Hotel Bleibtreu Berlin by Golden Tulip har en god beliggenhed, tæt på shoppinggaden Kurfürstendamm, i Berlins Charlottenburg-distrikt. Her bor I med kort afstand til centrum, og har således alle byens varierede seværdigheder indenfor rækkevidde.
Bleibtreu Berlin er et moderne 4-stjernet hotel i boutique-stil, beliggende i kort afstand fra centrum i Berlin. Hotellet er derfor også populært, både for turister på storbyferie og forretningsrejsende.
Den centrale placering giver jer adgang til alle Berlins herlige seværdigheder, hvad enten I søger historie, kunst eller kultur. Oplev f.eks. Rigsdagen, besøg Checkpoint Charlie, se Berlinmuren med egne øjne, udforsk nogle af de mange museer eller nyd blot det levende by- og caféliv som præger byen.
Fra hotellet har I både den berømte shoppingboulevard, Kurfürstendamm, og gode offentlige transportforbindelser lige i nærheden. Derudover er det også muligt at leje cykler, hvis I skulle foretrække de to hjul og den fleksibilitet de tilbyder.
Under opholdet kan I frit benytte hotellets egen indbydende spa, som bl.a. omfatter et hyggeligt afslapningsområde, massagelokale, wellnesspool og urtedampbad.
Hver morgen får I rig mulighed for at lade energien op med hotellets omfattende morgenbord, hvor der både er varme og kolde retter, som f.eks. friskbagt brød og croissanter, røræg, frugt og meget andet.
Parkering er kun tilgængelig på gaderne, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Hotellet råder over 60 flotte og indbydende værelser, som alle tilbyder et 4-stjernet komfortniveau. I kan vælge mellem enkeltværelser og dobbeltværelser.
Se flere billeder
Bliver nogle restriktioner mod forventning genindført gør vi opmærksom på at hotellernes drift og faciliteter kan blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.