Bilferie til Hotel Quickborn

Dansk | DKK

Hotel Quickborn

Nyd en dejlig ferie tæt på Hamborg og ikke langt fra den danske grænse

» Find afstand til hvor du bor

Highlights

  • Nydeligt hotel 25km nord for Hamburg
  • Hyggelige og indbydende omgivelser på hotellet
  • Store oplevelser i Hamburg
596,-
3~5 dage fra
799,-

Miniferie nord for Hamburg

Nord for Hamburg

3 dage
Fra 799,- / spar op til 259,-
NEDSAT
4 dage
Fra 1.169,- / spar op til 417,-
NEDSAT
5 dage
Fra 1.519,- / spar op til 596,-
NEDSAT
* Pris pr. person i dobbeltværelse

3 dage inkl.

  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenmad
  • 2 x aftenbuffet
  • Gratis parkering
  • Gratis internet
Wild Offer

Det store Hotel Quickborn ligger omkring 25 km. nord for Hamburg i 5 kilometers afstand fra den lille satellitby Quickborn. Nyd den tyske gæstfrihed og lokale retter på det tre-stjernede Hotel Quickborn.

Hotellet tilbyder

Hotel Quickborn er et rigtig godt udgangspunkt for udflugter i området. Hotellet ligger ved motorvej A7, som løber direkte fra den danske grænse, så Quickborn kan nås på ca. halvanden time fra grænsen. På hotellet kan I starte dagen med en morgenbuffet, og om aftenen kan restauranten “Auf dem Halenberg” byde på internationale og lokale retter. Der er gratis parkering i hotellets garage samt udendørs parkering. Hotellet tilbyder desuden gratis trådløst internet.

Værelser

Hotellets værelser har alt, hvad der skal til for at gøre jeres ophold så nemt og behageligt som muligt. Alle værelser har et badeværelse, hårtørrer samt et skrivebord med stole, så der også er plads til at arbejde lidt. Hotelværelserne har tv og telefon samt WiFi.

Bemærk at billeder og plantegninger er vejledende og kan afvige fra det viste. 

Afstande til hotellet

140 km fra
Padborg/Kruså-grænsen
150 km fra
Puttgarden, Tyskland
210 km fra
Rostock, Tyskland

Afstand til hvor du bor

Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.

Udflugtsmuligheder i nærheden af hotellet

Freibad Quickborn (5.2km)

Besøg Freibad Quickborn, der er et stort udendørs svømmebassin med forskellige områder til voksne og børn. Her er også en stor legeplads med en omkringliggende græsplæne, en fodboldbane, en volleyballbane samt basketballkurve. Der er også en lille bistro, hvis sulten skulle sætte ind. Badet er et skønt sted at bruge en formiddag eller måske eftermiddag, hvis vejret er godt og solen skinner.

Hamburg (24.4km)

Millionbyen Hamburg har gode shoppingmuligheder, museer og gastronomi. En god måde at opleve Hamburg på er fra havsiden, ved at springe på en kanalrundfart - men naturligvis anbefaler vi også Hamburg fra landsiden, når man er på ferie i bil! En oplevelse i Hamburg ud over de klassiske storbyfornøjelser er en tur på byens fiskemarked, hvor der naturligvis sælges fisk, men også billigt tøj, stueplanter og dvd’er. De første boder åbner kl. 5.30 om sommeren og kl. 7 om vinteren.

Hamburg er Tysklands næststørste by og både økonomisk og kulturelt er byen centrum for hele Nordtyskland. Arealmæssigt er byen syv gange større end Paris og mere end dobbelt så stor som London. Det betyder kort og godt, at byen byder på særlig gode forhold for turister. Hamburg er en smuk by fyldt med charmerende områder og ikke mindst et fortræffeligt aftenliv, som ikke er til at komme udenom på storbyferie eller kør-selv ferie i Nordtyskland.

