Tag på miniferie på Hotel Jagdschloss Letzlingen

Dansk | DKK

Hotel Jagdschloss Letzlingen

Tag på en idyllisk slotsferie i naturskønne omgivelser i Tyskland.

» Find afstand til hvor du bor

Highlights

  • Nyrenoveret slotshotel i naturskønne rammer
  • Eventyrlige omgivelser på hotellet
  • Dejlig natur og spændende udflugter
207,-
3~5 dage fra
819,-

Inkl. halvpension og velkomstdrink

Romantisk slotsophold

3 dage
Kun 819,- / spar op til 130,-
SPAR
4 dage
Kun 1.219,- / spar op til 169,-
SPAR
5 dage
Kun 1.619,- / spar op til 207,-
SPAR
* Pris pr. person i standard dobbeltværelse i kavalierhaus

3 dage inkl.

  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenbuffet
  • 2 x 3-retters menu/buffet
  • 1 x velkomstdrink
  • 1 x entré til slotsmuseet
Risskov Pakken

Jagdschloss Letzlingen tilbyder et sandt eventyr af en slotsferie midt i den dejlige tyske natur. Rammerne for Jeres ophold dannes af et historisk Tudorpræget slot fra 1562, klassisk indrettet og med egen udsøgte restaurant. Området omkring hotellet præges af et rigt fugleliv, skov og smuk natur i alle retninger, hvilket gør det oplagt til vandre- eller cykelture - eller måske blot en lille romantisk skovtur for to. Ude og omkring finder I desuden en række spændende aktiviteter og seværdigheder, som bare venter på at blive udforsket.

Hotellet tilbyder

Dette hotel ligger i den tyske delstat Sachsen-Anhalt og er indrettet i en historisk Tudor-slotsbygning fra 1562. Placeret midt i et stort beskyttet naturomåde præget af skov og et rigt fugleliv, bliver I omgivet af ren idyl og en skøn atmosfære. Den smukke og stemningsfulde bygning er fuldt renoveret i 2017 og danner, sammen med de øvrige omgivelser, helt ideelle rammer for et ophold af høj kvalitet hvadenten I er på aktiv ferie, romantisk parferie eller noget helt tredje.  

Hotellets egen restaurant ”Kaiserhof” udstråler en dejlig varm atmosfære og byder på aftensmad i udsøgte omgivelser. Om sommeren kan I også nyde maden og forlænge hyggen på den store terrasse.  

Er I til den aktive side, er der både mulighed for at spille minigolf, ride på heste, cykle, vandre og fiske i hotellets umiddelbare nærhed. Og skulle I have mere lyst til en romantisk tur i skoven, stiller hotellet også picnic-kurve til rådighed.  

Derudover er der gode muligheder for at komme ud og opleve regionen med både dyre- og naturparker, kirker og smukke byer liggende ude omkring, alle inden for en times kørsel.  

Der er parkering mod betaling direkte ved hotellet og gæster har gratis adgang til trådløst internet.

Værelser

Værelserne er hovedsageligt placeret i slottets hovedbygning (”Kavalierhaus”), hvor der er 6 enkelt- og 14 dobbeltværelser til rådighed. Derudover er der også indrettet værelser i annekset (”Kastellanhaus”) ved siden af slottet. Standard værelserne er ca. 15 kvm og indrettet med komfortabel møblering, en seng på 180 x 200 cm samt udstyret med eget bad og toilet, TV og hårtørrer.

Det er muligt at opgradere til et komfortværelse, som er ca. 20 kvm. Det er kun muligt at få opredninger samt at have børn i forældres seng på komfort værelserne.

Bemærk at billeder og plantegninger er vejledende og kan afvige fra det viste. 

Afstande til hotellet

270 km fra
Rostock, Tyskland
330 km fra
Puttgarden, Tyskland
350 km fra
Padborg/Kruså-grænsen

Afstand til hvor du bor

Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.

