Hotel Fjordgaarden ligger i smukke omgivelser ved Ringkøbing Fjord. Hotellet tilbyder ro, velvære og lækker gastronomi. Her er I tæt på vestkystens friske strande og den historiske by Ringkøbing.
Restauranten drives af dygtige folk, som er klar til at forkæle jeres smagsløg med indbydende mad, lavet af bl.a. økologiske og bæredygtige råvarer. Restauranten bager også hjemmebagt brød ud fra gode, gamle håndværksprincipper.
Hotel Fjordgaarden tilbyder desuden fitnessrum til aktive gæster, og der er udendørs pool til en frisk dukkert. Der er også en varieret række spa-tilbud i den prisvindende spa, f.eks. dejligt dampbad, jacuzzi, sauna, eller massage.
Udenfor venter den friske vestjyske natur. Tag en gåtur langs Vonå, eller oplev bunkerne fra 2. verdenskrig på stranden. Dejbjerg Golf er kun få minutters kørsel fra hotellet, hvis I er i humør til et spil golf. I er tæt på den historiske by Ringkøbing, hvor der er hyggelig shopping, historiske seværdigheder og oplevelser for enhver smag i området. Prøv for eksempel en rundvisning hos Stauning Whiskey, oplev sommerens sandskulpturfestival, eller smut forbi Danmarks Flymuseum.
Hotellet har gratis parkering og tilbyder leje af cykler.
Hotellets 98 komfortable værelser er udstyret med gode faciliteter. Der er dobbeltseng på 180x200 cm, et skrivebord, stort smart-TV, kaffemaskine og gratis wifi. Alle værelser har desuden eget badeværelse, de fleste med brusebad, nogle med karbad. Hvis I ønsker ekstra luksus, så prøv et ophold på værelserne Comfort, Comfort Plus og Vonå-værelserne.
Se flere billeder
Bliver nogle restriktioner mod forventning genindført gør vi opmærksom på at hotellernes drift og faciliteter kan blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.