St. Michaelis Kirke Hamburg (25.6km)

Tag en tur op til barokkirken St. Michaelis, som er Hamburgs vartegn, og se byen fra en helt anden vinkel. Kirken blev bygget mellem 1648 og 1661, og er benene gode, så er der 452 trappetrin, der fører op i kirketårnet, hvorfra der er en helt utrolig udsigt over Hamburg. Tag eventuelt elevatoren op og gå ned, for trapperne løber nemlig forbi de smukke kirkeklokker og den indre mekanik af tårnuret, som er ganske spændende at se nærmere på.

Tierpark Hagenbeck (19.7km)

Den fantastiske dyrepark har dyr for enhver smag med sine over 1.800 dyr. Parken er delt i to; en dyrepark og et trope aquarium. I dyreparken kan I komme helt tæt på løver, giraffer, Europas største elefantflok og meget mere! Imens I kan opleve hajer, slanger og meget mere i Trope Aquariet.

Vigtig info! De to parker kræver hver sin indgangsbillet. I kan dog købe en kombibillet, som giver adgang til begge afdelinger.

Outlet centret McArthurGlen Neumünster (36.6km)

Tag en shoppe dag til outlet centret McArthurGlen i Neumünster, hvor I kan shoppe jeres favorit designer-varemærker nedsat med 30-70 % rabat hele året rundt. Her finder I et stort udvalg af tøj, tilbehør og fodtøj, elegante ting til hjemmet og smart sportstøj. Udforsk fantastiske mærker og masser af nye trends.

Schloss Ahrensburg (28.6km)

Hovedseværdigheden i Ahrensburg er det smukke, hvide renæssanceslot, Schloss Ahrensburg. Det ligger i midten af den grønne slotspark – på en lille ø i midten af en sø. Slottet blev bygget sidst i 1500-tallet, og blev i 1955 indrettet som museum, hvor der i dag udstilles møbler, porcelæn og kunst. Desuden fortæller en del af museet om slottet og områdets historie.

Glückstadt (44.2km)

Også kendt som det lille kongedømme ved Elben. Glückstadt blev grundlagt af Christian IV og meningen var, at det skulle være en konkurrent til Hamburg og samtidig en fæstnings- og havneby. Men desværre blev det ikke helt som den danske konge havde ønsket sig. I dag er Glückstadt en fredelig og idyllisk by, med små gader og en smuk og malerisk havn. Byen er fyldt med velbevarede huse og selve byens beliggenhed ved Elben gør ´Lykkestad´ til en dejlig by.

Der er også gode shoppingmuligheder i den gamle bydel, så tag turen rundt og se nærmere på de mange betagende men også fristende butikker, hvor den personlige service altid er i top.

Byen har også mange smukke og restaurerede bygninger. Nyd det gamle rådhus, som blev genopført i 1874 men har bibeholdt den oprindelige facade fra midten af det 17. århundrede, da det første rådhus blev bygget. Læg også vejen forbi Brockdorff-palæet med Detlefsen-museet eller det smukke Wasmer-palæ, og selvfølgelig ´Palais für aktuelle Kunst´, hvor der udstilles moderne kunst.

Julemarked i Hamborg (24.3km)

Det store smukke julemarked i Hamborg er åbent fra den 25. november til den 29. december, mandag - lørdag kl. 11-20 og søndag kl. 13-20. Tiderne er vejledende og kan ændre sig.

Oplev den ægte tyske juleglæde- og stemning i historiske Hamborg! Byen ligger blot to timers kørsel syd for den danske grænse, og er et oplagt rejsemål for en juleferie eller et weekendophold med storbyoplevelser i juletiden.

I vil hurtigt opleve, at når tyskerne holder julemarked, så bliver alt altså sat ind. Ikke på den der amerikanske, lettere overdrevne måde, men på en charmerende måde så overdådigheden på mystisk vis altid formår at fremstå underspillet. Samtidig er man på ingen måde i tvivl om, hvilken tid på året det er. Ordet ”hygge” er måske nok et dansk ord – men betydningen har man så absolut også forstået syd for grænsen.