Udflugtsmuligheder i nærheden af hotellet

Flechtinger Höhenzug (35.1km)

Flechtinger Höhenzug, også kendt som Flechtingen Hills, er et bakket opland præget af skove, beliggende i det nordvestlige Sachsen-Anhalt. På sit højeste punkt rager bakkelandskabet 179 meter op. Området er yderst attraktivt og helt ideelt at vandre i.

Schloss Döbbelin (38.2km)

Schloss Döbbelin er en smuk gammel herregård, som blev opført i 1736 og hører under hansebyen Stendal. Bygningen er overvejende barok-præget, dog med synlige renoveringer hist og her. Godsejeren var Hans-Christoph von Bismarck som arvede grunden tilbage i 1730.

Vogelschutzgebiet Drömling (35.8km)

Dette beskyttede naturområde regnes for at være Europas vigtigste fuglereservat. I alt omfatter det beskyttede område over 28.000 hektar opdelt i fire forskellige zoner. Området huser 119 ynglende fuglearter og 47 forskellige pattedyr. Parken har i dag status som et biosfærereservat og hører under EU’s omfattende Natura 2000-program.

Tiergarten Stendal (45.2km)

Tag en tur i hansebyen Stendals zoologiske have. Haven har eksisteret siden 1934 og blev faktisk udsat for amerikanske bomber i 1944, hvorefter genopbygningsarbejdet først påbegyndtes i 1952. I dag huser haven over 460 dyr i 75 forskellige arter i et ca. 6 hektar stort anlæg. Her kan I opleve alt fra tigre til slanger og nyde det dejlige område.

Marienkirche, Stendal (45.1km)

I den lille by Stendal, som har været medlem af Hanseforbundet siden 1100-tallet, finder I bl.a. den smukke gamle sognekirke St. Marien. Grunden hvor kirken står har tidligere huset en romansk basilisk bygget tilbage i det 12. århundrede. I 1420 påbegyndtes bygningsarbejdet på Marienkirken og den romanske bygning blev revet ned nogle år senere. Siden er kirken bl.a. blevet udstyret med tårne og et smukt astronomisk ur. Bestil en billig bilferie i Tyskland og besøg byen Stendal sammen med hele familien.  

Tangermünder Tor (45.7km)

Tangermünder Tor er én af hansebyen Stendals to bevarede byporte. Portene blev bygget som en del af Stendals befæstning tilbage i det 13. århundrede og Tangermünder Tor er faktisk den ældste af sin art i hele Nordtyskland.

Magdeburg (52.3km)

Magdeburg er med sin fantastiske historie og skønne grønne områder, gamle bydel og vidunderlige atmosfære er denne smukke by bestemt et besøg værd. Magdeburg har igennem historien haft sit at se til. Under Trediveårskrigen blev byen næsten fuldstændig ødelagt. Det var en religionskrig, som udspillede sig mellem katolikker og protestanter i det Tysk-romerske rige. Krigen startede med oprøret i Bøhhmen i 1618 og sluttede i 1648 med den Westfalske Fred. Lidt under trehundrede år senere var den så gal igen og atter en gang blev Magdeburg nærmest reduceret til en rygende askehob under de allieredes bombetogter hen mod slutningen af 2. Verdenskrig. Men byen formåede atter at komme sig, og den overlevede sågar også DDR-tiden. I 1989 kunne Magdeburg så påny begynde at sprede sine vinger og stige op som Fugl Fønix fra asken og i dag er byen igen et moderne metropolis med så uendeligt meget at byde på. Så hvorfor ikke tage en billig kør-selv ferie med Risskov Bilferie til Magdeburg. Byen har flere smukke kirker, både katolske og protestantiske og især Domkirken Skt. Mauritius og Skt. Katharina er et besøg værd. Domkirkens to tårne rejser sig højt over byen og kan ses fra flere kilometers afstand.

