Velkommen til det eksklusive Elite Plaza Hotel, centralt beliggende ved Göteborgs Domkirke. Hotellet tilbyder en yderst komfortabel base med restaurant, cocktailbar og en engelsk gastropub. Hotellet ligger i gåafstand fra Göteborgs opera, Göteborgs Bymuseum, hovedbanegården, NK og Nordstan.
Det 5-stjernede hotel har til huse i en smuk, gammel bygning fra 1889, og faciliteterne i dag bærer præg af historiske detaljer, kombineret med moderne kunst og design.
Hotellet er ideelt for jer, der gerne vil bo tæt shopping, gastronomi og seværdigheder. I kan slentre gennem den nærliggende Victoria Passage og langs Kungsgatan, hvor I finder mange store tøjkæder og trendy modebutikker. Oplev blandingen af gammelt og nyt i Linnéstaden, eller tilbring en dejlig dag i Slottsskogen.
Benyt lejligheden til at udforske Haga, et af Göteborgs ældste områder, fyldt med hyggelige caféer. I kan også besøge Feskekörka, hvor der er frisk fisk og lækre skaldyr, og Stora Saluhallen på Kungstorget, der tilbyder delikatesser fra alle verdenshjørner.
Der serveres en lækker morgenbuffet hver morgen til den bedst mulige start på dagen. I kan også nyde god mad og drikkelse på restauranten Swea Wine & Dine, cocktailbaren Plaza Bar, eller på The Bishop Arms i hotellets stueetage.
Hotellets faciliteter omfatter også et veludstyret fitnesscenter og et afslapningsområde med sauna.
Der tilbydes parkering mod et tillægsgebyr. Der er gratis trådløs internetadgang.
Elite Plaza Hotel har i alt 127 eksklusive værelser, fordelt på 5 etager med elevatoradgang. Risskov Bilferie tilbyder indkvartering på hotellets standard dobbeltværelser.
Se flere billeder
Bliver nogle restriktioner mod forventning genindført gør vi opmærksom på at hotellernes drift og faciliteter kan blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.