Hamborg er en fantastisk smuk, historisk by beliggende ved floden, Elben, og I kan nok forestille Jer hvilke magiske scenerier der opstår, når mørket sænker sig og julelysene tændes overalt i den indre by. Byens største julemarked er placeret på den kæmpestore plads, lige foran den historiske rådhusbygning, i det charmerende Altstadt-kvarter. En stor modeljernbane snor sig ind imellem salgsboderne, hvor I kan finde alt fra hattemagere, glaspustere, sukkerbagere og legetøjsmagere, til de mere traditionelle lækkerier som glühwein, ost, pølser og brændte mandler. Markedet blev opført for første gang i 2003, og siden da har det kun vokset sig større og større. Kort derfra, langs med Mönckebergstrasse, ligger endnu et hyggeligt julemarked med mere end 150 boder, hvor julestemningen fylder bybilledet næsten hele vejen op til den store hovedbanegård.

I den sydlige halvdel af den indre by, ligger Speicherstadt og HafenCity, hvor utallige udløb af Elben flyder igennem og deler gaderne op, med masser af små charmerende broer. Her er der lagt op til julemarked i en ganske særlig maritim atmosfære, med smukke dansende reflektioner i vandet, fra de tusindvis af festlige lyspærer og levende lys fra fakler og stearinlys. I dette kvarter finder I også den hyggelige nordiske julebasar ”God Jul - Nordische Weihnachten am Hafen", som er åben i to weekender i November måned hvert år. Her finder I masser af traditionelle delikatesser og specialiteter samt pynt og kunst fra alle de nordiske lande.

Hvis ikke man er sart, kan man også besøge det meget specielle, erotiske Santa Pauli julemarked, beliggende på den 930 meter lange gade, Reeperbahn, som er kendt for sit natteliv og sine mere frivole ’forlystelsestilbud’. Santa Pauli julemarkedet har ry for at være blandt nogle af Verdens mest udsædvanlige julemarkeder, og er alene af den grund måske et lille kig værd. Bemærk venligst, at børn naturligvis ikke har adgang til dette julemarked.

Risskov Bilferie tilbyder et alsidigt udvalg af hoteller i og omkring Hamborg, så I kan vælge det helt perfekte udgangspunkt for Jeres kør-selv ferie til den smukke by. Hvadenten I ønsker at være midt i det hele med en centralt beliggende storbyferie, eller måske leder efter et mere roligt kvarter i udkanten af byen, med let adgang ind til centrum, finder I det hele her på siden. 

Reviews
Har du spørgsmål ? Så kontakt vores kundecenter

Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk

Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15

Vælg den rette pakke der matcher dine ønsker og behov til den næste bilferie

Har du spørgsmål ? Så kontakt vores kundecenter

Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk

Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15

Andre hoteller i nærheden

Wyndham Bad Bramstedt

Inkl. halvpension

Schleswig-Holstein

Nordtysk kurby

Risskov Pakken - 3 dage inkl.
  • 2 overnatninger m. morgenmad
  • 2 x aftenbuffet
  • 1 x velkomstdrink
  • Gratis parkering
  • Adgang til indendørs pool

956,-
Fra kun
799,-

Vis kort

Indendørs pool og bowling

Læs mere

Wiking Hotel

Ophold med morgenmad

Schleswig-Holstein

Ferie nær Hamburg

Risskov Pakken - 3 dage inkl.
  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenmad
  • Gratis parkering
  • Gratis internet
  • Nord for Hamburg

Kun
599,-

Vis kort

Nordtyske oplevelser

Læs mere

Park hotel Hamburg Arena

Ophold med halvpension

Hamborg området

Oplev Hamburg

Risskov Pakken - 2 dage inkl.
  • 1 overnatning
  • 1 x morgenmad
  • 1 x 2-retters menu
  • 1 x velkomstdrink
  • Gratis internet

Fra kun
569,-

Vis kort

Moderne hotel nær Hamborg

Læs mere
 
Dine data og cookies

Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af risskov-bilferie.dk. Når du klikker "OK", accepterer du brugen af cookies og privatlivspolitik.