Tysklands hovedstad Berlin er det perfekte feriemål. Her finder I alle slags seværdigheder og attraktioner for både store og små. Desuden er der gode shoppingmuligheder samt et utal af spændende restauranter. Comfort Hotel Lichtenberg ligger i en bydel i udkanten af hovedstaden, så det er den perfekte kombination af rolig nattesøvn og hektisk storbyliv.
Det 3-stjernede Comfort Hotel Lichtenberg ligger i dejlige omgivelser lige udenfor Berlin Centrum, men blot 200 meter fra offentlig transport ind til Alexanderplatz, så der er nem adgang til Tysklands hovedstad. I hotellets reception, der er åben 24 timer i døgnet, er personalet meget behjælpelige med ideer til sightseeing i Berlin samt reservation af bl.a. teaterforestillinger og koncerter. Hotellet har morgenmadsrestaurant samt en hyggelig lounge bar, hvor I kan nyde en afslappende drink om aftenen.
I forbindelse med hotellet ligger der et hyggeligt bowlingcenter, hvor der er sjov for hele familien. Desuden ligger der et fitnesscenter blot 200 meter fra hotellet, hvor I bl.a. kan nyde gratis sauna - få nærmere information på hotellet.
Alle værelser er komfortable ikke-ryger værelser, der alle er indrettet med eget bad og toilet, hårtørrer, telefon, radio og TV. Desuden er der rummelighed til jeres bagage. Hotellet råder også over store familieværelser til fire personer. Der er ikke mulighed for enkeltværelser på dette hotel.
Se flere billeder
Bliver nogle restriktioner mod forventning genindført gør vi opmærksom på at hotellernes drift og faciliteter kan blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.