Et af de mere kuriøse turistmål i Magdeburg er bestemt “Wasserstrassenkreuz Magdeburg”, som er et krydspunkt af floder, som forbinder Elben, Mittellandkanal og Elben-Havel-kanalen. Her sejler skibene i to etager og det er altså meget spændende at observere og så er det i sig selv et storslået arkitektonisk mesterværk. Vandbroen kan også krydses til fods, så prøv selv!

Magdeburg er også andet end blot kirker og smukke bygninger. Tag turen ind til centrum og start med en skøn spadsertur langs “Breter Weg” eller “Ernst-Reuter-Allee”, som er det traditionelle shoppingområde i byen, spækket med spændende specialbutikker og restauranter og små bistroer. Oplev det pulserende liv i byen fra en af de mange udendørs caféer og nyd den tyske gæstfrihed i denne traditionsrige by. 

BadeLand Wolfsburg (59.1km)

BadeLand Wolfsburg er det største badeland i  Nordtyskland og har et væld af sjove aktiviteter. Bølgepool, slides, sauna, boblebad og afslapningsområde er blot nogle af dem. Der er børnevenlig hoteller i nærheden, så hvorfor ikke tage hele familien med på ferie og overrask ungerne med en ferie i bil og en tur til BadeLand Wolfsburg.

Reviews
Har du spørgsmål ? Så kontakt vores kundecenter

Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk

Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15

Vælg den rette pakke der matcher dine ønsker og behov til den næste bilferie

Har du spørgsmål ? Så kontakt vores kundecenter

Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk

Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15

Andre hoteller i nærheden

BW Hotel Braunschweig

Ophold med morgenbuffet

Niedersachsen

Besøg Braunschweig

Risskov Pakken - 2 dage inkl.
  • 1 overnatninger m. morgenmad
  • 1 x velkomstdrink
  • 1 fl. vand på vær. til deling
  • Gratis internet
  • Gratis brug af billard og dart

131,-
Fra kun
319,-

Vis kort

Oplevelser i hjertet af Tyskland

Læs mere

Brunnenhof Ferien- & Reit Hotel

Inkl. halvpension og madpakke

Lüneburger Heide

Dejlige Lüneburg

Wild Offer - 3 dage inkl.
  • 2 overnatninger m. morgenmad
  • 2 x 3-retters menu/buffet
  • 1 x frokostpakke
  • 1 flaske vand
  • Adgang til pool og sauna

334,-
Fra kun
769,-

Vis kort

Oplev den gamle hansestad Lüneburg

Læs mere

Akzent Hotel Acamed Resort

Inkl. halvpension og velkomstdrink

Sachsen-Anhalt

Aktiv ferie i Harzen

Risskov Pakken - 3 dage inkl.
  • 2 overnatninger m. morgenmad
  • 2 x 3-retters menu/buffet
  • 1 velkomstdrink + 1 fl. vand
  • 1 x minigolf + 1 x cykelleje
  • Adgang til sauna

372,-
Fra kun
749,-

Vis kort

Hotel med masser af aktiviteter i Harzen

Læs mere

Hotel zur Goldenen Sonne

Inkl. halvpension og velkomstdrink

Harzen

Skønne Quedlinburg

Risskov Pakken - 3 dage inkl.
  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenbuffet
  • 2 x 2-retters menu
  • 1 x kaffe og kage
  • 1 x velkomstdrink

254,-
Fra kun
819,-

Vis kort

Centralt beliggende i Quedlinburg

Læs mere

Ringhotel Villa Westerberge

Inkl. 3-retters menu

Harzen

Wellness i Middelalderby

Risskov Pakken - 3 dage inkl.
  • 2 overnatninger m. morgenmad
  • 2 x 3-retters menu
  • 2 x 1 glas vin el. øl til middagen
  • Adgang til wellness og fitness
  • Gratis internet og parkering

231,-
Kun
969,-

Vis kort

Malerisk middelalder i Harzen

Læs mere
 
Dine data og cookies

Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af risskov-bilferie.dk. Når du klikker "OK", accepterer du brugen af cookies og privatlivspolitik.