Det familieejede Hotel Derichsweiler Hof ligger i hjertet af den grønne Oberberg region. Det 4-stjernede hotel byder jer velkommen til et afslappende ophold med lækker mad med friske, lokale råvarer. Slap af på hotellets solterrasse, og gå på opdagelse i områdets mange oplevelser og seværdigheder.
Hotellet ligger i en smuk park, med en dejlig solterrasse med koi-fiskedam, hvor I kan slappe af og nyde vejret, når lejlighed byder sig. I kan også benytte hotellets sauna og fitnessrum.
Start dagen godt med hotellets generøse morgenmadsbuffet. Køkkenet lægger vægt på at tilbyde et mangfoldigt, varieret udvalg af kulinariske oplevelser fra Oberberg-regionen. Kokken bruger friske, lokale råvarer i sæson.
Oberberg-regionen har en smuk natur og et stort udvalg af aktiviteter, uanset om I er til aktiv ferie eller afslapning. I har kun 50 kilometer til Köln, Tysklands fjerdestørste by, hvor I nemt kan bruge en hel dag på seværdigheder, shopping og sjove aktiviteter.
En halv times kørsel fra hotellet kan I besøge Abe- og fugleparken Eckenhagen, en stor dyrepark på 80.000 kvadratmeter, med mere end 180 forskellige dyrearter. Tæt på hotellet finder I desuden Homburg Slot, der er et populært udflugtsmål, og kalkstenshulen “Wiehler Tropfsteinhöhle” med forstenede koraller, som også kan anbefales at besøge.
Hotellets 50 komfortable, moderne værelser er indrettet med et stort skrivebord, en telefon, et stort fladskærms-tv med internationale tv-stationer og gratis højhastighedsinternet. Der er vand på flaske og en sikkerhedsboks på værelset. Alle værelser har eget badeværelse med toilet, brusebad og hårtørrer.
Se flere billeder
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.