Nyd en dejlig ferie i Hollands yngste by, Almere, med et ophold på det moderne og miljøvenlige 4-stjernede hotel, Holiday Inn Express Almere. Byen er vært for Floriade Expo 2022, hvor besøgende kan nyde de mange blomster, planter og frugter og få indsigt i grøn teknologi.
Hotellet er nyåbnet og tilbyder smukke og moderne rammer for en ferie med mange muligheder i hjertet af Almere, en by grundlagt i 1976. Almere tilbyder en unik oplevelse for dem, der interesserer sig for moderne arkitektur og udendørs aktiviteter. Fra hotellet er der mindre end en halv times kørsel til Amsterdam, som er en ideel destination for dem, der søger kultur, historie, shopping og sightseeing.
Et besøg i naturreservatet Oostvaarsplassen anbefales, da det præsenterer vildmarkens skønhed, og gæsterne kan se særprægede dyr, som vildheste, kronhjorte og vildt kvæg. Derudover kan du tilbringe en dag på Almeerderstrand og slappe af på sandstranden eller prøve spændende vandsport og fiskeri.
Hver dag tilbyder hotellet lækker morgenmad, der giver dig masser af energi til dagens eventyr. Om aftenen kan du nyde en lækker 3-retters middag eller buffet i den hyggelige restaurant, hvor kokkene tilbereder streetfood med fokus på kreativitet og kvalitet. Hotellet har også en charmerende terrasse, hvor man kan nyde en drink eller kop kaffe på en solskinsdag.
Der tilbydes parkering tæt på hotellet mod et tillægsgebyr, og under opholdet har du gratis internetadgang.
Holiday Inn Express Almere har 160 moderne værelser med aircondition, og du kan vælge mellem dobbeltværelser og dobbeltværelser med ekstra seng.
Se flere billeder
Bliver nogle restriktioner mod forventning genindført gør vi opmærksom på at hotellernes drift og faciliteter kan blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.