Tag et herligt ophold i den charmerende nordtyske havneby, Kiel, og nyd et billigt hotelophold på Hotel am Kieler Schloss, som tilbyder god en beliggenhed tæt på Kielerfjorden og byens slot.
Dette hyggelige og moderne budgethotel har en rolig placering nær Kiel-slottet og tilbyder alletiders udgangspunkt for en oplevelsesrig miniferie i Kiel. Her er der lagt op til masser af sightseeing, shopping og hygge med kort afstand til mange seværdigheder.
En af de mest populære attraktioner er Holstenstrasse; byens lange gågade, som præges af restauranter, barer, butikker og forskellige museer. Her finder I også det berømte ”Kieler Brauerei” som bestemt er et besøg værd. Der arrangeres desuden jævnligt koncerter og forskellige events i hotellets nærområde, så der er altid gode muligheder for at nyde kulturelle oplevelser under et ophold på dette hotel.
Start dagen med en god skandinavisk inspireret morgenbuffet, som serveres i hotellets hyggelige rammer. Aftensmaden serveres ikke på selve hotellet, men på en restaurant som ligger mindre end fem minutters gang fra hotellet.
Der kan parkeres mod et dagligt gebyr, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Hotellet har 86 lyse værelser, som alle tilbyder en moderne og venlig atmosfære. Der er både enkeltværelser og dobbeltværelser til rådighed, og nogle af hotellets standard dobbeltværelser tilbyder mulighed for at tilføje op til to ekstra opredninger. Derudover findes der også ekstra komfortable Comfort dobbeltværelser.
Alle hotellets værelser er indrettet med eget badeværelse med bruser, og udstyret med komfortable senge og TV.
Se flere billeder
Bliver nogle restriktioner mod forventning genindført gør vi opmærksom på at hotellernes drift og faciliteter kan blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.