig frisk gåtur op på klipperne, men udsigten er det hele værd. Find en billig ferie hos Risskov Bilferie, og tag hele familien med på en oplevelsestur til Slesvig-Holsten.
Tag på bilferie i Tyskland og find børnevenlige hoteller hos Risskov Bilferie. Tag hele familien med på en billig kør-selv ferie til Hansestaden Lübeck. Byen er en af de tyske hansestæder beliggende ud til Østersøen cirka 60 kilometer nordøst for Hamburg. Byen er placeret ved floden Trave. Den gamle del af byen er en ø omgivet af floden og kanalforbindelsen. Mens byen også har en havneby, Travemünde, som ligger cirka 15 kilometer nordøst for den gamle del af byen.
Det er et must at bruge jeres tid i den gamle bydel, som ligger omgivet af vand og hvis mange kirker med smukke tårne viser et smukt billede af 1000 års levende historie. Den gamle bydel er med rette på UNESCOs liste over verdenskulturarv og de mange imponerende bygningsværker stammer både fra gotikken, renæssancen, barokken og klassicismen. Find billige hoteller til turen hos Risskov Bilferie og nyd en kør-selv ferie i eget tempo med familien.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden