Et administrationsgebyr på 89,- pr. booking pålægges.
Værelser
Hotelbeskrivelse
Hotellet Cima Tosa ligger fredeligt i landsbyen San Lorenzo Dorsino og byder dig velkommen midt i Trentinos spektakulære Brenta Dolomitter. Dette hyggelige, familiedrevne hotel tilbyder en afslappet alpestemning, ideel til både par og solorejsende, der søger komfort, tradition og naturoplevelser. Regionen er kendt for sine betagende landskaber, charmerende lokale kultur og adgang til uforglemmelige udendørs eventyr.
Hotellet tilbyder
På Hotel Cima Tosa møder du en varm og indbydende atmosfære, der afspejler områdets rige bjergtraditioner. Hotellet råder over en dejlig restaurant med autentiske retter fra regionen, en hyggelig lounge og en solterrasse, hvor du kan slappe af med smuk udsigt til bjergene. Gæsterne sætter pris på den bekvemme parkering og den opmærksomme service, som gør opholdet afslappet og behageligt. Hver morgen serveres en stor morgenmad, der giver dig energi til dagens oplevelser eller afslapning. Hotellets beliggenhed gør det nemt at nyde de fredelige omgivelser – du er tæt på både lokale faciliteter og landsbyens charme.
Området omkring hotellet bugner af muligheder for naturelskere og eventyrlystne. Tag på smukke vandreture eller cykelture i Adamello Brenta Naturpark, besøg den eventyrlige Molveno sø, eller udforsk de hyggelige landsbyer i regionen. Uanset om du drømmer om bjergoplevelser, afslapning ved søen eller ægte trentinsk gæstfrihed, har området omkring San Lorenzo Dorsino noget for enhver smag.
Værelser
Værelserne på Hotel Cima Tosa er indrettet med komfortable senge, eget badeværelse, gratis toiletartikler og nødvendige faciliteter som WiFi, tv og hårtørrer. Hvert værelse er skabt til afslappende nætter og rolige stunder efter dagens eventyr i Dolomitterne, og giver et hyggeligt og praktisk ophold for alle gæster.
Hotelbeskrivelse
Hotelbeskrivelse
Hotel Cima Tosa kombinerer bjergcharme med komfort i San Lorenzo Dorsino og byder på rene, rolige værelser, stor morgenmad, terrasse med bjergudsigt og imødekommende familiebespisning – perfekt til vandrere, der vil udforske Brenta Dolomitterne og nærliggende søer.
Praktiske oplysninger
Check ind kl.: 14:00-19:30
Check ud inden kl.: 10:00
Receptionens åbningstider: 07:00-20:00
Senest mulige tidspunkt for check-ind: 19:30
Området
Afstand til centrum: 0.1 km (San Lorenzo Dorsino)
Afstand til hav eller sø: 5.2 km (Lake Molveno)
Afstand til skiområde: 15 km (Andalo)
Nærmeste togstation: 35 km (Trento)
Nærmeste busstoppested: 0.4 km (San Lorenzo Dorsino)
Nærmeste lufthavn: 200 km (Aeroporto di Venezia Marco Polo)
Se de gode priser for børn. For at opnå de fordelagtige priser skal der være mindst 2 betalende voksne på værelset.
Hvorfor rejse med Risskov Bilferie?
Prisbillige rejsetilbud
Vælg mellem skræddersyede rejsepakker, der inkluderer hotelophold, måltider og unikke oplevelser for at gøre din rejse problemfri og mindeværdig.
Prisbillige rejsetilbud
Eksklusive tilbud
Få adgang til eksklusive tilbud, rabatter og kampagner, som ikke er tilgængelige via andre platforme.
Eksklusive tilbud
Kundesupport
Risskov Bilferie tilbyder fremragende support på det lokale sprog for at hjælpe med eventuelle rejseforespørgsler eller problemer før, under og efter din rejse.
Kundesupport
Tilpassede pakker
Risskov Bilferie tilbyder konkurrencedygtige priser og hyppige specialtilbud, så du får mest muligt for dine penge.
Tilpassede pakker
Har du brug for hjælp? Vi er her for at hjælpe!
Vi tilbyder kundesupport på det lokale sprog på din rejse, hvilket sikrer klar kommunikation og personlig assistance hele vejen.
