Tag på bilferie til Polen og nyd en dejlig badeferie i Sopot, ikke langt fra Gdansk. Sopot er berømt for sine smukke sandstrande og kysten, som løber hele vejen til Gdansk og er bestemt værd et besøg. Efter en dejlig dag på stranden er det oplagt at udforske byens seværdigheder og forlystelser, og er der en lille spillefugl i maven, kan de 200 meter ned til kasinoet klares på gåben. Sopot ligger perfekt mellem Gdansk og Gdynia, med gode muligheder for at arrangere skønne dagsture og opleve byernes puls og dynamik. På hotellet er der gratis adgang til et fitnesscenter, og der er også et legerum til de yngre gæster. Hotellet åbnede i april 2018 og er moderne indrettet med et meget stilfuldt og lækkert décor.
Focus Hotel Premium Sopot er også det perfekte udgangspunkt, når det kommer til turisme og det at gå på opdagelse. Sopot har meget at byde på for ikke at nævne de smukke badestrande, molen, der er Europas længste på over 500 meter, livlige natklubber og meget mere. Besøg også de store byer Gdansk og Gdynia, som ligger inden for behagelig rækkevidde med bilen. Sopot er en smuk badeby kendt for sine smukke badestrande samt de mange spa- og kursteder.
På hotellet starter du dagen med en god gang morgenmad. Der er også mulighed for at bestille en picnickurv, når turen går ned til stranden. Byens caféer og restauranter byder op til gastronomiske oplevelser og især om aftenen kan man mærke den livlige trafik af nysgerrige og fastboende.
På hotellet er der fri adgang til fitnesscenteret, hvis I vil være aktive i løbet af ferien. Det er også muligt at leje cykler på hotellet. Til den meget unge generation er der også et legerum, med mulighed for at få assistance til pasning. I hotellets lobby er der også bøger og spil, og der kan lejes håndklæder til stranden og liggestole samt et bad til børnene. Hotellet tilbyder gratis WiFi, og der er en parkeringsplads med plads til 56 biler.
Værelserne er moderne og komfortable og har alle te- og kaffefaciliteter og selvfølgelig eget badeværelse.
Se flere billeder
Bliver nogle restriktioner mod forventning genindført gør vi opmærksom på at hotellernes drift og faciliteter kan blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.