Nyd en storbyferie i Aalborg på et smukt, historisk hotel med en suveræn placering i hjertet af byen. Helnan Phønix Hotel Aalborg har sin oprindelse tilbage i 1700-tallet og tilbyder nogle yderst charmerende, klassiske rammer om Jeres ophold i den mulighedsrige by. Bo tæt på den smukke havnefront og nyd en ferie med masser af shopping, sightseeing, kultur og historie indenfor kort afstand.
Helnan Phønix Hotel Aalborg har en central placering på Vesterbro i hjertet af Aalborg, med kort gåafstand til byens hyggelige havnefront, shoppingmulighederne og cafelivet. Således tilbyder hotellet et suverænt udgangspunkt for en storbyferie med masser af shopping, sightseeing og oplevelser i Aalborg og omegn.
Hotellet har rødder tilbage i 1700-tallet og er holdt i en klassisk stil og indretning med stor respekt for bygningens sjæl. Dette kombineret med hotellets mange moderne faciliteter, giver en skøn blanding af det klassiske og moderne; historie og nutid samlet under ét tag.
Udover at være et godt udgangspunkt for miniferier og storbyferier, er hotellet også yderst velegnet til forretningsmøder, konferencer og forskellige selskaber.
Under opholdet kan I gratis benytte hotellets fitnesslokale.
Hver morgen kan I stå op til en velsmagende omgang morgenmad i nydelige omgivelser. Her finder I et godt udvalg af forskellige mælkeprodukter, morgenbrød og pålæg samt meget andet, til at give jer en god start på dagen.
Hotellet har desuden en hyggelig bar hvor I kan mødes og nyde en drink i de afslappende omgivelser.
Der kan parkeres direkte ved hotellet mod et dagligt gebyr. Der er dog et begrænset antal pladser og der er ikke mulighed for at reservere. Skulle alle hotellets parkeringspladser være optagede henvises I til den offentlige parkeringsplads, ”Gåsepigen”, beliggende ca. 5 minutters gang fra hotellet.
Under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.Helnan Phønix Hotel Aalborg har 220 nydelige værelser som alle er indrettet i en charmerende og sofistikeret stil og tilbyder hyggelige og varme rammer for Jeres ophold i Aalborg. Der er både enkelt- og dobbeltværelser til rådighed og de er alle indrettet med eget bad og toilet, behagelige senge, 32” TV med internationale kanaler, telefon og safe. Der findes værelser, hvor det er tilladt at medbringe hund mod et gebyr.
Se flere billeder
Bliver nogle restriktioner mod forventning genindført gør vi opmærksom på at hotellernes drift og faciliteter kan blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.