Kundeanmeldelser
0.0 / 5
(0 Anmeldelser)
5
4
3
2
1
5
no_reviews_for_rating
Udforsk området
Hoteller i området
Punkter af interesse
Castel Toblino
Hvis I er i humør til kulinariske fristelser, så er Castel Toblino et godt bud. Slottet ligger smukt ved en sø omkranset af bjerge. Castel Toblino er indrettet indvendigt med middelalderligt interiør, f.eks. med rustninger og vægmalerier. Gå ikke glip af restauranten, også i middelalderstil, hvor I kan prøve forskellige retter af fortrinlig kvalitet. Der er også mange valgmuligheder for vegetarer. Restauranten tilbyder a la carte og forskellige menuer, som giver mulighed for at smage på flere retter. I kan slutte besøget af med en dejlig gåtur omkring søen ved slottet.
La Roggia di Calavino
Hvis I holder af at vandre i naturen, er La Roggia di Calavino et besøg værd. Her finder I en vandresti, der løber langs åen, som efterhånden brydes op i en række vandfald. Nogle af vandfaldene kan I gå ind bag ved, det er sjovt for både børn og voksne. Der er en betagende smuk natur, oplagt sted for fotograf-entusiaster, der kan fotografere naturens kunstværker. Vandrestien er overkommelig for de fleste aldersgrupper, også familier med børn. I kan kombinere vandreturen med et besøg på det nærliggende slot, Castel Toblino, et middelalderslot med restaurant.
Valle dei Laghi
I det smukke dalområde, umiddelbart bag det umiskendelige alpebjerg, Monte Bondone, finder I et pragtfuldt landskab hvor romantiske slotte, charmerende landsbyer og idylliske søer synes strøet med løs hånd. Det er her Vino Santo Passito-vinen bliver produceret, såvel som forskellige typer af Grappa samt en lang række af andre produkter.
Cascata del Varone
Det unikke og fascinerende vandfald Cascata del Varone ligger 3 km. nord for byen Riva. Igennem mere end 20.000 år har vand fra Tennosøen gravet en knap 70 m. dyb klippekløft ind i selve bjerget, hvor vandet falder fra 98 meters højde. Et usædvanligt og spændende besøg, hvor I af stier, trapper og broer oplever både bjerget og vandfaldet inde- og udefra. På grund af kløftens helt specielle mikroklima har det været muligt at indrette en lille botanisk have, som I kommer igennem i forbindelse med besøget.
Breg Adventure Park
Breg Adventure Park er en eventyrpark for hele familien med mere end 130 spændende aktiviteter, fordelt på 10 ruter af forskellig sværhedsgrad. I finder parken ved indgangen til naturparken Adamello Brenta. Prøv f.eks. at gå på træbroer, rebbroer, eller over hængende træstammer. Hop ud i en flyvetur med ziplines, eller kør e-bike i bjergene. Parken er den sikreste i Italien, og der anvendes kun Bornack-karabiner, der er 100% sikre. Hele familien kan være med.
Arco Slottet
Det vides ikke med helt nøjagtighed hvornår dette prægtige slot, Castello di Arco, blev bygget. Men efter forlydender skulle det have været omkring år 1000 e.Kr. Det spændende slot bærer på en utrolig historie om kampe, belejringer, store slag og det har ofte spillet en rolle i kampens centrum.
En rigtig familietur med gode muligheder for at udforske og komme helt tæt på et af områdets absolutte brændpunkter op gennem historien.
Samtidig er det også en god mulighed for at opleve den charmerende middelalderby Arco, så bestil en billig bilferie eller et weekendophold hos Risskov Bilferie og kør selv direkte til disse fascinerende oplevelser!
Trento
Storbyen Trento er hovedstaden i den autonome provins Trento, der ligger i regionen Trentino-Alto. Her kan I nyde de urbane impulser og få lidt variation til de mange naturskønne oplevelser. Byen huser omkring 100.000 indbyggere og bugner af et rigt udvalg af museer med historiske monumenter, især i den gamle bydel. Det er også spændene at gå opdagelse på det nationalhistoriske museum, ”Museo Tridentino di Scienze Naturali”. Her kan I tage børnene med på lærerige oplevelser. Særligt i den gamle bydel finder i et eldorado af charmerende serveringssteder placeret i smalle gader og på byens små pladser og torve.
