BW Plus Grand Elektra har en central beliggenhed i charmerende Ludvika ved Väsman-søen. Her har I en god base i det sydlige Dalarna, hvor I kan kombinere aktiviteter i naturen med afslapning i hotellets relaxafdeling.
Det 4-stjernede hotel ligger centralt i Ludvika. Hver morgen serveres en dejlig morgenmad, som
giver jer den bedst mulige start på dagen, og hen på eftermiddagen tilbydes
også kaffe/te og kage. Under opholdet har I desuden fri adgang til hotellets
store motionsrum og relaxafdeling med sauna og boblebad.
Om sommeren kan I nyde solen og bade ved Skuthamn, som bare
ligger en kilometer fra hotellet, og om vinteren finder I skisportsstederne
Ljungåsen og Romme Alpin, som begge ligger indenfor relativ kort køreafstand. Det
er også oplagt at tage en udflugt til nærliggende seværdigheder, såsom Tuna
Hästbergs Äventyrsgruva og hytter, friluftsmuseet Ekomuseum Bergslagen,
Cassels Konserthus og forfatteren og digteren Dan Anderssons fødested.
Beliggenheden i nærheden af herlige vandre- og cykelstier
giver jer gode muligheder for at drage ud på opdagelse i de naturskønne omgivelser
som præges af skove og søer. For overnattende gæster er det gratis at låne cykler,
så I let kan komme ud og udforske lokalområdet. Er I til golf, finder I også
Hagge GK indenfor en kort køretur.
Der er gratis parkering ved hotellet, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Hotellet har 103 værelser fordelt over fire etager med elevatoradgang. Nogle af værelserne er indrettet med Dan Andersson-motiv og komfortable møbler. Nogle værelser har udsigt over søen Väsman. I kan vælge mellem enkeltværelser og dobbeltværelser, med mulighed for at booke
dobbeltværelserne med en eller to ekstra opredninger.
Se flere billeder
Bliver nogle restriktioner mod forventning genindført gør vi opmærksom på at hotellernes drift og faciliteter kan blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.