Elite Palace Hotel ligger ved Vanadisplan i Vasastan, med flere interessante seværdigheder indenfor kort afstand. Her tilbydes I et ideelt udgangspunkt for en herlig miniferie i Stockholm, med gode muligheder for at kombinere shopping og sightseeing med afslapning og wellness.
Det 4-stjernede hotel er moderne indrettet, og ligger i det
centrale Vasastan. Her bor I bare et stenkast fra de nærmeste busser og
metroen, og både centrum og den fredfyldte Hagapark og Brunnsviken ligger også indenfor
overskuelig gåafstand.
Som overnattende gæster har I fri adgang til hotellets veludstyrede
fitnessområde på hele 300 m². Mod et ekstra gebyr kan I også slappe af i Vana
Spa, hvor der er indendørs swimmingpool, boblebad, dampbad og sauna til
rådighed. Derudover kan der også bestilles massage- og spabehandlinger.
Hver morgen serveres en herlig morgenbuffet, og om aftenen
tilbydes en god middag. Rund eventuelt dagen af med et besøg i en af
hotellets hyggelige restauranter og barer - Restaurant 115, Bar & Bistro
115 med sit afslappende loungemiljø eller hotellets gastropub, The Bishop Arms.
Nyd slentreture rundt i den nærliggende Hagapark og besøg
Fjärilshuset, eller tag på udflugt til Djurgården, Skansen, Gröna Lund,
Junibacken, Solna og Mall of Scandinavia. Om sommeren er det også oplagt at
nyde solen ved Brunnsvikens strandbad, og drage ud på eventyr i Stockholms
smukke skærgård. Oplev Stockholms centrum og udforsk hovedstadens brede udvalg
af butikker, museer, seværdigheder, restauranter og caféer.
Der er parkering ved hotellet mod et gebyr, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet. Det er også muligt at leje cykler på hotellet mod et gebyr.
Elite Palace Hotel har 284 værelser, fordelt over 11 etager
med adgang via elevator.
Se flere billeder
Bliver nogle restriktioner mod forventning genindført gør vi opmærksom på at hotellernes drift og faciliteter kan blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.