The MUSE
Dette fantastiske science-museum blev til i 2013, da selvstyret i Trentino bad den berømte arkitekt Renzo Piano (bl.a. arkitekten bag Centre Georges Pompidou i Paris) om hjælp til, at omdanne et ubrugt industriområde på ca. 19.000m² til – ikke blot et museum, men et sted som skulle reflektere på forholdet mellem mennesket og naturen. Således blev denne smukke bygning til og museet fik meget hurtigt stor success – faktisk så stor at museet, som det eneste i Italien, høstede hæderlig omtale ved ”Museum of the Year Awards” 2015.
Castello del Buonconsiglio
Buonconsiglio slottet har status som det vigtigste slot i hele regionen. Det har en fortid som residens for prinser og biskopper og står i dag som Trento’s helt store vartegn. I dag huser slottet også et museum som hvert år danner ramme om en række succesfulde udstillinger.
Riva del Garda
Riva del Garda er en hyggelig lille by, som blandt andet byder på butikker, caféer og restauranter, hvor I kan nyde servering i det gode vejr. Og så ligger den som navnet antyder ned til den smukke Gardasø.
Torbole sul Garda
Den hyggelige, lille by Torbole ligger på den nordlige side af Gardasøen ca. 3 km øst for Riva del Garda, op ad bjerget Monte Baldos skråninger og som et naturligt fiskerleje, der læner sig op ad Sacra-flodens delta. Egnens milde klima har i dag gjort Torbole, med ca. 3.000 indbyggere, til et populært turistmål, især for glade surfingentusiaster og sejlere, der nyder de gode vinde på Gardasøen. Byen har et godt udvalg af butikker blandet med barer, restauranter og en del diskoteker. Den hyggelige havn og ´La Vecchia Dogana´, som er den byens gamle toldbygning, er eftertragtede steder at nyde solens sidste stråler.
Chiesa di San Vigilio
Chiesa di San Vigilio er smukt beliggende i bjerglandskabet, og kan nås med en kort køretur fra Pinzolo. Den katolske kirke, med tilhørende kirkegård med lokale slægter, er udsmykket med en udvendig fresko, der viser en Danse macabre. Kirken er bygget i 1300-tallet, og den udvendige fresko er berømt, fordi den viser Danse macabre på en usædvanlig måde. Om sommeren er kirken også åben indvendigt, og I kan få en guidet omvisning, der giver indblik i kirkens historie og udsmykning.
La Limonaia del Castel
La Limonaia del Castel, som ligger i den charmerende by Limone sul Garda, er et fascinerende historisk citronhus, som giver et indblik i den traditionelle dyrkning af citrusfrugter i regionen. Dette historiske citronhus ligger på en bjergskråning og har en betagende udsigt over søen og bjergene. Det blev oprindeligt bygget i det 18. århundrede, og det terrasserede layout, der understøttes af stenmure og trækonstruktioner, viser, hvordan citroner blev dyrket i regionens mikroklima. Du vil elske stedet, hvis du søger en blanding af kulturhistorie, natur og panoramaudsigt.
Limone Sul Garda
Tag på bilferie i Europa og oplev Italien på et weekendophold eller en kør-selv ferie med Risskov Bilferie. Find børnevenlige hoteller til en sommerferie eller vinterferie i det smukke Limone Sul Garda som er en hyggelig by på vestbredden af Gardasøen. Her bor ca. 1200 indbyggere og byen er præget af hyggelige gader med små butikker, restauranter og caféer. På stranden kan I nyde det gode vejr og tage en kølig svømmetur i Gardasøen. Find billige hoteller til ferien hos Risskov Bilferie og nyd nogle dage ved Gardasøen med familien.
Caldonazzo Sø
Den dejlige sø lidt sydøst for Trento, Lago di Caldonazzo, er dejlig hvis I trænger til at komme ud og bade, da badevandstemperaturen i sommermånederne er over 20°. Udover badning så sker der tit noget på søen, hvad enten det er windsurfing, fiskeri, sejlads, roning eller dykning. Der sker meget både på søen og omkring søen. Bestemt et besøg værd i dejligt vejr.