Nyd en herlig miniferie i egen bil med et billigt
hotelophold på Arboga Stadshotell. Her får I en komfortabel base tæt på byens
udvalg af restauranter, barer, caféer, shoppingmuligheder og seværdigheder - et
ideelt udgangspunkt for at udforske Arboga og omegn.
Hotellet tilbyder
Det 3-stjernede familiedrevne hotel ligger centralt i den
svenske middelalderby, Arboga, og tilbyder en god gammeldags charme og
atmosfære. Arboga ligger mellem Örebro, Västerås og Eskilstuna, og byen er
præget af sin historie som rækker tilbage til middelalderen.
Gå en tur rundt i den velbevarede bykerne og besøg nogle af
museerne og kirkerne, hvoraf de ældste har rødder helt tilbage til 1200-tallet.
Tag på en guidet tur rundt i byen eller nyd en historisk slentretur ved
Jädersbruk. Det er også oplagt at udforske de naturskønne omgivelser omkring Hjälmare-kanalen
med en vandre-, kano- eller cykeltur. De golfinteresserede vil kunne glæde sig
over at der bare er 6,5 km til Arboga Golfklubb og ca. 23 km til Köping
Golfklubb.
Hver morgen serveres en god morgenbuffet, som giver jer den
perfekte start på dagen. Hotelpakken inkluderer også eftermiddagskaffe og en
rabatkupon som kan bruges til en middag i ’Stadskällaren’, som ligger lige
overfor hotellet og byder på klassiske svenske specialiteter og moderne retter
á la carte.
Der er gratis parkeringspladser bag hotellet, og under
opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Værelser
Arboga Stadshotell har 26 komfortable værelser - alle med nyligt
renoverede badeværelser, og I kan vælge mellem enkeltværelser, dobbeltværelser
og dobbeltværelser med en eller to ekstra opredninger.